Torvet i Żary
40.000
Jesu Hjertes Kirke i Żary
Byen Żary ligger i den sydlige del af den nuværende Lubusz-region (Województwo Lubuskie) – i det tidligere sorbisk-schlesiske grænseland. Det er den største og vigtigste by i den polske del af Lausitz-området.
Navnet “Zara” går sandsynligvis tilbage til en lille, selvstændig slavisk stamme og findes første gang i Thietmar-krøniken fra 1007. Området hørte tidligt i middelalderen under Markgrevskabet Lausitz og de schlesiske Piast-fyrster. Købstadrettigheder tildeltes byen i 1260. Fra 1364 hørte byen under de tjekkiske konger, fra 1635 under Sachsen og fra 1815 under Preussen. I 1945 blev næsten halvdelen af byen ødelagt; efter krigen – under polsk styre – fulgte en genopbygning.
Rådhuset i Żary
Dewin og Biberstein-familiernes borg i den nordvestlige bydel; en mægtig bygning fra det 13.årh., senere ombygget i renæssance-stil.
Promnitz-palæet i barokstil, tegnet af den italienske arkitekt Giovanni Simonetti.
Den gotiske Jesu Hjertes Kirke knejser højt over den gamle by. Den nuværende kirke er hovedsagelig fra det 15.årh., men dele af muren i den nordlige fløj stammer fra det 12.årh.
Det nyrestaurerede Rådhus fra 14.-15.årh.
Rester af den middelalderlige bymur og andre forsvarsværker.
Borgerhuse på torvet og i Bolesław Chrobry-gaden, hvoraf de ældste er fra det 17.årh.
Dewin/Biberstein-borgen og Promnitz-palæet
Żary er hovedby i et powiat (distrikt).
Booking.com
h4. Links
Miasto Żary Byens officielle side, polsk, engelsk og tysk version.
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software