Węgrów

Dom Gdański i Węgrów. – Photo by: Konrad Wąsik, Wegrow, Poland – panoramio (3), CC BY 3.0

Afstande i km

30 km nv, 94 km v, 46 km sv, 58 km nv, 35 km sø, 17 km ø, 88 km sv, 48 km nv, 79 km nø

Indbyggertal

12.934 (2009)

Beliggenhed og historie

Byen Węgrów ligger nordøst for Warszawa, i et lavland, der gennemstrømmes af floden Liwiec, en venstre biflod til Bug. Liwiec løber umiddelbart vest for byområdet. Den lille by er administrativt og økonomisk center for de omkringliggende landsbyer – den er centerby i distriktet af samme navn (fra 1999) og aftager landbrugsprodukter fra omegnen. Virksomhederne i byen er især knyttet til landbruget og fødevareindustrien, desuden produceres byggematerialer, møbler og maskindele. Der er også adskillige service- og handelsvirksomheder.

Iøvrigt anses Liwiec-dalen for at danne grænse mellem de to historiske landsdele: Podlasie og Mazowsze, så i den forstand hører Węgrów altså til Podlasie.

Węgrów er en af de ældste byer i det nuværende Mazowsze amt. Den første bebyggelse, der var begyndelsen til det senere bysamfund, opstod sandsynligvis i 2.halvdel af det 14.årh. I 1414 blev der bygget en sognekirke ved markedspladsen, og i 1441 fik byen købstadrettigheder udstedt af den masoviske fyrste Bolesław IV. I 1451 var byen ejet af Stanisław af Olomouc, siden kom den på andre hænder, og fra 1545 ejedes den af Anna Radziwiłł Kiszka, der var en varm tilhænger af reformationen. I 1558 lod hun sognekirken indrette til samlingssted for den evangeliske menighed. Fra dette tidspunkt og gennem ca. 200 år var Węgrów et af hovedcentrene for protestantismen i Polen.
I 1580 havde byen ca. 1700 indbyggere. I 1630 blev sognekirken givet tilbage til katolikkerne, samtidig med at der blev bygget en særlig evangelisk kirke i Węgrów. Særlig betydning for byens udvikling havde fyrste Bogusław Radziwiłł, der havde store evner som økonom. Han gav byen adskillige privilegier – bl.a. sådanne, der gav lige rettigheder til katolikker, protestanter og jøder – og han lod skotske klædemagere bosætte sig i byen (fra 1637), som bl.a. blev kendt for de produkter, de fremstillede. I 1657 blev byen hærget af svenske tropper, hvilket for en tid standsede byens udvikling. I 1668 blev det besluttet at grundlægge et kloster for Franciskanerreformisternes orden i Węgrów.
Efter en ny krig og nye ødelæggelser forårsaget af svenskerne fulgte en tid med religiøse forfølgelser; som følge af disse emigrerede adskillige protestantiske håndværkere – naturligvis til skade for byens erhvervsliv generelt. I 1761 hærgedes byen af en stor brand. I de følgende årtier ejedes byen af slægter som Krasiński, Ossoliński og Kolicki. Natten til den 26.juli 1792 trængte en hærstyrke fra den russiske besættelsesmagt ind i byen, der herefter blev plyndret. I 1795 kom Węgrów under østrigsk administration. I 1815 blev Węgrów en del af Det Polske Kongerige (i personalunion med Rusland og senere en integreret del af det russiske imperium). Fra 1826 var byens ejer familien Lubieński, der ejede byen indtil 1869.
Efter November-opstandens sammenbrud (1830-31) skete der – trods undertrykkelserne – en vis økonomisk fremgang i Węgrów. I 1855 led byen hårdt under en kolera-epidemi. Under Januar-opstanden udkæmpedes et berømt slag nær Węgrów den 3.februar 1863, hvor det lykkedes polske partisaner at befri byen ved at nedkæmpe de russiske soldater, der var stationeret her. Senere indtog russerne dog byen igen, og flere hundrede polske soldater blev dræbt. Denne kamp er beskrevet i litteraturen, i Frankrig af Auguste Barbier, i Polen af Cyprian Kamil Norwid og Maria Konopnicka. En mindesten i byen minder også om denne begivenhed. I 1864 blev Franciskanerreformisternes orden ophævet. Fra 1867 var byen distriktscenter. Efter 1918 – i mellemkrigstiden – var Węgrów et vigtigt afsætningssted for varer fra omegnen såvel som forsyningscenter hvad angår industriprodukter til landsbyerne. Fra 1920 indgik Węgrów i Lublin amt.
Årene under 2.verdenskrig medførte betydelige ødelæggelser. Węgrów blev i september 1939 bombarderet af det tyske luftvåben, næsten hele den jødiske befolkning blev myrdet ligesom de fredede synagoger blev nedrevet. Mange indbyggere omkom eller blev ført til Tyskland på tvangsarbejde. Byen blev befriet af den polske undergrundshær, Armia Krajowa i august 1944, hvorved en planlagt afbrænding af Węgrów blev forhindret. Umiddelbart herefter drog en afdeling af den Røde Hær ind i byen.
Węgrów kommer ind under Siedlce amt i 1975. I 1987 åbnedes et nyt mejeri i byen – et af de mest moderne i Polen. Byens nye kulturhus tages i brug i 1988. I 1999 får Węgrów status som distriktscenter.

Turistattraktioner

For en mindre by har Węgrów et betydeligt antal fredede bygninger, herunder både katolske og protestantiske kirkebygninger. Om de i sin tid livlige handelsforbindelser med Gdańsk vidner barokbygningen “Dom Gdański”, købmændenes tidligere handelsstation ved torvet.

Jomfru Marias Himmelfarts Basilika
er den ældste bygning i byen. Den oprindelige trækirke omtales første gang i 1414. Det er nu en barokkirke, tidligere dog i gotisk stil fra begyndelsen af det 16.årh. Mellem 1558 og 1630 var kirken protestantisk. Den første gotiske bygning blev efter en brand genopbygget 1703-1711. Byggearbejdet blev ledet af Carlo Ceroni, antagelig efter tegninger af Tylman van Gameren. I kirken findes enestående fresker af Michelangelo Palloni. I sakristiet findes det såkaldte “Twardowski’s spejl”.

“Twardowski’s spejl”
befinder sig i basilikaens sakristi – over hovedindgangen. Det er et metalspejl i en mørk ramme, der stammer fra 2.halvdel af det 16.årh., rammen dog fra det 17.årh. Det måler 560×465 mm og vejer 17 kg. Spejlet er fremstillet af sølv, tin og zink. Omkring spejlet ses en efterhånden utydelig indgravering med blomstrende arabesker. På rammen ses en indskrift på latin, der kan oversættes som: “Med dette spejl udførte Twardowski magiske kunster, men det er nu blevet vendt om til at tjene Gud”.

Franciskanerreformisternes tidligere kompleks
bestående af Sankt Peter og Sankt Antonio’s Kirke og Kloster er beliggende 500 m fra torvet ved ul.Kościuszki. Kirken i barokstil er tegnet af Tylman van Gameren. På hovedalteret en fremragende skulptur “Den korsfæstede Kristus” af Andreas Schlüter.

Den romersk-katolske kirkegård
I kirkegårdens centrum står et kirkegårdskapel – et mausolæum for familien Lubieński – byens ejere indtil 1869. Kapellet er opført i slutningen af 1800-tallet i neoromansk stil. På kirkegården er der også mange fredede gravsteder fra 1800-tallet.

Dom Gdański
er beliggende i torvets nordlige husrække. Det er en barokbygning med et specielt bølgeformet gavlfelt (frontgavlen) og dækket med mansardtag. Huset er bygget ved midten af det 18.årh. Navnet stammer fra de købmænd fra byen Gdańsk, der havde deres handelsstation her i den periode, hvor Węgrów var et handelscenter, hvor handelsveje fra fire retninger mødtes. Bygningen rummer nu Folkebiblioteket i Węgrów. I kælderen er der kunstudstillinger.

Bartholomitternes Kollegium
ligger i nærheden af torvet, i den sydøstlige husrække. Kollegiet er bygget i barokstil i 1708-12 – bekostet af familien Krasiński – som ordenshus for Bartholomitternes orden, der kom til byen på det tidspunkt. I sin tid rummede bygningen seminarium og et gymnasium. Efter 2.verdenskrig var her Sikkerhedspolitiets fængsel og forhørslokaler. I 2003 blev bygningen delvis givet tilbage til den katolske kirke.

Den evangeliske kirkegård
Kirkegården ligger nordvest for torvet, ved ul.Ewangelicka. Her var der tidligere en protestantisk bydel. På kirkegården findes den ældste trækirke i amtet, bygget i 1679 – ifølge sagnet i løbet af en enkelt nat. På kirkegården kan man også se de fredede gravsteder for de skotske indvandrere, der bosatte sig her i det 17.årh.

Den Evangelisk-Augsburgske Kirke
vest for torvet, ved ul.Narutowicza. Det er en salkirke (dvs. med ét stort rum) fra 1836-41 med tårn og våbenhus. I koret findes et træalter med et oliemaleri: Kristus i Olivenlunden fra 1860. Orglet i koret hører til de bedste i denne kategori i Polen.

Mindesmærke for deltagerne i opstanden i 1863
Det er en stor vandreblok hentet fra den nærliggende landsby Szaruty i 1917. Mindesmærket, der er rejst af byens indbyggere, står ved vejen Siedlce-Węgrów på stedet for slaget ved Węgrów (der fandt sted den 3.februar 1863) ca. 2 km fra byens torv.

Dom Lipki (Lindehuset)
Oprindeligt et hus i sen renæssancestil, almindeligt anset for at være den bygning, hvor byens trykkeri (det arianske trykkeri) i 1500-tallet havde til huse. Nu rummer huset kommunens folkeregister.

Byens træhuse
Mange enetages huse fra det 18., 19. og begyndelsen af det 20.årh. Bemærk især den tidligere protestantiske bydel ved ul. Gabriela Narutowicza og træhusene ved ul.Tadeusza Kościuszki.

Bryggeriet
Det tidligere klosterbryggeri opført i 1824.

Lapidarium på den jødiske kirkegård
En samling af gravsten til minde om den tidligere jødiske kirkegård fra det 17.årh. samt til minde om henrettelsen af jøderne i ghettoen i Węgrów.

Ridecenteret
ved ul.Gdanska. Øvede ryttere kan leje heste og ride ud i omegnen.

Węgrów sø (Zalew w Węgrowie)
lige vest for byen har en god og bevogtet badestrand, forskellige sportsfaciliteter og fiskemuligheder. Fiskeri kræver dog fiskekort.

Omegnen

Liw (6 km sydvest for Węgrów)
De Masoviske Fyrsters Borg.
Se afsnittet om denne seværdighed under Warszawa’s omegn: Liw Warszawa – side 7 .

Stara Wieś (9 km nordvest for Węgrów)
I landsbyen findes et smukt neogotisk slot. Byggeriet af slottet blev påbegyndt af fyrste Bogusław Radziwiłł, og det blev afsluttet i 1661. I 1843 blev bygningen i tidlig barokstil ombygget i gotisk-romantisk stil med en grundplan som bogstavet T. Inspirationen til interieuret er kommet fra autentiske engelske residenser. Slottet fremtræder som en typisk engelsk borg med ottekantet fæstningstårn og brystværn, en stiliseret middelalderlig forsvarsborg. Man kan beundre ikke blot det originale ydre og det smukt renoverede indre, men også den omliggende park med damme.

Indkvartering

Booking.com
Miasto Węgrów: (på polsk og engelsk)

Spisesteder:

Miasto Węgrów: (på polsk og engelsk)

Andre internetsider og kilder

Miasto Węgrów: (på polsk og engelsk)

borge

kirker

klosterbryggerier

klostre

lapidarier

mindesmærker

ridecentre

træhuse