Warszawa - side 4

Indholdsfortegnelse for Warszawa:
Warszawa – side 1 .
Warszawa – side 2
Warszawa – side 3
Warszawa – side 4
Warszawa – side 5
Warszawa – side 6
Warszawa – side 7
Warszawa – side 8
Warszawa – side 9

Turistattraktioner

Kongeruten (Trakt Królewski)
Kongeruten kaldes en række gader, der fører fra Kongeslottet til Łazienki.

Krakowskie Przedmieście:

Krakowskie Przedmieście er én af de smukkeste gader i Warszawa og én af de gader, der er rigest på værdifulde bygningsmindesmærker. Gaden strækker sig fra Slotspladsen til gaden Nowy Świat.

Højre side af den øverste del af Krakowskie Przedmieście set fra Slotspladsen

Fra det tidspunkt, hvor Warszawa var blevet hovedstad, begyndte rige adelsfamilier at bygge palæer, kirker og beboelseshuse i denne gade, bygninger, der alle var skabt af fremragende arkitekter. Bygningerne i gaden er flere gange blevet ødelagt under krige. Under warszawaopstanden i 1944 blev mange huse revet ned eller brændt. Efter krigen har videnskabelige institutter og afdelinger af den statslige administration fået deres domicil i de genopførte bygninger.

Sankt Anna Kirke og begyndelsen af Krakowskie Przedmieście set fra Slotspladsen

Sankt Anna-Kirken (Kościół św. Anny)
Kirken er i barokstil med et klassicistisk klokketårn, der oprindeligt blev bygget i gotisk stil i midten af det 15.årh. Kirken står på skrænten ned mod floden, nær Kongeslottet. Kirkens indre er i sen barokstil med krystallysekroner og gyldne altre; vægge og hvælvinger er dækket med freskomalerier i blå, grønne og rosa farver. En række spejle med form som egentlige vinduer kaster det indfaldende lys tilbage og gør tilsyneladende kirkerummet større. Siden 1916 fungerer kirken som universitetskirke.

Sankt Anna Kirke (Kościół św.Anny)

Ved siden af Sankt Anna-Kirken står bygningerne, der rummer det Centrale Bibliotek for Landbrug samt Dom Polonii.
På den nærliggende lille plads finder man en skulptur af Gudsmoder fra Passau, der er skabt af kunstneren Bellotti i 1683 som offergave dvs tak for redningen fra pesten og blev foræret til kong Jan Sobieski i anerkendelse af hans sejr over tyrkerne ved Wien.

Statuen af Adam Mickiewicz, den mest fremtrædende polske digter fra romantikkens periode, blev afsløret i hundredeåret for hans fødsel, dvs i 1898. At det lykkedes at rejse statuen i en tid med tiltagende russificering (efter januaropstanden i 1863) var en stor succes for komiteen, der stod bag kunstværkets opførelse. Statuen er skabt af Cyprian Godebski og fodstykket af Józef Pius Dziekoński og Władysław Marconi.

Statuen af digteren Adam Mickiewicz

Statuen blev rejst på en plads, der dengang var bebygget og omgivet på begge sider af Krakowskie Przedmieście-gadens forgreninger. Fra tiden omkring opførelsen af statuen af den polske nationaldigter stammer en anekdote, der går ud på, at de russiske myndigheder gav tilladelse til projektet under forudsætning af, at statuen blev mindre end den statue af tsar Aleksander, der dengang stod i Warszawa; og statuen blev faktisk mindre, men fodstykket blev (og er fortsat) til gengæld meget højere end fodstykket under tsarens monument. Statuen blev ødelagt under 2.verdenskrig og genopbygget i 1950.

Dziekanka: Stara Dziekanka og Nowa Dziekanka: Den ældste bygning, den såkaldte Stara Dziekanka, er opført i 1770-84 som residens for dekanen ved domkapitlet i Warszawa. I 1830 blev huset ombygget til gæstgiveri. Efter 2.verdenskrig er bygningen center for hovedstadens studenterliv. Bygningen Nowa Dziekanka ved siden af er studenterhus for de studerende ved kunstskolerne.

De Barfodede Karmelitters Kirke (Kościół Karmelitów Bosych), er opført i barokstil i 1761-83. Kirkens facade i barok-klassicistisk stil er projekteret af arkitekten Efraim Schröger. Hovedalteret smykkes af forgyldte søjler og englefigurer. På det højre sidealter ses figuren af Gudsmoder af Rosenkransen i en sølvkjole. Det er en gave fra pave Innocent X til kong Jan Sobieski som tak for sejren over tyrkerne ved Wien. Kirken blev ikke ødelagt under 2.verdenskrig.

På den modsatte side af gaden står det gule Potocki-palads, der nu rummer Ministeriet for Kultur og Kunst. Bygningen nedbrændte delvis under Warszawa-opstanden og blev genopbygget i klassicistisk stil, præcis som den så ud før krigen.

På venstre side af gaden, overfor Potocki-paladset, står Radziwiłł-paladset, også kaldet Statholder-paladset, der nu er Residens for den polske præsident. Indgangen bevogtes af to stenløver fra det 19.årh.

Radziwiłł-paladset (præsidentpaladset) med Poniatowski-statuen

I paladsets gård står statuen af fyrst Józef Poniatowski. Statuen blev bestilt i 1817 hos den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. I 1829 blev en gipsmodel transporteret til Warszawa og i 1830 påbegyndtes støbningen i bronze. Dette arbejde afsluttedes i august 1832. I 1834 forbød den russiske tsar gennem en særlig forordning at opstille statuen og beordrede den sendt til fæstningen i Modlin. Senere forærede tsaren statuen til en general (Ivan Pasjkevitj), der opstillede den på sin ejendom i Homel (Gomel’ i det nuv. Hviderusland). Først i 1922 vendte statuen tilbage til Polen. Den blev afsløret på Saski-pladsen, men under den sidste krig blev den fuldstændigt ødelagt. En ny afstøbning, udført på grundlag af modellen, blev overdraget som en gave fra indbyggerne i København til byen Warszawa.

Hotel Bristol, et bygningsværk i eklektisk stil fra 1901, hører til de mest elegante hoteller i Warszawa. Det er tegnet af arkitekten Władysław Marconi (søn af nedennævnte Henryk Marconi).
På den modsatte side af gaden står Hotel Europejski-bygningen i neorenæssancestil fra 1854, tegnet af Henryk Marconi.

Besøgelseskirken (Kościół Wizytek) er en af de smukkeste senbarokke kirker i Warszawa. Kirken såvel som de tilhørende klosterbygninger blev opført til nonneordenen Den Hellige Jomfru Maria Besøgelse mellem 1727 og 1734. I kirken findes et billede fra det 18.århundrede af maleren T.Kuntze-Konicz med titlen “Besøgelsen”. På alteret findes et tabernakel af ibenholt fra midten af det 17 årh., udsmykket med billeder fra Kristi liv. Prædikestolen har form af en båd med sejl, et gyldent anker og den polske ørn i sølv. Over døren hænger portrætter af kong Jan Kazimierz og hans hustru Ludwika Maria, der i 1654 hidkaldte den førnævnte nonneorden til Polen.
I denne kirke spillede komponisten Fryderyk Chopin på orgel.
Som én ud af meget få bygninger overlevede kirken den sidste krig uden ødelæggelser.

Warszawa Universitet har til huse i flere palæer samt senere tilbygninger, opført til brug for universitetet: Nr. 32 er det klassicistiske Tyszkiewicz-palæ fra slutningen af det 18.årh., nr. 30 er Czetwertyński-Uruski-palæet og bag biblioteksbygningen står Kazimierz-palæet. Sidstnævnte blev bygget i begyndelsen af det 17.årh. som sommerresidens for kong Władysław IV Waza og senere hans broder, kong Jan Kazimierz (heraf navnet på palæet). De følgende konger arvede eller erhvervede palæet. Som følge af en beslutning i den polske Sejm blev bygningen i 1765 foræret til Ridderskolen (1765-1795), den første verdslige skole i Polen, grundlagt af kong Stanisław August. Undervisningen på denne skole blev fulgt af bl.a. af Tadeusz Kościuszko, general og nationalhelt i Polen og USA og leder i kampen for uafhængighed. – I palæets gård lægger man mærke til Universitetsbibliotekets bygning fra slutningen af det 19.årh.
Universitetet blev grundlagt i 1818, men lukket i 1832 – efter novemberopstanden. Fra 1862 til 1869 var det sæde for et universitet med navnet Hovedskolen og efter dennes lukning fungerede bygningen indtil 1914 som russisk-sproget universitet. Fra 1915 var der her igen et polsk universitet. I september 1939 var der indrettet et hospital her, der iøvrigt blev bombet af tyskerne. Under den tyske besættelse blev bygningerne anvendt af den tyske hær. Ca. 60 % af selve universitetsbygningerne blev ødelagt under krigen, mens hele 95 % af bogsamlingerne og de videnskabelige samlinger gik tabt.

Akademiet for de Skønne Kunster (Kunstakademiet – Akademia Sztuk Pięknych) er beliggende lige overfor universitetet i Czapski-palæet. Bygningen i barokstil stammer fra begyndelsen af det 18.årh. I palæets gård står en kopi af en skulptur af Colleoni: Den venetianske condottiere.

I palæets anneks har Fryderyk Chopin’s familie boet, hvorom vidner en mindetavle på bygningen samt “Chopin-stuen” (museum) i annekset.

Helligkorskirken (Kościół św.Krzyża) stammer fra 2.halvdel af det 17.årh. og er tegnet af J.Belotti. Facaden med de to tårne fra begyndelsen af det 18.årh. er projekteret af brødrene Józef og Jakub Fontana og J.D.Jauch. Figuren af Kristus, der bærer på korset, skyldes A.Pruszyński. Kirken blev beskadiget under forsvaret af Warszawa i september 1939 og delvis ødelagt under Warszawa-opstanden i 1944. Af det oprindelige inventar er kun enkelte genstande og billeder bevaret. I søjlerne i det venstre kirkeskib er indmuret urner med Fryderyk Chopin’s og den fremtrædende forfatter W.Reymont’s hjerter.

Krakowskie Przedmieście med Helligkorskirken til venstre

Staszic-palæet danner afslutningen på Krakowskie Przedmieście. Bygningen i klassicistisk stil er fra 1820-1823 og tegnet af A.Corazzi. Palæet blev bygget til det Kongelige Selskab for Videnskabernes Venner med midler fra den fremtrædende, polske videnskabsmand og reformator, Stanisław Staszic’s fond, hvorfra palæets navn stammer. Bygningen rummer nu institutter under Det Polske Videnskabsakademi.

Staszic-palæet med statuen af Copernicus (Mikołaj Kopernik)

Foran indgangen til Staszic-palæet står statuen af Mikołaj Kopernik (Copernicus) fra 1830, skabt af Bertel Thorvaldsen. Under den tyske besættelse i 2.verdenskrig tildækkede tyskerne statuens polske indskrift med en plade med tysk skrift; denne plade blev under en sabotageaktion fjernet af et medlem af modstandsbevægelsen Szare Szeregi. Under krigen fjernede tyskerne statuen fra Warszawa, men efter krigen blev den fundet i Schlesien, nær byen Nysa. Udover denne statue i Warszawa findes der yderligere to identiske statuer af Kopernik, støbt på grundlag af den samme model, nemlig i Montreal og Chicago.

Parti fra Krakowskie Przedmieście

Warszawa – side 5
Warszawa – side 3