Regionalmuseet i Rogoźno. – Foto: Bogdan Andrzej Jeran
11.200 (2006)
Rogoźno ligger i Oborniki distrikt, der er en del af Wielkopolska Amt. Rogoźno er den næststørste by i distriktet (efter Oborniki).Byens navn kommer af rogoża, der betyder dunhammer.
De ældste spor af bosættelse på stedet i tidlig middelalder stammer fra det 8.-9.årh.
I et dokument fra 1248 nævnes Rogoźno som sæde for et kastelanembede. I 1280 får byen tildelt købstadrettigheder af kong Przemysław II, der ofte besøgte Rogoźno. Hans sidste besøg var i 1296, hvor han blev myrdet i denne by den 8.februar. Det 16. og begyndelsen af det 17.årh. betegnede et betydeligt økonomisk opsving for byen. I årene 1655-56 blev Rogoźno besat af svenskerne og plyndret. En forbedring af den økonomiske situation opstod i det 18.årh. Ved Polens deling kom Rogoźno under Preussen, men hørte i 1807-1815 til Fyrstendømmet Warszawa. 2.halvdel af det 19.årh. medførte fornyet udvikling. Byen fik jernbaneforbindelse med Poznań og Piła, der blev bygget gasværk, slagteri og en fabrik, der fremstillede mølleriredskaber. Adskillige institutioner og foreninger opstod såvel som to skoler for mellemuddannelser. Den 1.januar 1919 blev byen befriet af deltagere i den storpolske opstand. Rogoźno’s udvikling inden for det nye Polen blev afbrudt af 2.verdenskrig, der betød en tragedie for mange af byens borgere. Efter krigen begynder livet igen. De nu statslige fabrikker fungerer igen: mølleriredskabsfabrikken og møbelfabrikken allerede fra 1945. Senere opstod bl.a. en vigtig fabrik for landbrugsmaskiner, der beskæftigede 1,5 tusinde mennesker. Efter systemskiftet, dvs. i 1990’erne, blev det nødvendigt af nedlægge både landbrugsmaskinfabrikken og andre fabrikker, hvormed Rogoźno’s industrielle betydning svækkedes betydeligt. Der eksisterer dog stadig to møbelfabrikker samt flere mindre virksomheder, men arbejdsløsheden i byen er betydelig.
Regionalmuseet opkaldt efter W.Dutkiewicz .
Museet har til huse i den fredede, senklassicistiske rådhusbygning fra 1826-28 og har tre afdelinger: en historisk, etnografisk og naturhistorisk afdeling samt faste udstillinger.
Helligåndskirken (Kościól p.w. Św. Ducha)
blev taget i brug i 1839. Indtil 1945 var det en evangelisk kirke, men herefter overgik den til den katolske menighed. Kirken er bygget i senklassicistisk stil med neoromansk facade. Bygningen krones af et lille, firkantet tårn med ur. I vinduerne er der mosaikruder med fremstillinger af Den Sejrende Kristus samt Sankt Peter og Sankt Paul. Nær kirken står et klokketårn i træ med to klokker fra det 19.årh.
Sankt Vitus Kirke
Denne kirke er nævnt så tidligt som 1256. I dens nuværende form menes den opført omkring 1526 af starosten af Rogoźno, Andrzej Dołęga-Kretkowski. Efter en brand blev kirken genopbygget i 1608 og 1668. Fra den tid stammer sakristiet og skatkammeret. I hovedskibet og koret er der stjernehvælvinger, i sideskibene krydshvælvinger. I 1862 blev der tilbygget et våbenhus. Det neogotiske firfløjede hovedalter er fra 1897, et sidealter i senbarok stil fra omkring 1700. Ved kirken ses en kunstig Gudsmoder-grotte og et klokketårn i træ; den ene af klokkerne stammer fra 1613.
Plac Powstańców Wielkopolskich (De Storpolske Oprøreres Plads) (det gamle torv). – Foto: Bogdan Andrzej Jeran
Spisesteder:
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software