Mikołajki


Bådturisme på søen ved Mikołajki

Afstande i km

Ryn
17 km,
Orzysz
33 km,
Ruciane-Nida
23 km, 66 km nø, 90 km sø, 27 km, , 40 km sø, 70 km sv

Indbyggertal

4.000 (2001)

Beliggenhed og historie

Mikołajki ligger i det område, der kaldes “De Store Masuriske Søers Land”. Den lille by er lokaliseret på begge sider af det sund, der forbinder de to søer: Mikołajskie-søen (500 ha) og Tałty-søen (782 ha). Mikołajskie-søen har direkte, naturlig forbindelse med Śniardwy-søen (10 970 ha), der er den største sø i Polen. Man kan også komme til Mikołajki ad vandvejen, nemlig fra Giżycko, Ryn, Ruciane-Nida og Pisz.

Hvor Mikołajki nu ligger, fandtes i den allerældste, gammelprusiske periode en bebyggelse, hvis indbyggere beskæftigede sig med fiskeri, vævning, fældning af træer og tømmerflådning. Mikołajki nævnes første gang i historiske dokumenter i 1444. På det tidspunkt fik en vis Wawrzyniec Prus af korsridderordenens stormester, Konrad von Erlichshausen, tildelt et stykke jord nær kirkelandsbyen Mikołajki.

Landsbyens navn kommer af navnet på kirkens beskytter, Sankt Nikolaus. I tiden under Preussen var byens navn Nikolaiken. Den hellige Nikolaus (på polsk: Mikołaj) var beskytter af søfolk og vandveje, og hans navn blev således knyttet til denne i begyndelsen beskedne, masuriske landsby. I 1726 var byen vokset så meget i betydning, at den fik tildelt købstadrettighederaf den preussiske konge Friedrich Wilhelm I.

Turistattraktioner

Byens største turistattraktion er uden sammenligning de rige muligheder for dyrkning af vandsport af enhver art.Der er bl.a. en meget god sejlbådehavn, der i forbindelse med de mange kroer og caféer ved bådekajerne og byens hyggelige atmosfære i det hele taget tiltrækker talrige sejlsportsfolk og andre turister fra ind- og udland. Turister, der ankommer uden egen båd, kan vælge mellem flere, korte og længere, udflugter ombord på passagerbådene, der sejler til Giżycko, Ryn og Węgorzewo.

Af andre seværdigher kan nævnes:
Det evangeliske kapel, der nu er romersk-katolsk sognekirke, fra 1910.
Det evangeliske kirkekompleks fra det 19.årh.
Kirkegårdskapellet fra det 19.årh.

Beboelseshuse ved gaderne Kajki, Kolejowa, Mrągowska, Okrężna, Kowalska, Plac Wolności, Plac Kościelny.
De evangeliske og jødiske kirkegårde
Endvidere: Gasværket, Banegården, Mølle-komplekset, Den gamle skole og Jernbane- og fodgængerbroen.

Omegnen

Reservatet ved søen Łuknajno.
Reservatet “Jezioro Łuknajno” er omfattet af fredningsbestemmelser siden 1937. Efter krigen, i 1947, blev området anerkendt som fuglereservat. I 1977 blev dette reservat indlemmet i det internationale net af biosfære-reservater under UNESCO’s styrelse.

Et år senere blev reservatet anerkendt som et vigtigt levested for vandfugle inden for rammerne af RAMSAR-konventionen. Reservatet “Łuknajno-søen” er på næsten 710 ha og er beliggende ca. 5 km øst for Mikołajki. Reservatet omfatter den største samling af knopsvaner i Polen; man har talt op til 2.500 af disse fugle.

Kun få kilometer fra Mikołajki findes et antal naturområder, der er enestående med hensyn til flora og fauna, nemlig i den nærliggende “Masuriske Landskabspark”.


Fra lystbådehavnen i Mikołajki

Indkvartering

Booking.com
I forhold til byens størrelse råder Mikołajki over et meget stort antal overnatningsmuligheder; ikke mindst er der mange pensionater, men der er heller ingen mangel på hoteller og campingpladser. I omegnen findes også adskillige hoteller, private værelser, campingpladser og muligheder for bondegårdsferie (agroturisme).

Mikołajki – med praktiske oplysninger for turister

Spisesteder:

Mikołajki – med praktiske oplysninger for turister

Links til andre sider

Mikołajki

Kort
Mikołajki
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software