Fyrst Boguslaw blev født i 1382 på borgen i Darlowo. Den danske dronning, Margrethe I, besluttede at adoptere sin søsters dattersøn fra Pommern. I slutningen af november eller begyndelsen af december 1388 sejlede fyrst Warcislaw med sin 6-årige søn og sin 4-årige datter Katarzyna fra Darlowo til dronning Margrethes hof i Roskilde, der dengang var Danmarks hovedstad.
Her gennemgik den unge Boguslaw en grundig uddannelse, og hans navn blev ændret til Erik, for at give det en mere skandinavisk klang.

I forbindelse med underskrivelsen af unionen mellem de 3 skandinaviske lande i Kalmar den 17.juni 1397 fik Erik officielt tilkendt titlen: konge af Danmark, Norge og Sverige.

Efter den 28.oktober 1412, hvor dronning Margrethe døde, overgik magten i hele Skandinavien til Erik. Den økonomiske situation i riget forværredes. De tyske købmænd, der tidligere kun handlede i byer, der tilhørte Hanseforbundet, udvidede deres aktivitet i de mindre byer i effektiv konkurrence med de små lokale handlende. De tyske købmænd blev en trussel for de små danske byer, idet de overtog handelen på deres territorium.

Erik af Pommern indledte forberedelsen af en lovgivning med henblik på at begrænse de tyske købmænds virksomhed i hans rige. Loven tilkendegav, at de udenlandske købmænd enten måtte afholde sig fra trafik på Danmark i vinterperioden (således kunne de opretholde status som gæster) eller søge om dansk statsborgerskab.

Erik støttede byernes udvikling, idet han gennem en forordning (1422) besluttede, at handelen skulle koncentreres dér, og idet han tildelte mange af dem kongelige købstadprivilegier.

Fra 1429 gennemtvang Erik opkrævning af Øresundstold ved Krogen (det senere Kronborg) og Helsingborg, således at der fremover blev opkrævet told af skibe, der passerede Øresund - fra eller på vej til Østersøen, især handelsskibe fra hansestæderne og korsriddernes skibe. På den måde havde Danmark en betydelig kontrol med og indflydelse på handelen og trafikken på Østersøen indtil midten af det 19.årh. hvor tolden blev ophævet. Takket være Erik kunne den danske stat gennem mere end 400 år forøge sine indtægter med særdeles betragtelige summer fra sundtolden.

Erik forhandlede med den polske konge Wladyslaw Jagiello om en sammenslutning mellem den skandinaviske union (Kalmarunionen) og den polsk-litauiske union. I denne forbindelse foreslog han også en ægteskabelig forbindelse mellem Jagiello's ældste datter, Jadwiga, og sin egen fætter, fyrst Boguslaw IX af Pommern. Netop denne Boguslaw ønskede Erik at bringe i stilling som sin efterfølger i Danmark.

Erik af Pommern havde mange tilhængere, men endnu flere modstandere, ikke mindst på grund af hans mislykkede forsøg på at få Sønderjylland tilbage under dansk herredømme og på grund af hans modstand mod at give adelen politisk indflydelse i riget. Et oprør i Sverige mod Erik blev den direkte årsag til, at den detroniserede konge forlod landet og i en række år opholdt sig på sit slot Visborg på øen Gotland; i 1449 - efter at have afværget en svensk belejring og efterladt øen på danske hænder - forlod han Gotland og vendte tilbage til Darlowo.

Erik var gift første gang med Philippa af England, datter af Henry IV; hun døde i 1430; hans sidste livsledsagerske var Cæcilia, der fulgte med ham til Gotland og Pommern.

I Darlowo udbyggede Erik de Pommerske Fyrsters Slot og overtog efter Boguslaw IX myndigheden over det pommerske fyrstendømme Slupsk.
Erik døde den 4.april 1459 og hviler i en sarkofag, opstillet i en niche i Maria-kirken i Darlowo.

Udarbejdet af MTS på grundlag af bl.a. "Zarys historii Polski" (red.: J.Tazbir), 1979, og Erik Kjersgaard: "Kjersgaards Danmarkshistorie", 1993.