Turek

Jesu Hellige Hjertes Kirke i Turek. – Photo by: I, Piom, JHHChurch Turek PioM, CC BY-SA 3.0

Afstande i km

38 km sø, 46 km nø, 77 km v, 42 km sv, 25 km nø, 36 km nv, 64 km nø, 81 km nø, 54 km nø, 87 km sø, 127 km nv, 56 km sø, 71 km sø, 72 km sø

Indbyggertal

28.843 (2011)

Beliggenhed og historie

Turek ligger i det centrale Polen, nordvest for Łódź. Amtet, som byen tilhører, er Wielkopolska med amtshovedstad i Poznań. Turek er den næststørste by i Brunkulsdistriktet Konin.

Den første dokumenterede omtale af bebyggelsen forekommer i en bulle fra pave Innocent II i 1136. Her finder man navnet “Turkoviste” som betegnelse for det senere Turek.
Under korsriddernes angreb på Turek i 1331 brændte en del af byen. Bl.a. brændte den træbyggede kirke, i hvis sted en grundmuret kirke blev opført, indviet til Johannes Døberen. Denne kirke bestod indtil begyndelsen af det 20.årh. I 1341 fik Turek købstadrettigheder, tildelt af ærkebiskop Janisław. Byen var ejet af biskopperne i Gniezno fra 1341-1796. Bispestyret betød bl.a., at det var forbudt for alle udlændinge og alle andre trosretninger end katolikker at bosætte sig i Turek. Fra tiden under bispestyret har man flere rapporter om hekseprocesser, der ramte kvinder fra byen og omegnen, der var mistænkt for hekseri.
Indtil oplysningstiden skete der ikke nogen væsentlig udvikling i byen. I 1458 rummede Turek således kun 800 indbyggere, og henhørte til gruppen af små byer i provinsen Wielkopolska. I det 15.årh. var landbrug det vigtigste erhverv. Først i 1515 fik byen sit første årlige marked. I 1637 kom der nye regler om de lokale myndigheder, idet ærkebiskop Jan Wężyk dekreterede, at der i spidsen for byens råd skulle stå en borgmester, der var valgt af starosten og 2 byrådsmedlemmer.
Som følge af Polens anden deling kom Turek sammen med størstedelen af Wielkopolska under preussisk styre. I 1796 kom der et preussisk dekret om, at alle kirkelige ejendomme i Wielkopolska – herunder Turek – skulle inddrages under den preussiske stat.
I 1807 indgik byen i Fyrstendømmet Warszawa (i realiteten en fransk marionetstat). Da fyrstendømmet blev opløst i 1815, indgik byen sammen med resten af Kalisz-området i Kongeriget Polen. Denne stat var oprindeligt i personalunion med det russiske kejserdømme, senere indgik den dog som en del af Rusland.
Fra 1820 fik Turek langsomt karakter af en industriby. Byen blev moderniseret, der byggedes flere grundmurede huse, mens de træbyggede huse forsvandt. Der blev grundlagt et brænderi og et bryggeri, et teglværk blev åbnet, og man startede flere virksomheder til færdiggørelse af tekstilvarer. Fra omkring 1826 begyndte vævere fra Tjekkiet og Sachsen at bosætte sig i Turek, hvilket betød en yderligere udvikling af tekstilindustrien i byen.
I novemberopstanden 1830 rettet mod russerne deltog også flere fra Turek og omegn. Som følge af repressalier fra Rusland pga. opstanden gik tekstilindustrien tilbage, flere vævere og andre flyttede fra byen og indbyggertallet dalede fra ca. 2.300 til ca. 2.000. Tekstilfabrikkerne fungerede dog stadig, men med en mindre produktion. I 1852 og 1866 ramtes byen af en koleraepidemi; flere hundrede indbyggere omkom.
I 1863 udbrød januar-opstanden, hvor også indbyggere fra Turek deltog. 1.januar 1867 dannede de russiske myndigheder et Distrikt Turek, der blev en del af Kalisz Guvernement (Kališskaja Gubernija). Ifølge en russisk folketælling 1897 i Kalisz Guvernement boede der dengang 8.118 personer i Turek. Antallet af væveværksteder i Turek var 358 i 1908.
Straks efter 1.verdenskrigs udbrud i 1914 forlod de russiske myndigheder Turek, der i stedet blev indtaget af tyske styrker. Tyskerne blev i byen indtil 1918.
I 1919 deltog indbyggerne i Turek for første gang i valget til det Lovgivende Parlament (Sejm Ustawodawczy). Der valgtes en polsk borgmester i Turek, Władysław Kaczorowski, der blev i sin stilling til 1927. I 1924 udkom det første nummer af en lokal avis: Echo Tureckie.
Den 5.september 1939 blev byen indtaget af den tyske hær og få dage efter, den 9.september blev ca. 300 indbyggere skudt af tyskerne ved markedspladsen i Turek. Tyskerne oprettede i 1940 en ghetto, hvor ca. 5.000 jøder fra byen og omegnen blev samlet. Alle gaderne i Turek blev omdøbt og fik tyske navne. Jøderne i ghettoen blev ført bort og efterfølgende myrdet i udryddelseslejren i Chełmno nad Nerem (på tysk: Kulmhof). Lejren er nu omdannet til museum.
Den 21.januar 1945 blev tyskerne drevet ud af Turek af den sovjetiske hær. Kort tid herefter overtog polske myndigheder styret i byen. Nu begyndte arbejdet med at genopbygge og udvikle erhvervslivet i byen. I 1951 oprettedes en stor silkefabrik “Miranda”, der kunne ses som en fortsættelse af den traditionelle væveindustri i byen. De store forekomster af brunkul i området blev opdaget i 1959. I de følgende år investerede man kraftigt i energiindustrien i Turek; elektricitetsværket og brunkulsminen “Adamow” oprettes. I 1975 er der ca. 20.000 indbyggere i Turek. Som følge af det første frie kommunalvalg efter krigen i 1990 overtager et byråd med 30 medlemmer styret i Turek.

Ludwik Grossman , polsk komponist, dirigent, pianist, organist m.m., blev født i Turek 6.3.1835, død i Wiesbaden, Tyskland, 15.7.1915.

Turek’s byvåben, hvor der afbildes en uroksetyr. – Photo by: anonymous, Coat of Arms of Turek, CC BY-SA 2.0

Byens navn
Navnet Turek kommer af “Tur”, der i slavisk mytologi var en gigantisk urokse, der boede i jordens indre og som med sine horn kunne fremkalde jordskælv. Ordet dækker iøvrigt på polsk betydningen “urokse” eller “tyr”. Navnet Turek betyder således “stedet hvor urokserne går”. Ordet “tur” eller lignende findes i flere slaviske og baltiske sprog, og de har forbindelse til det latinske “taurus” og det græske “tauros”, der betyder “tyr” eller “okse”. En urokse hed dog på latin: “urus”, der muligvis er af keltisk oprindelse. Protokeltisk: “tarwo” betød en tyr.
Uroksen er nu uddød. Den sidste urokse i Polen blev dræbt i 1600-tallet.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Jesu Hellige Hjertes Kirke
er bygget 1904-1913 på stedet for en tidligere gotisk kirkebygning. Den nye kirke er i neogotisk stil; det er en treskibet bygning, hvor hovedskibet er noget forhøjet og afsluttes med et kor. Kirkens indre udstyr og udsmykning er særligt bemærkesværdigt, idet den er udført af den fremragende polske kunstner Józef Mehoffer i årene 1933-1939.

Væverhusene
ved Żeromski-gaden blev opført i 1820’erne efter en ensartet arkitektonisk plan. Husene blev bygget over en rektangulær grundplan med målene 15 × 8 meter og med facaden mod gaden. Byggematerialet var mursten, der blev pudset. Hvert hus rummede to lejligheder, adskilt af en forstue. Husene havde sadeltag dækket med pap. Bag hver bygning fandtes en ganske stor have, hvor væverne først opførte små udbygninger og siden væveværksteder.

Rådhuset
Det tidligere rådhus ligger ved Plac Wojska Polskiego. Bygningen er rejst i 1867-1876 i klassicistisk stil. Over hovedindgangen er en balkon og over den rejser sig et urtårn. Uret er fra 1876 og slår kvarterslag såvel som timeslag. I dag er bygningen ramme om bymuseet samt byens turistkontor.

Den Evangelisk-Augsburgske Kirke
blev opført i 1849-1852 efter tegninger af arkitekten Henryk Marconi; denne var en italiensk-polsk arkitekt, født i Rom 1792 som Enrico Marconi, død i Warszawa 1863. Kirken er bygget over en grundplan som et græsk kors og i klassicistisk stil. Indgangen til kirken findes i bygningens midterakse og over indgangspartiet ses klokketårnet.

Mindesmærket for Józef Piłsudski
udført af Józef Gosławski i 1936; en afstøbning kan siden 1990 ses i en park syd for centrum.

Józef Mehoffer’s mindebænk
En mindebænk skal forstås som en skulptur bestående af en bænk, hvorpå sidder en skulptur af Mehoffer. Józef Mehoffer var en fremtrædende polsk maler, grafiker, skaber af mosaikruder og var en af de mest fremtrædende repræsentanter for den strømning indenfor kunst og litteratur, der kaldes Młoda Polska (Det Unge Polen). Han blev født i Ropczyce i 1869 og døde i Wadowice i 1946. Han var tilknyttet Turek gennem sin pragtfulde udsmykning af sognekirken, hvorfor han også blev tildelt et æresborgerskab i byen. Skulpturen står ved Plac Henryka Sienkiewicza.

Byen Turek’s Museum
Museet hed tidligere Væverhåndværkets Museum, men har udvidet sin virksomhed og fra 2012 ændret navn til Byen Turek’s Museum. Her findes en arkæologisk og generelt historisk afdeling, en etnografisk afdeling, et særligt afsnit om væverhåndværket i Turek og endelig en kunstafdeling. Museet har til huse i det tidligere rådhus.

Omegnen

Floden Warta løber fra syd mod nord ca.20 km øst for Turek, hvor den på en strækning danner grænse mod Łódź amt.

Der er gode vejforbindelser: To hovedveje, nr. 83 og 72, samt vej nr. 470 mødes ved Turek. Desuden er der kun 17 km nordpå fra Turek til motorvejen A2 (E30), der går fra Warszawa til den tyske grænse ved Świecko.

Ca.20 km mod nordøst ligger landsbyen Chełmno nad Nerem med et museum over den tidligere tyske koncentrationslejr, kaldet Kulmhof på tysk.

Indkvartering

Booking.com
Turek – på polsk, engelsk og tysk – med praktiske oplysninger for turister

Spisesteder:

Turek – på polsk, engelsk og tysk

Andre internetsider og kilder

Turek – på polsk, engelsk og tysk

bymuseer

kirker

mindesmærker

museer

væverhuse