Skierniewice

Rådhuset i Skierniewice. – Photo by: Radmic, Skierniewice – town hall, CC0 1.0

Afstande i km

35 km v, 70 km nv, 86 km nv, 102 km nø, 71 km sv, 25 km nv, 77 km v, 74 km nø, 25 km sø, 35 km n, 79 km nø, 70 km sv, 27 km nø

Indbyggertal

47.974 (2016)

Beliggenhed og historie

Skierniewice ligger i det centrale Polen, nordøst for storbyen Łódź. Gennem byen løber den lille flod Łupia, her kaldet Skierniewka.

Den første skriftlige omtale af Skierniewice er et dokument, der vedrører et møde, der fandt sted i året 1359 i det ærkebiskoppelige palæ i landsbyen Skierniewice. Heraf fremgår det også, at landsbyen opstod før 1359, og at den var en del af ærkebiskoppen af Gniezno’s vidtstrakte ejendom. På den måde kan man også konstatere, at det område hvor Skierniewice ligger, har tilhørt kirken siden det 12.årh.
Administrativt hørte Skierniewice først under Łowicz kastellani i fyrstendømmet Mazowsze. Byen lå ved handelsvejen fra Toruń til Lwów. Skierniewice fik købstadrettigheder i 1457. Erhvervslivet i byen fremmedes bl.a. ved at kroejere i oplandet blev forpligtet til kun at sælge øl, der var købt hos bryggere i Skierniewice – og ret til at brygge øl havde faktisk alle byens indbyggere.
I 1462 blev Rawa-området, hvorunder Skierniewice på det tidspunkt hørte, indlemmet i Kongeriget Polen. Af de nylig indlemmede områder skabtes Rawa amt, der også omfattede Skierniewice helt indtil Polens anden deling.
Håndværk var det vigtigste erhverv i byen, men også handel og landbrug betød meget. Udover beboelseshuse omfattede byen rådhuset og kirken. I middelalderen var alle bygninger bygget af træ herunder også ærkebiskoppens palæ. Den eneste sociale institution var hospitalet, der også var et hjem for gamle og invalide.
I 1600-tallet led Skierniewice – som det meste af Polen – under krigen med Sverige, ligesom en epidemi betød at indbyggertallet faldt drastisk.
I midten af 1780’erne oprettede ærkebiskop Michał Poniatowski en mindre klædefabrik i byen. Til driften heraf hentede man fagfolk fra Kraków og Wielkopolska. De første grundmurede bygninger blev rejst, herunder rådhuset. Ved Polens anden deling kom Skierniewice under Preussen. I 1793 blev kirkens ejendomme overtaget af den preussiske stat. Fra 1815 og indtil 1.verdenskrig hørte Skierniewice under Rusland.
Fra begyndelsen af 1890’erne foregik en betydelig erhvervsmæssig udvikling i byen. Der opstod 2 teglværker, et bryggeri, et mekanisk savværk, en kakkelfabrik, en stor mølle m.m. Desuden byggedes et moderne hospital og et par skoler. Stor betydning for udviklingen havde jernbanen samt den militære (russiske) garnison, der var udstationeret her. Den russiske tsar havde også et palæ her i Skierniewice.
Under 1.verdenskrig var byen skiftevis på tyske og russiske hænder. Som følge af krigshandlingerne skete der store ødelæggelser i byen og erhvervslivet brød næsten sammen, samtidig med at befolkningen sultede. Det eneste positive fra disse år var bygningen af et elektricitetsværk, hvorved befolkningen fik adgang til elektrisk lys.
Fra 1918 befandt Skierniewice sig indenfor grænserne af det genfødte Polen. Befolkningstallet steg påny, og den økonomiske udvikling kom i gang igen. En bygning til distriktsrådet blev opført. Banegården blev genopført efter krigens ødelæggelser og distriktshospitalet blev udvidet.
Under 2.verdenskrig blev Skierniewice indledende bombarderet og efterfølgende indtaget af tyske tropper den 10.september 1939. De eksisterende fabrikkers produktion blev omstillet til fremstilling af produkter til Tyskland og indrettet på tyskernes behov. Jødiske indbyggere blev samlet i en ghetto, siden overført til ghettoen i Warszawa og derfra ført til udryddelseslejren Treblinka. Også de polske indbyggere blev terroriseret og over 200 personer blev henrettet.
Den 17.januar 1945 blev Skierniewice – næsten uden kampe – indtaget af sovjetiske styrker. Mellem 1945 og 1997 voksede byens areal til det dobbelte og befolkningstallet steg fra 17.524 i 1946 til 47.188 i 1992. Mange nye fabrikker og dermed arbejdspladser opstod. I 1975 dannedes Skierniewice amt, hvilket medførte oprettelsen af en række institutioner. I 1990 gennemførtes de første frie valg til byrådet. Ved den administrative reform i 1999 fik Skierniewice status som by med distriktsrettigheder under Łódź amt.
Siden 1990’erne har man forberedt opbygningen af et kursted i Skierniewice.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Rådhuset
er opført i 1847 på stedet for det tidligere træbyggede rådhus.

Slots- og parkanlægget
Anlægget omfatter: 1) ærkebiskoppens palæ (primasens palæ) opført i 1619, ombygget i 1780; 2) Slotsparken (nu: Stadsparken) beliggende på begge sider af floden Łupia; parken går tilbage til det 15.årh. og har i tidens løb været anlagt i bl.a. italiensk stil, barokstil og engelsk stil; 3) Adgangsporten til slottet i klassicistisk stil med to vagtbygninger, bygget i 1779-80; 4) Villa Aleksandria også kaldet Sabedianas Palæ, et jagtslot bygget 1841.

Sankt Stanislaw’s Kirke
fra 1720 er den ældste bevarede kirke i byen.

Jomfru Marias Himmelfarts Kirke
Kirken er opført i 1899-1903 som russisk-ortodoks kirke for den russiske garnison, der var stationeret i byen.

Zadębie-søen
I den sydlige del af byen er der på floden Lupia (Skierniewka) anlagt en langstrakt, kunstig sø over en strækning på 2,1 km. Søens bredde er mellem 45 og 250 m. Søen skaber et rekreativt miljø og er et meget yndet sted for lystfiskere.

Ignacy Krasicki (1735-1801), ærkebiskop af Gniezno og samtidig en af de mest fremtrædende polske digtere fra oplysningstiden, residerede i perioden 1795-1801 på bispeslottet i Skierniewice.

Omegnen

Umiddelbart nord for byen ligger skovområdet Puszcza Bolimowska, der omfatter en landskabspark.
Gennem skovens nordligste del går motorvejen A2 (E30) fra Warszawa til Poznań og videre til Berlin.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

Skierniewice

adgangsporte til slotte

ærkebispepalæer

floder

landskabsparker

lystfiskeri

russisk-ortodokse kirker

skove

slotsparker

slotte

søer