Pasłęk


Rådhuset i Pasłęk – indrettet i den tidligere korsridderborg

Afstande i km

Frombork
38 km n,
Miłomłyn
37 km sø,
Orneta
31 km nø,
Dzierzgoń
29 km sv, 43 km nø, 23 km nv, 86 km s, 52 km v, 29 km sø, 80 km sø, 49 km sø, 53 km sv

Indbyggertal

12.671 (2006)

Beliggenhed og historie

Pasłęk ligger i landskabet Warmia, sydøst for den større by Elbląg, i den warmisk-masuriske, administrative region, her benævnt som Mazury. Denne nordøstlige del af Polen er kendt for sin rigdom på vandveje, såsom søer, floder og kanaler.
Byen blev grundlagt i slutningen af det 13.årh. i tilknytning til borgen, der blev bygget af korsridderne efter indtagelsen af den gammelprusiske bosættelse ved navn Paslok. De første bosættere var hollændere, der blev hidkaldt af korsridderne. Købstadrettigheder fik byen i 1297. Pasłęk har i forskellige historiske perioder hørt under Korsridderstaten, den polske stat og Preussen. Under 2.verdenskrig blev 80% af byen ødelagt. Fra 1945 er Pasłęk en polsk by.


Brama Kamienna (Stenporten)

Turistattraktioner

Korsridderborgen.
Det mest værdifulde bygningsmindesmærke i byen er den gotiske korsridderborg (ved Sankt Wojciech-pladsen), der er opført i det 13.-14.årh. og ombygget i det 16.årh. Bygningen er nu rekonstrueret efter den seneste krigs ødelæggelser. I den ene af de fløje, der omgiver borggården, findes en kirke, der er indrettet der i slutningen af det 17.årh.

Rådhusbygningen.
Nær borgen, ved ul.Chrobrego, står det gamle, gotiske rådhus fra det 14.-15.årh., der ligesom borgen er genopført efter krigen (1960). Bygningen prydes af en buegang, støttet på søjler og gavle i sen renæssancestil.


Det gamle rådhus

Sankt Bartłomiej-kirken.
Ved ul.Dąbrowskiego findes den gotiske Sankt Bartłomiej-kirke fra o.1300, der er blevet ombygget flere gange. I kirken bemærkes hovedalteret, udført af træskærer Jan Riga fra Królewiec (Königsberg, Kaliningrad), døbefonten fra slutningen af det 16.årh. samt prædikestolen i barokstil og orglet fra første halvdel af det 18.årh.


Bartolomæus-kirkens tårn med det gamle rådhus til højre

Bymuren.
Rundt om den gamle by strækker sig bymuren fra overgangen mellem det 13. og 14.årh. med to porte, kaldet Mølleporten (Brama Młyńska) og Stenporten (Brama Kamienna). Oprindeligt var der 3 byporte, den tredie blev nedrevet i det 19.årh.


Bymuren

Den Evangeliske Kirke.
Lige uden for bymuren står den træbyggede, sengotiske, evangeliske kirke, der opstod i 2.halvdel af det 15.årh. som hospitalskirke.

Omegnen

Skove:
Sydøst for byen findes et skovreservat med gamle egetræer, hvoraf nogle er over 250 år gamle.
Vandveje:
Fra Pasłęk er der kun ca. 8 km mod sydvest til Kanaler og andre vandveje i det nordøstlige Polen , f.ex. til slæbestedet ved landsbyen Jelonki. Kanalen forbinder Elbląg og Ostróda.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

Pasłęk

Kort
Pasłęk
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software