Et aktuelt (2009) problem er den i de danske massemedier gennemførte og stædigt fastholdte udtale af den danske (født af polske forældre) tennisspiller Caroline Woźniacki's efternavn.

Navnet Woźniacki udtales ikke Våsniakki (fire stavelser: Vås-ni-ak-ki), som ikke mindst TV vil have os til at tro, men derimod Våsjnjatski. Den korrekte udtale deler således navnet i tre stavelser med tryk på den næstsidste: Woź-nia-cki, udtale: Våsj-nja-tski.

Det er ikke meget sværere at udtale tennisstjernens navn rigtigt end at udtale navne som Schaffalitzky de Muckadell (dansk adelsslægt, der stammer fra Morava (Tjekkiet), herunder en dansk børnebogsforfatter fra midten af det 20.årh.) eller Radetzky- march (af den østrigske komponist Johann Strauss den Ældre). Begge disse navne er eksempler på slaviske, men germaniserede navneformer.
Meget kort udtrykt: Hvis man kan sige "Radetzky" (og det er der mange, der kan), så kan man også sige "Woźniacki". Det helt afgørende er, at "c" i Woźniacki udtales som "ts" (eller "tz" om man vil), og at der kun er tre stavelser.

Nu er det naturligvis nemt nok for slavisk-kyndige at påpege dette. Det er derudover nødvendigt at komme med nogle mere detaillerede udtaleregler:

1.
"w" udtales i begyndelsen af ord som "v", så der er ingen problemer. Polsk har kun dobbelt v, ikke noget enkelt v.
2.
"o" udtales åbent, dvs. som "å" (uden dansk stød).
3.
"ź" eller "z":
"ź" udtales omtrent som et stemt, blødt s (næsten som sj), hvis det skal være helt korrekt, men ved hurtig udtale kan det være svært at høre forskel.
"z": Der er dog en tendens til, at indvandrede polakker, hvis navne indeholder bogstaver med accenttegn, såsom "ź", af praktiske grunde udelader accenttegnet, og staver navnet som - i dette tilfælde - "Wozniacki" i stedet for "Woźniacki". Udtalen af "z" er et stemt "s". I så fald "Våsnjatski" i stedet for "Våsjnjatski".
4.
"n" udtales som "n".
5.
"ia": Lyden "ja" staves på nogle slaviske sprog, således russisk, med 1 bogstav (i det kyrilliske alfabet). På polsk (hvor man ligesom på dansk anvender det latinske alfabet) staves lyden med 2 bogstaver: "ia", men udtalen er den samme, nemlig "ja".
6.
Den lyd, der på polsk staves med "c", udtales som "ts".
Den traditionelle gengivelse af lyden på tysk er dog "tz". Det afsluttende "i" i typiske polske slægtsnavne på "ski" (svarende til "ý" i tjekkiske navne på "ský") gengives på tysk traditionelt som "y". Derfor ord/navne som "Radetzky".
Den polske navneform, der svarer til det germaniserede "Radetzky", er "Radecki". Den historiske person, general Josef Radetzky, var egentlig fra Böhmen (Tjekkiet) og hans tjekkiske navn var Jan Josef Radecký.
7.
"k" udtales som "k".
8.
"i" udtales som "i".

Endelig er der jo den forskel på polske og danske slægtsnavne, at de fleste polske slægtsnavne, herunder sådanne, der ender på "ski" eller "cki", både har en hankønsform (f.eks. Woźniacki) og en hunkønsform (f.eks. Woźniacka). Så i Polen ville Caroline hedde Woźniacka (på polske websider er hendes navneform: Karolina Woźniacka). Men nu taler vi jo om en borger i Danmark, og her opererer vi kun med en enkelt navneform uanset køn, og traditionelt gennemføres hankønsformen af slægtsnavne for indvandrede polakker som den vedtagne og eneste form.

Når vi nu er i gang, så lad os nævne et beslægtet eksempel, nemlig fodboldtræneren Piontek. Hans navn er et helt klart germaniseret polsk slægtsnavn. Navnet bør udtales Pjontek. Den polske stavemåde er Piątek (betyder i øvrigt "Fredag"). Det beslægtede ligger i, at "pion" (eller "pią" på polsk) ikke udgør 2 stavelser (jævnfør den traditionelle TV-udtale), men kun 1 stavelse.

Hovedpersonens og Woźniacki-familiens egen stilling i denne sag er ikke til bunds kendt af os. Men nu er det jo ikke kun et Woźniacki-problem, men også en principsag. I øvrigt tvivler jeg da meget på, at familien ude i den store verden præsenterer sig selv som Vås-ni-ak-ki. Så hvorfor skal vi tvinges til at kalde dem noget, de ikke kalder sig selv? Vi har læst et sted, at familien ikke mener, at danskere er i stand til at udtale det polske navn korrekt.
Hvis det er tilfældet, turde det da vist være en betydelig undervurdering af vore landsmænds evner. Når vi er i stand til at udtale både diverse fremmedartede personnavne og diverse låneord i vort sprog fra såvel engelsk, tysk, fransk og enkelte andre sprog, så skulle polske navne, der er rimeligt enkle som dette, vel ikke udgøre en uoverstigelig forhindring. Men det kræver selvfølgelig, at man lige gør sig den umage at fortælle om nogle få udtaleregler, når det drejer sig om andre sprog end engelsk, tysk og fransk, som en del jo har lært i skolen, og som der er en vis tradition for her i landet.
F.eks. udtaler danskere jo uden problemer "John" på engelsk, også når den pågældende mand er pæredansk og aldrig har sat sin fod på engelsk jord. De fleste har heller ikke problemer med at udtale navne af udenlandsk oprindelse som "Miehe-Renard" eller fremmede kunstnernavne som "Monet" eller navne på bilmærker som "Peugeot" eller "Renault".

I tilfældet Woźniacki/Woźniacka kunne man måske finde på at indvende, at der blot er tale om at udtale navnet på dansk, men det er absolut ikke tilfældet. En tvungen fordanskning af et navn ville være, hvis man kaldte en person "Henrik", selvom han egentlig hedder Henry eller Henrique. Angående bynavne som: Paris, så udtaler vi det ganske vist ikke på fransk, idet vi også udtaler det afsluttende "s"; men her er tale om en tradition, der er opstået gennem mange år. Angående personlige slægtsnavne, kan man ikke på samme måde vedtage en traditionel, dansk udtale. Hvad angår problemet med tennisstjernens navn, så kan man kun betegne det som én ting, nemlig: forkert udtale.

Det ville i denne sag også være en hjælp, hvis massemedierne respekterede den korrekte udtale af fremmede personnavne i stedet for bevidst at cementere en fejlagtig og næsten barnligt forenklet udtale.

Holstebro, 1.2.2010

Christian Spangshus
Maryla Twardowska-Spangshus