Buchholtz-palæet i Supraśl
4.500
Den lille by Supraśl ligger nordøst for Białystok omgivet af det store skovkompleks “Puszcza Knyszyńska” (Knyszyn-urskoven). Byen blev grundlagt for over 500 år siden. I årene mellem 1834 og 1856 flyttede flere tyske industrimænd til stedet, således F.W.Zachert, A.Buchholtz, F.Aunert og J.Jansen. Ikke mindst på grund af disses indsats skete der en udvikling af tekstilindustrien i Supraśl. Adskillige bygningsmindesmærker, herunder den evangeliske kirke, familien Buchholtz’s nygotiske gravkapel og familien Zachert’s mausoleum vidner om denne tyske forbindelse. I dag er byen og kommunen helt overvejende præget af landbrug; nogen betydende industri findes ikke. I omegnen, i Knyszyn-urskoven, findes 18 fredede naturområder. Supraśl ligger i økoregionen “Polens Grønne Lunger”. I 1995 indtog Supraśl i en konkurrence pladsen som den mest økologiske kommune i Podlasie-regionen. 28.12.2001 fik byen tilkendt retten til betegnelsen kurby (uzdrowisko). Kurbyens profil bliver – i henhold til specialisternes vurdering – behandling af ældre mennesker, af rekonvalescenter og af børn indenfor området luftvejssygdomme m.m.
Basilius-ordenens Klosterkompleks : Antages at være opført 1503-1511. Komplekset blev sprængt i luften af tyskerne i 1944. Fra 1985 sker der en rekonstruktion af bygningerne. Centralt står den ortodokse kirkebygning, omgivet på tre sider af klosterbygninger i barokstil. Adgangen til komplekset sker via en portbygning, tilbygget i 1752 efter mønster fra den portbygning, der findes ved Branicki-slottet i Białystok.
Buchholtz-palæet , der er bygget i 1892-1903 er et originalt, 2-etagers bygningsværk (med en grundplan som bogstavet L), der på en harmonisk måde forener træk fra fransk, hollandsk og italiensk renæssance med klassicistisk stil. Indvendigt er bl.a. A. Buchholtz’s kontor, festsalen med egetræsloft og trappegangen bevaret i god stand. I dag har den lokale kunsthåndværkerskole til huse i palæet.
Den Hellige Treenigheds Kirke , bygget 1861-65 i eklektisk stil.
Den Evangeliske Kirke , bygget 1885 (af de lokale indbyggere kaldet “kircha”); den var filial af den evangelisk-augsburgske kirke i Białystok.
Den evangeliske kirkegård sandsynligvis grundlagt i 1840’erne. Her bemærkes de kunstnerisk udførte gravmindesmærker over familierne Buchholtz og Zachert.
Den katolske kirkegård grundlagt i slutningen af det 18.årh.
Væverhusene . Én-etages træhuse, bygget i 1830’erne og 1840’erne på grunde, som arbejderne hos W.F.Zachert havde lejet af deres arbejdsgiver, og beboet af disse lokale hjemmevævere.
Booking.com
Supraśl – med praktiske oplysninger for turister
Spisesteder
Supraśl – med praktiske oplysninger for turister
Andre sider om Supraśl:
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software