Piła

Floden Gwda, der flyder gennem centrum i Piła. På øen mellem de to flodarme findes en park. – Photo by: User:Wiki-observer, PL-Pila-innercity-gromada-rodlo-gwda-kueddow-2005-July, CC BY-SA 3.0

Afstande i km

66 km sv, 24 km sv, 68 km sv, 29 km sø, 58 km nv, 12 km s, 37 km ø, 37 km sv, 60 km ø, 65 km nø, 33 km nø, 33 km n, 79 km sø, 53 km sv, 88 km ø, 100 km nø, 106 km sø, 59 km sø, 78 km nø, 76 km sø, 30 km nv

Indbyggertal

74.550 (2010)

Beliggenhed og historie

Byen Piła er malerisk beliggende ved floden Gwda, en højre biflod til Noteć, i den nordvestlige del af Polen, i Wielkopolska amt. Fra byens centrum til Gwda’s udløb i Noteć mod syd (ved byen Ujście) er der ca. 12 km. Byen er rig på grønne områder og parker; i byens nordlige udkant findes flere søer og et stort vandreservoir. Ved denne by krydses både hovedveje og jernbanelinier, der går i en nord-sydlig og en øst-vestlig retning. Piła er hovedby i distriktet af samme navn. De førende industrielle brancher er den elektroniske og den elektriske branche samt trykkeribranchen. I årene 1975-1998 var Piła administrativ hovedby i Piła amt.

Piła var oprindeligt et lille fiskerleje beliggende i et skovområde ved floden Gwda. Formentlig lå der her i det 14.årh. et savværk, hvor man behandlede træet fra de store omkringliggende skove. Stedet ejedes af de pommerske fyrster, siden af korsridderne, hvorefter det i 1368 blev inddraget i den polske stat af Kazimierz den Store.
Byens polske navn betyder “sav”; dens tyske navn (mellem 1772 og 1945) betyder “savmølle”.
De første skriftlige optegnelser om Piła som by stammer fra 1449 og 1456. Byen fik sandsynligvis købstadrettigheder i 1440’erne, rettigheder, der blev bekræftet i 1513 af kong Zygmunt den Gamle.
Fra begyndelsen af det 17.årh. til begyndelsen af det 19.årh. var byen et center for klædeindustrien, siden fulgte silkeindustrien.Byen er blevet ramt af både katastrofer og krigshandliner i tidens løb. I 1626 brændte store dele af Piła. I første halvdel af det 18.årh. blev byen indtaget og ødelagt af svenske styrker.
Efter Polens første deling i 1772 kom Piła under Preussen. I en lang periode var den overvejede del af indbyggerne tyskere. Som for mange andre byer betød udviklingen af jernbanenettet et økonomisk opsving, således også her, hvor der gennemførtes en jernbaneforbindelse til Bydgoszcz i midten af 1800-tallet. En stor lokal virksomhed var et værksted til reparation af jernbanemateriel. I 1913 byggedes en stor flyfabrik i Piła. På denne fabrik fremstillede man under 1.verdenskrig ca. 100 fly om måneden.
Ved Versailles-traktaten efter 1.verdenskrig forblev Pila indenfor Tysklands grænser på grund af det tyske befolkningsflertal i byen. Grænsen til det genfødte Polen forløb ca. 6 km sydøst for Piła.
Under 2.verdenskrig var byen et betydeligt center for den tyske våbenindustri. I 1945 blev Piła forvandlet til en fæstning og indgik som et led i forsvarssystemet “Den Pommerske Vold”. Efter svære kampe blev byen indtaget i februar 1945 af afdelinger af den 47.sovjetiske armé. Som følge af krigshandlingerne blev 72 % af byen ødelagt (90 % af centrum). Genopbygningen efter krigen – nu som en del af Polen – tog lang tid og skete først i større omfang fra 1960’erne.

Byens mest berømte søn er Stanisław Staszic, præst, statsmand, filosof, forfatter og videnskabsmand, født i Piła 1755, død i Warszawa 1826.

Den tidligere (i mellemkrigstiden) polske konsulatsbygning, nu distriktsmuseum. – Photo by: Albertus teolog, Piła knsulat, marked as public domain, more details on Wikimedia Commons

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Stanisław Kostka- kirken
er beliggende i byens centrum, på Gwda-flodens østlige bred. Det er den ældste bevarede kirke i Piła; den er bygget i 1895-96 i neogotisk stil som samlingssted for den evangeliske menighed.

Kirken indviet til Antonio af Padova
er opført i 1929-30 efter tegninger af arkitekt Hans Herkommer fra Bauhaus-skolen. Med sin forenklede og nyskabende arkitektoniske form samt den tilhørende klosterbygning med sin indre gård med buegange fremtræder bygningen i sin helhed som et meget interessant klosterkompleks. Kirken er udsmykket med det største krucifiks i Europa, der er udført i træ; det er fremstillet af et enkelt stykke træ og har en højde på 7 m.

Den Hellige Families Kirke
(ul. Jana Bosko 1) er en treskibet bygning i neobarokstil, rejst i årene 1912-15. Bygningens indre har tøndehvælvinger udsmykket med loftsmalerier i barokstil, der fremstiller scener fra den hellige families liv. Over indgangsportalen rejser sig to tårne, kronet med tårnhjelme med lanterner.

Distriktsmuseet
(ul. Browarna 7) har som sin opgave at indsamle historiske genstande fra byen og omegnen og foranstalte udstillinger. Den faste udstilling omfatter interieur fra borgerlige hjem fra 1.halvdel af det 17. til 1.halvdel af det 20.årh. Museet har også en udgivervirksomhed og organiserer arkæologiske undersøgelser. Museet er beliggende i en italiensk villa, der i mellemkrigstiden rummede det polske konsulat. (Se foto ovenfor).

Stanisław Staszic’ hjem, nuværende museum. – Photo by: No machine-readable author provided. Bast assumed (based on copyright claims)., PL Piła Dom, CC BY-SA 3.0

Museet for Stanisław Staszic
(ul. Browarna 18) er et lille beskedent hus, hvor den fremtrædende statsmand, politiker og videnskabsmand menes at være født i 1755. Bygningen blev ødelagt under 2.verdenskrig, men påfølgende genopført i sin oprindelige skikkelse (bindingsværk). Museet har en udstilling med minder og vidnesbyrd om Staszic’ liv og virksomhed.

Det tidligere arsenal
ved ul. 1 Maja. Arsenalet er den ældste bevarede bygning i Piła; den blev opført i 1834-44 som arsenal (våbenlager/tøjhus) for det preussiske Landwehr, der fra 1815 var en integreret del af den preussiske hær.

Statue af Stanisław Staszic
ved floden Gwda.

Lokomotivremisen i Piła
bygget 1870-74, kaldet “Okrąglak” (Det runde Hus).

Beskyttelsesrum
i byens østlige udkant, bygget 1939-44.

Kulturhuset
der også rummer dele af politiskolen; den monumentale bygning var tidligere bibliotek, museum og teater.

Politiskolen
- tidligere sæde for provinsmyndighederne.

Af byens ældste bebyggelse er næsten intet bevaret. Der har været flere ødelæggende brande i tidens løb, og helt op til 1830’erne var en stor del af boligmassen opført i træ. I juli 1834 udbrød en brand, der fortærede hundredevis af huse.

Omegnen

Området er præget af skove (der lokalt hedder Lasy Trzebieskie), søer og et større antal floder: Noteć, Gwda, Piława, Rurzyca m.fl. Floderne er velegnede til kajaksejlads – ikke mindst Gwda, der løber gennem Piła by.
Der findes afmærkede cykelruter og rideruter i byens omegn.
Langs med Gwda findes resterne af det lokale afsnit af den tyske forsvarslinie: Den Pommmerske Vold (Wał Pomorski/Pommernwall).
I byens nordlige udkant ligger vandreservoiret Koszyce og lige nord for dette findes flere mindre søer. Også mod nordøst findes en række søer; den største af disse: Płotki er et særligt velbesøgt udflugtsmål for byens befolkning såvel som turister fra nær og fjern.
I Osiek nad Notecią (øst for Piła) findes det næststørste frilandsmuseum i Polen.

Indkvartering

Booking.com
Piła (på polsk, engelsk og tysk samt med versioner på et stort antal andre sprog) – med praktiske oplysninger for turister

Andre internetsider og kilder

Piła (på polsk, engelsk og tysk samt med versioner på et stort antal andre sprog)

arsenaler

cykelruter

frilandsmuseer

kirker

museer

rideruter

skove