Świdnica


Fredens kirke i Świdnica

Afstande i km

Strzegom
18 km nv, 35 km nv, 82 km ø, 17 km sø, 34 km nv, 68 km nv, 41 km sv, 38 km nø, 61 km sø, 76 km sv, 53 km nv, 45 km sø, 41 km s, 71 km nø, 49 km sø, 14 km v, 21 km sv, 55 km nø, 39 km sø, 58 km sø

Indbyggertal

59.737 (2012)

Beliggenhed og historie

Byen Świdnica ligger i det Nedreschlesiske Amt, sydvest for regionshovedstaden Wrocław. Gennem byen passerer floden Bystrzyca, en biflod til Odra.

Ifølge arkæologiske undersøgelser har der i dette omåde ligget bopladser tilhørende den sorbiske kultur (omkring 1000-500 år f.v.t.). I folkevandringstiden beherskede den vestslaviske stamme ślężanere (ślężanie) området. Omkring 990 blev det område, hvor Świdnica nu ligger, inddraget under den polske stat af fyrst Mieszko I. Man ved ikke nøjagtigt, hvornår Świdnica fik købstadrettigheder, men fra 1267 betegnes den som en by. Mellem 1290 og 1392 var Świdnica hovedstad i det uafhængige fyrstendømme Świdnica-Jawor. I slutningen af det 14.årh. var Świdnica den næststørste by i Schlesien (med 8.000 indbyggere), kun overgået af Wrocław. Byen fremstillede flere produkter til eksport, først og fremmest øl og klæde. I 1392 kom Świdnica under Tjekkiet. Fra 1526 blev byen sammen med resten af Schlesien styret af det Habsburgske monarki. Som et resultat af den første schlesiske krig (1740-1742) måtte det Habsburgske monarki afgive det meste af Schlesien, herunder Świdnica, til Preussen. I slutningen af 2.verdenskrig blev byen indtaget af den sovjetiske hær og var herefter en del af den polske stat. Indbyggertallet steg som følge af en omfattende indvandring af polakker fra de tidligere polske østområder. I mange år efter krigen fandtes der i Świdnica meget store industrivirksomheder, der var resultatet af en nationalisering af tyske fabrikker med fremstilling af produkter som: jernbanevogne, møbler, præcisionsværktøjer, automobilelektronik, handsker o.m.a.

Turistattraktioner

Købmandserhvervets museum (Muzeum Dawnego Kupiectwa)
blev i 1967 indrettet i rådhusbygningen for at vidne om byens købmandsmæssige traditioner. Udstillingerne omfatter bl.a. emner som vægte, arrangementer der viser en gammel købmandsbutik, et gammelt apotek, en vejerbod mm. I den gotiske rådssal ses værdifulde malerier fra det 16.årh. Her findes også modeller af Świdnica, som byen så ud i det 17.årh.


Indgangen til Købmandserhvervets Musum

Huset under Hermes (Dom Pod Hermesem)
Hus nr.1 på ul.Grodzka kaldes Huset under Hermes. Dette høje hjørnehus dominerer hele gaden. Huset, der er bygget i jugendstil, blev berømt allerede ved opførelsen, idet man i jorden under bygningen fandt en skat af mønter, der stammede fra 30-årskrigen. Bygningens tag krones af en kuppel med en figur af Hermes. Denne mytologiske gud beskyttede efter sigende både vejfarende, tyve og – naturligvis – købmænd, som der ikke var mangel på i datidens Świdnica. Meget passende er det nu en bank, der har sæde i bygningen.


Huset under Hermes

Strzegom-portens porttårn
Tårnet blev i sin tid bygget til forsvar for den nordvestlige hovedadgangsport til byen: Strzegom-byporten. Ved porten fandtes også det tidligere Sankt Barbaras portkapel.

Treenighedssøjlen
Den hellige Treenigheds-søjle i barokstil er udført i rød sandsten. Søjlen, der er skabt af en anonym kunstner, blev rejst i 1693.


Treenighedssøjlen på torvet i Świdnica

Det tidligere rådhus
Allerede i 1291 nævnes et stort handelshus midt på byens torv. Man ved at huset i 1330 rummede flere handels- og håndværksboder. i 1336 rykkede byrådet ind i bygningen og lagde beslag på lokaler på 1.sal. I århundredernes løb har brande og andre ødelæggelser nødvendiggjort adskillige ombygninger og genopbygninger af rådhuset.

Det tidligere rådhus

Apoteket under Tyrene (Apteka pod Bykami)
Et smukt hus i sen renæssancestil. hvis hjørner smykkes af skulpturer af to tyre i naturlig størrelse. I stueetagen har der været apotek uafbrudt siden 1882.

Domkirken i Świdnica
Den gotiske domkirke fra det 14.årh. har et imponerende udstyr i barok- og gotisk stil, ikke mindst hovedalteret; tårnet på 103 m er det højeste i Nedre Schlesien og det femtehøjeste i Polen.


Domkirken i Świdnica


Domkirkens indre set mod hovedalteret

Fredens Kirke (Kościół Pokoju)
Fredens Kirke – fra det 17.årh. – anses for at være den største trækirke i Europa. Bindingsværkskonstruktionen er udført over en grundplan af form som et græsk kors. Bemærkelsesværdige er bl.a. de to barokke orgler, hovedalteret og og prædikestolen. Kirken er omgivet af et klokketårn, opsynsmandens hus, præstegården og den nu fredede, evangeliske kirkegård. Alle bygninger er fra det 17.årh. og udført i bindingsværk. I opsynsmandens hus er der nu indrettet en cafe. I Fredens Kirke afholdes hvert år en Bach-festival.

Omegnen

Indkvartering

Booking.com
Świdnica – på polsk, engelsk og tysk

Spisesteder:

Świdnica – på polsk, engelsk og tysk


Parti fra torvet

Andre internetsider og kilder

Świdnica – på polsk, engelsk og tysk

Kort
Świdnica
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software