Poznań, der hører til blandt Polens største og vigtigste byer, er sæde for de regionale myndigheder i amtet Wielkopolska; byen, der ligger ved den store flod Warta, er et vigtigt vej- og jernbaneknudepunkt samt et betydeligt industrielt, handelsmæssigt, videnskabeligt og kulturelt center.

Byens historie går tilbage til det 9.årh., da der opstod en befæstet bebyggelse på en ø i Warta-flodens forgreninger.
Fyrst Mieszko I, der herskede i det nærliggende Gniezno, og som i 966 havde antaget kristendommen i polanernes forenede rige, besluttede i 968, at der skulle oprettes et bispedømme i Poznań og bygges en domkirke der.
Poznań, der nu lå på Warta’s venstre flodbred, fik købstadrettigheder i 1253 og blev herefter hovedstad i Wielkopolska. I det 15. og 16.årh. skete der en kraftig udvikling i byen, der var beliggende ved en korsvej, hvor adskillige handelsruter krydsede hinanden, og som var et vigtigt håndværksmæssigt center.
I 1518 grundlagdes Lubrański-akademiet og i 1573 Jesuitterkollegiet. Efter flere krige, især med svenskerne, brande og epidemier begyndte byen påny at udvikle sig mod slutningen af det 18.årh.
Fra 1793 hørte byen under Preussen. I en kort periode fra 1807 til 1815 tilhørte Poznań Fyrstendømmet Warszawa, der var skabt af Napoleon Bonaparte. Efter Wienerkongressen i 1815 kom hele Wielkopolska under Preussen, i begyndelsen som det autonome Storfyrstendømmet Poznań, der dog i 1871 blev fuldstændigt indlemmet i Preussen.
I det 19.årh. var byen centrum for uafhængighedsbevægelser og deres aktiviteter, rettet mod det preussiske styre. Disse aktiviteter kronedes med den sejrrige storpolske opstand i 1918-19.
I slutfasen af 2.verdenskrig, i februar 1945, under nedkæmpelsen af de tyske styrker i Poznań, blev ca. 55% af byen ødelagt. Fra 1946 påbegyndte myndighederne en genopbygning i hurtigt tempo, og senere foregik en omfattende udbygning af byområdet.
I juni 1956 udbrød der i Poznań en arbejderopstand mod det kommunistiske styre. Under opstanden blev 53 personer dræbt, ca. 300 såret og et halvt tusinde mennesker blev arresteret. Det var det første af en række folkelige oprør mod kommuniststyret i Polen.
I efterkrigstiden er Poznań blevet internationalt kendt som messeby. Poznań-messerne tiltrækker hvert år talrige gæster fra ind- og udland, hvilket naturligvis har stor betydning for byens økonomi.

Turistattraktioner

Poznań centrum
Midtbyen i Poznan blev planlagt i første halvdel af det 19.årh. og består i dag dels af historiske, ofte fredede, bygninger, dels af nyere byggeri.

Plac Wolności .
Byens centrum er koncentreret om gaderne omkring Plac Wolności. Her findes talrige forretninger og varehuse.

Biblioteka Raczyńskich .
Det fornemmeste hus ved Plac Wolności er Biblioteka Raczyńskich. Denne klassicistiske bygning opførtes i 1829, grundlagt af Edward Raczyński. Bygningens facade prydes af en imponerende kolonnade, bestående af 12 par korintiske søjler af støbejern, der minder om den østlige facade på Louvre-museet i Paris. Foran bygningen står et springvand med en figur af den græske sundhedsgudinde, Hygiea, hvis skikkelse her har stor lighed med Raczyński’s hustru, Konstancja, født Potocki. Det var den første bygning i Polen, der blev opført udelukkende med det formål at rumme bogsamlinger. Biblioteket blev ødelagt i 1945, men genopbygget mellem 1953 og 1956. I henhold til statutterne fra 1829 overgik huset fra begyndelsen til byens eje; en direktion skulle forvalte biblioteket som helhed, mens en bibliotekar stod for selve bogsamlingen. Grundlaget for bogsamlingen var adskillige tusinde bind, skænket af grundlæggeren. Dagen før udbruddet af 2.verdenskrig ejede biblioteket ca. 165.000 bind. I 1943, da man frygtede luftangreb fra allieret side, blev den mest værdifulde del af samlingerne transporteret til Józef Aleksander Raczyński’s gods i Obrzycko. På den måde reddede man 17 tusinde bind, især håndskrifter, inkunabler og andre ældre bogtryk, der i overvejende grad stammede fra den samling, der i sin tid var skænket af bibliotekets grundlægger. I 1945 brændte de dele af bogsamlingen, der var forblevet i Poznań.

Bazar .
Nær Plac Wolności (Frihedspladsen), nemlig ved Al.Marcinkowskiego (nr.10) står en bygning, der kaldes “Bazar”, der blev opført i årene 1838-42 på initiativ af Karol Marcinkowski. I overensstemmelse med grundlæggerens hensigter blev Hotel Bazar i den preussiske tid et samlingssted og center for de polsksindede borgeres sociale og økonomiske liv samt selskabsliv. På hotellet opholdt sig storpolske godsejere, der var kommet til byen i forretninger. I den store bygnings stueetage havde polske købmænd deres butikker. I bygningens sale afholdt man patriotiske fester, forelæsninger, koncerter og baller. Huset var også ramme om vigtige historiske begivenheder. I “Folkenes forår” (1848) residerede Nationalkomiteen således her. Beskydningen af hotellet, hvor Ignacy Paderewski på det tidspunkt opholdt sig, gav anledning til udbruddet af de omfattende kampe i 1918-1919, der fiknavnet Den Storpolske Opstand. I 1930’erne sang Jan Kiepura fra hotellets balkon (der ikke længere eksisterer) for den udenfor forsamlede menneskemængde.

Nationalmuseet (Muzeum Narodowe) .
Nationalmuseet ligger også ved Al.Marcinkowskiego. Det stammer fra begyndelsen af det 20.årh. og har bl.a. rige samlinger af malerkunst og billedhuggerkunst.

Det Polske Teater (Teatr Polski)
befinder sig på 27.Grudnia-gaden; det blev bygget i 1873-75 ved hjælp af folkelige bidrag.

“Okrąglak” .
Nær Det Polske Teater ses varehuset Dom Towarowy Centrum’s store bygning, der populært kaldes “Okrąglak” (Det Runde Hus). Varehuset blev opført i 1955 som den første bygning i den genopbyggede og moderniserede midtby.

Plac Mickiewicza .
I den vestlige del af centrum ligger Poznań’s repræsentative plads: Plac A.Mickiewicza. På pladsen står to mindesmærker: en statue af digteren Adam Mickiewicz, rejst i 1960, og mindesmærket for juni-opstanden i 1956, rejst 1981. Ved pladsen findes anselige bygninger fra begyndelsen af det 20.årh. såsom Collegium Minus , som er Mickiewicz-universitetets hovedbygning og bl.a. berømt for universitetsaulaens fremragende akustik; i nærheden befinder sig Teatr Wielki (Det Store Teater) og Collegium Maius .

Kejserslottet (Zamek Cesarski)
er beliggende ved ul.Św.Marcina, nær Plac Mickiewicza, og blev bygget i 1904-10 som residens for den tyske kejser, Wilhelm II. Slottet var hovedelementet i det såkaldte slotskvarter, der opstod i begyndelsen af det 20.årh. og blev planlagt i udpræget tysk stil. Den monumentale, neoromanske bygning minder i sin arkitektur om middelalderlige borge, og de enkelte bygningsdele er opført efter mønster fra romanske bygningsmindesmærker i Tyskland og Italien. Det dominerende bygningselement er tårnet med uret, der oprindeligt var 74 m højt. I bygningskompleksets østlige del befandt sig en tronsal. Kejser Wilhelm II besøgte slottet 2 gange: første gang ved åbningen i 1910 og anden gang i 1913. I mellemkrigstiden var slottet residens for den Polske Republiks præsident, mens Poznań Universitet rådede over en del af lokalerne. Under den nazistiske besættelse blev slottet ombygget; der opstod en paradeindgang fra ul.Św.Marcina. Slottet blev ødelagt i betydelig grad i 1945, og man overvejede endog at rive det helt ned. Under genopbygningen måtte man opgive restaureringen af enkelte bygningsdele. Tårnet, der var blevet ødelagt under krigshandlingerne, blev ændret til en højde, der var 20 m lavere end den oprindelige. P.t. rummer bygningen et Kulturcenter. I slotsgården findes et springvand efter mønster fra løvefontænen (13.årh.) i Alhambra i Grenada.

Kejserslottet

Universitetet

Ostrów Tumski (Domkirkeøen)
Byens ældste bygningsmindesmærker befinder sig på Ostrów Tumski, en ø der er beliggende mellem floderne Warta og Cybina. Den centrale bygning er domkirken. Nær domkirken står ærkebiskoppens palæ, der er blevet ombygget i det 18.årh. af den kendte arkitekt Pompeo Ferrari, to gotiske bygningsværker: Jomfru Marias Kirke (Kościół NMP), bygget i det 15.årh., bevaret uændret i den oprindelig form, og Psałteria, en sengotisk bygning i 3 etager, fra begyndelsen af det 16.årh., hjemsted for ministranter og sangere ved domkirken; endelig skal nævnes Lubrański-Akademiet.

Domkirken (Katedra) er som bygning den ældste kristne helligdom i Polen, idet den går tilbage til det 10.årh. I denne nu gotiske bygning befinder sig de første polske herskeres grave: Fyrst Mieszko I og kong Boleslaw Chrobry. De oprindelige romanske murværker kan ses i kælderen under kirken.

Ærkebiskoppens Palæ
har sandsynligvis stået på stedet lige så længe som domkirken har eksisteret. Det ældste skriftlige vidnesbyrd fra 1404 omhandler bygningen som opført af biskop Wojciech Jastrzębca. Ærkebispens palæ blev flere gange i tidens løb ødelagt af krige eller oversvømmelser, og dermed skiftede også den arkitektoniske form. I dag er det et trefløjet bygningskompleks i forskellige stilarter. Ærkebiskoppens personlige residens udgøres af vestfløjen i senklassicistisk stil.
På pladsens vestsiden findes en bygning, der rummer Metropolittens Kurie, fra 1834. Parallelt med denne, men længere mod vest, står den tidligere domprovsts residens, et hus i barok-klassicistisk stil.

Akademiet (Akademia)
var den første skole i Poznań, der havde karakter af en højere læreanstalt. Det tidligere Akademis firefløjede bygning med en lille indre gård opstod i årene 1518-30, finansieret af Poznan-biskoppen Jan Lubranski. Akademiet blomstrede især i det 16.årh. Det ophørte med at eksistere i 1780, hvor der skete en sammenlægning med Akademia Wielkopolska. Siden 1926 rummer bygningen det ærkebiskoppelige Arkiv.

Ostrów Tumski (Domkirkeøen)

Den gamle By (Stare Miasto)

I 1253 grundlagde man på Warta’s venstre bred, vest for den nuværende Ostrów Tumski, en ny by omgivet af forsvarsmure. Byens centrum udgøres af Stary Rynek (Det gamle Torv). Bebyggelsen i denne middelalderlige blev i væsentlig grad ødelagt som følge af krigshandlingerne i 1945.
Den mest markante bygning på det nuværende torv er Rådhuset, ombygget i det 16.årh. af arkitekt Jan Babtysta Quadro. Rådhusbygningen rummer nu Byen Poznań’s Historiske Museum.
Blandt de historiske, fredede kirkebygninger i Den gamle By skal især fremhæves den smukke sognekirke, bygget ved overgangen mellem det 17. og 18.årh.

Det gamle Torv (Stary Rynek)
Den centrale plads i Den gamle By blev anlagt som en kvadratisk form, hvor hver side målte 141 m. Fra hver side af torvet udgik 3 gader. Mellem 2 gadeforløb fandtes 8 lange, smalle huse. Af de 12 gader, der udgik fra torvet, førte de 4 til byens porte.
Den oprindelige bebyggelse på torvet, såvel som udenfor dette, var af træ. Men allerede fra slutningen af det 13.årh. opstod der et antal stenbyggede huse: Byens vejerhus, det gotiske rådhus og i det 14.årh. klædeboderne. I 1.halvdel af det 16.årh. opstod en samling såkaldte håndværkerhuse, bygget af de individuelle ejere af et antal grunde ved torvet. Disse bygninger er blevet ødelagt flere gange, sidste gang under 2.verdenskrig, hvorefter de nok en gang blev genopbygget i deres oprindelige stil. Baggrunden for opførelsen af et stort antal nye huse ved torvet var den store brand i 1471. De nyopførte stenhuse var i 2, senere 3, fag og som regel i 3 etager, med gavlen vendt mod torvet. I tidens løb ændredes denne plan dog lidt, således opførte man i nogle tilfælde større palæer, der ejedes af rige adelsfamilier som Działyński og Mielżyński; disse palæer opførtes ved sammenlægning af to nabogrunde. – Se også nedenfor om håndværkerhusene.
Generelt ændredes bebyggelsen på Det gamle Torv væsentligt i det 19. og begyndelsen af det 20.årh.

Stary Rynek (Det gamle Torv)

Rådhuset (Ratusz)
Denne bygning, der tidligere var sæde for byrådet, hører til blandt de mest værdifulde bygningsmindesmærker fra renæssancetiden. Tidligst nævnes rådhuset i 1310. Det oprindelige gotiske rådhus var en mindre bygning i 2 etager, hvortil der tilføjedes et tårn, sandsynligvis så sent som i begyndelsen af det 16.årh. I årene 1550-67 blev rådhuset ombygget i renæssancestil af den italienske arkitekt Jan Babtysta Quadro fra Lugano. Bygningen blev udbygget i vestlig retning, forhøjet med en etage, tagene blev dækket af attika’er og facaden blev udsmykket med loggiaer i tre etager. I 1945 blev rådhuset alvorligt beskadiget: tårnhjælmen styrtede ned og de to øverste etager udbrændte. Genopbygningen efter 2.verdenskrig varede indtil 1954.
Den ældste del af bygningen er de tidligt gotisk kældre, der er dækket med krydsribbehvælv. De mest interessante rum finder man på 1.sal; således er Wielka Sień (Den store forstue) også kaldet Sala Odrodzenia (Renæssancesalen) er en af de smukkeste renæssancesale i Polen. Rådhusbygningen rummer nu Byen Poznań’s Historiske Museum.

Rådhuset

Rådhusets facade

Pałac Górków
Dette palæ finder man i det sydøstlige hjørne af torvet, i den firkant, der dannes af gaderne: Wodna, Klasztorna, Kozia og Świętosławska. Palæet er bygget af starosten af Wielkopolska, Andrzej Górka i det 16.årh. Ved ombygning af flere gotiske stenhuse skabte Górka et renæssancepalæ med bevarelse af sengotiske elementer. Bygningen prydes af en indre gård med buegange. Familien Górka støttede religiøse reformbevægelser, og palæet blev kendt som et luthersk centrum. Huset havde forskellige ejere gennem tiden, således tilhørte det en overgang byen Poznań, der solgte det til benediktinernonnerne. Da nonnernes kloster blev nedlagt i 1803, blev der indrettet en pigeskole i bygningen, og efter 1880 blev palæet indrettet til almindelig beboelse. Under 2.verdenskrig blev palæet ødelagt, men genopbygget i 1960-67, hvorunder facadens udseende fra det 17.-18.årh. blev genskabt. Huset rummer nu byens Arkæologiske Museum.

Pałac Działyńskich
Działyński-familiens palæ står ved den vestlige side af torvet og ved Franciszkańska-gaden. Huset blev bygget i slutningen af 1770-erne på stedet for to middelalderlige bygninger. Palæet er opført i barok-klassicistisk stil. Fra 1808-1872 tilhørte palæet familien Działyński, siden familien Zamoyski. I denne bygning blev der i årene 1841-46 afholdt offentlige foredrag ved polske videnskabsmænd. Palæet nedbrændte i 1945 og blev genopbygget i 1953-57. Ejeren er i dag Biblioteka Kornicka, der er en afdeling af Det Polske Videnskabernes Akademi.

Håndværkerhusene (Domki budnicze)
på torvet er enestående eksempler på gamle handelshuse. Allerede i det 13.årh. fandtes her boder, hvor man solgte sild, salt, lys og andre daglige fornødenheder. I slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16.årh. opførtes en række smalle stenhuse i stedet for de tidligere træboder.Husene var dels bestemt til håndværks- og handelsformål, dels til boligformål. I stueetagen ud mod torvet fandtes lokaler med service- og handelsformål. Bag fronthusene, adskilt fra disse med en lille gård, fandtes økonomibygninger, der rummede magasiner og værksteder. Indgangen til husene foregik via buegange, der dog blev muret til i det 19.årh. I forbindelsen med genopbygningen efter 2.verdenskrig fik husene deres oprindelige udseende tilbage. Buegangene hviler på søjler af sandsten, hvoraf flertallet er de oprindelige. Denne række af huse afsluttes mod syd af et stenbygget hus fra 1538, kaldet Byens Kancelli eller Skriverens Hus. Indtil det 18.årh. boede byskriveren her. Nu er huset sæde for Selskabet af Byen Poznań’s Venner.

Odwach (Vagtbygningen)
blev bygget i 1785-87 på initiativ af og med støtte fra Kazimierz Raczyński, generalstarosten af Wielkopolska. Bygningen var sæde for byvagten, siden politiet.

Franciskanerkirken
I den vestlige del af Den gamle By, ved ul.Franciszkańska, befinder sig den senbarokke Franciskanerkirke, bygget i årene 1674-1728. Det er en tre-skibet kirke med to kapeller for enden af tværskibets arme. Kirkens indre er rigt udsmykket med skulpturer og vægmalerier. I koret står en række smukke korstole af egetræ.

Góra Przemysława (Przemysław’s Høj) – Borgen i Poznań
Hvis man bevæger sig fra torvet ad gaderne Zamkowa eller Franciszkańska når man i den vestlige del af Den gamle By frem til et højdedrag, kaldet Góra Przemysława (Przemysław’s Høj); her findes resterne af borgen i Poznań. Bygningen af borgen påbegyndtesi det 13.årh. af den storpolske fyrste Przemysław. Borgen blev sandsynligvis færdigbygget i 1.halvdel af det 14.årh. i Kazimierz den Stores regeringstid. Borgen i Poznań var i sin tid den største verdslige bygning i landet. Ved siden af beboelsestårnet stod en enorm bygning med målene 63 × 17,5 m og ca. 9 m i højden. Mod syd fandtes forsvarstårnet. Under Władysław Łokietek blev borgen residens for generalstarosten af Wielkopolska. Den gotiske bygning nedbrændte under en brand i byen i 1536. Borgen blev senere ødelagt flere gange under krigshandlinger og genopbygget. I 1783 opførte generalstarosten Kazimierz Raczyński en arkivbygning på fundamenterne af borgens sydlige del – med delvis genbrug af de oprindelige murværker. I 1945 blev området alvorligt beskadiget. Under genopbygningen i 1959-64 opførtes kun den bygning, som K.Raczyński byggede i sin tid. Denne bygning rummer nu Museet for Brugskunst. Bygningen er i beskeden klassicistisk stil med et højt mansardtag med fald til fire sider. I kælderen og i stueetagen er der bevaret rum, der stammer fra den middelalderlige bygning. I ydermuren mod nordvest findes rester af den gamle bymur fra slutningen af det 13.årh.

Museer i Poznań :
Muzeum Narodowe (Nationalmuseet), Al. Marcinkowskiego 9;
Muzeum Sztuk Uzytkowych (Kunstindustrimuseet), Gora Przemyslawa 1;
Muzeum Literackie im. H.Sienkiewicza (Henryk Sienkiewicz Litteraturmuseum), Stary Rynek 84;
Pracownia-muzeum Jozefa I.Kraszewskiego, ul. Wroniecka 14;
Muzeum Historii Miasta Poznania (Byens Poznań’s Historiske Museum), Ratusz, Stary Rynek 1;
Wielkopolskie Muzeum Wojskowe (Militærmuseum for Wielkopolska), Stary Rynek 9;
Muzeum Instrumentow Muzycznych (Museet for Musikinstrumenter), Stary Rynek 45;
Muzeum Archeologiczne (Arkæologisk Museum) , ul. Wodna 27;
Wielkopolskie Muzeum Etnograficzne (Etnografisk Museum for Wielkopolska) , ul Grobla 25;
Muzeum Uzbrojenia (Cytadela Poznanska) (Tøjhusmuseet), al. Armii Poznan;
Muzeum Martyrologii Wielkopolan , al. Polska.

Sankt Frans af Assisi’s Kirke

Sankt Martins Kirke

Allehelgens Kirke

Adam Mickiewicz-statuen

Omegnen

Rogalin (ca. 20 km syd for Poznań).
Her findes et berømt slot i barok-klassicistisk stil. I slottet er der et museum for slotsinteriør, et billedgalleri og en vognsamling. I nærheden står et kapel fra begyndelsen af det 19.årh., der er mausoleum for familien Raczyński.
Slottets historie går tilbage til 2.halvdel af det 18.årh., da Kazimierz Raczyński blev ejer af godset; Raczyński blev senere kronens marskal (marszałek koronny – omtrent svarende til indenrigsminister) ved kong Stanisław August Poniatowski’s hof. I årene 1768-1774 blev der bygget et palads til ham i sen barokstil. I 1780’erne gennemførtes en modernisering af slottets indre i klassicistisk stil.
Greve Edward Raczyński, der var ejer af Rogalin i årene 1810-1845, ombyggede balsalen til våbenkammer med neogotiske dekorationer og slotskapellet i sydfløjen blev ombygget til bibliotek og arkiv. I 1820 opførte han et kapel i den østlige del af parken som en kopi af den romerske helligdom Maison Carrée i Nîmes (nær Marseille), et kapel, der samtidig skulle fungere som familiemausoleum.
I årene 1911-1912 opførte Edward Aleksander Raczyński nedenfor det sydlige anneks en kunstgalleribygning, hvor han ophængte den samling af malerkunst, som han havde indkøbt til sig selv siden 1880’erne. Det var én af de på den tid meget få bygninger af den art, der fra begyndelsen blev opført med henblik på tilgængeliggørelse for offentligheden.
Under 2.verdenskrig, da slottet rummede Hitlerjugend’s Gebietsführerschule, og kort efter krigens afslutning blev slottets inventar stort set spredt for alle vinde. Dog blev en væsentlig del af kunstsamlingerne bevaret, idet værkerne umiddelbart før krigen var blevet deponeret af Roger Raczyński i Nationalmuseet i Warszawa, Raczyński-galleriet. Også familieportrætter og en del eksempler på kunsthåndværk blev reddet. I 1949 blev slottet i Rogalin en afdeling af Muzeum Wielkopolskie, i 1950 omdøbt til Muzeum Narodowe w Poznaniu (Nationalmuseet i Poznań).
Sønnen af Rogalin-galleriets skaber, greve Edward Bernard Raczyński (Polens præsident i eksil 1979-1986), stiftede i 1991 Raczyński-Fonden ved Nationalmuseet i Poznań; til denne fond overdrog han ejendomsretten til de kunstværker, der stammede fra slottet, såvel som slotsresidensen.
Rogalin-slottet er malerisk beliggende i Warta-dalen og er sammen med den franske slotshave fra 2.halvdel af det 18.årh. omgivet af en landskabspark i engelsk stil, der rummer én efter europæisk målestok enestående samling af gamle egetræer. De mest berømte af disse træer er de tre ege, der bærer navnene på de tre sagnagtige, slaviske brødre: Lech, Czech og Rus. I parken findes over tusinde træer, der er anerkendt som naturmindesmærker.

Indkvartering

Booking.com
PLOT. Poznańska Lokalna Organizacja Turystyczna (Poznań Lokale Turistforenings webside på polsk, engelsk og tysk samt en lang række andre sprog)

Spisesteder:

PLOT. Poznańska Lokalna Organizacja Turystyczna (Poznań Lokale Turistforenings webside på polsk, engelsk og tysk samt en lang række andre sprog)

Det tidligere Jesuiterkollegium og Sankt Stanisław Kirke

Andre internetsider og kilder

Poznań (Byens officielle side på polsk, engelsk, tysk, italiensk, spansk, kroatisk, ukrainsk og portugisisk)

PLOT. Poznańska Lokalna Organizacja Turystyczna (Poznań Lokale Turistforenings webside på polsk, engelsk og tysk samt en lang række andre sprog)

akademier

biblioteksbygninger

borgruiner

domkirker

museer

palæer

rådhuse

slotte

teatre

torve

Kort

Søg efter overnatning

Booking.com

Poznań

Afstande i km

Indbyggertal

Beliggenhed og historie

Turistattraktioner

Omegnen

Indkvartering

Andre internetsider og kilder

akademier

biblioteksbygninger

borgruiner

domkirker

museer

palæer

rådhuse

slotte

teatre

torve

Kort

Rating

Søg efter overnatning

Søg

Tags med flest steder

Poznań

Afstande i km

Indbyggertal

Beliggenhed og historie

Turistattraktioner

Omegnen

Indkvartering

Andre internetsider og kilder

akademier biblioteksbygninger borgruiner domkirker museer palæer rådhuse slotte teatre torve

Kort

Rating

Søg efter overnatning

Søg

Tags med flest steder

akademier

biblioteksbygninger

borgruiner

domkirker

museer

palæer

rådhuse

slotte

teatre

torve