Påsketraditioner i Polen

Påsken i Polen er lige så højtidelig som jul, selvom folk kun har fri fra arbejde første og anden påskedag. Butikkerne har åbent hele ugen, nogle butikker holder også åbent lørdag formiddag.
Men man kan mærke påskeatmosfæren i hele ugen allerede fra palmesøndag. Der bliver bagt, stegt og gjort forårsrent til den store fest.

Palmesøndag byder traditionen, at man laver eller køber en “palme”, som i den polske udgave bare er en slags buket afnyudsprungne gæslinger og pyntet med tyttebærkviste. Disse symbolske “palmer” bliver taget med i kirken og velsignet ved gudstjenesten den dag, og bagefter stillet i en vase i stuen.

I påskeugen sker der meget i den katolske kirke hver dag, specielt om aftenen. Men den mest betydningsfulde aften er dog Langfredag. I hver kirke vil der være en gudstjeneste med en procession, som skal minde katolikkerne om Kristi lidelse og død.Mest spændende og meget kendt i Polen er en meget stor procession i Kalwaria Zebrzydowska, en by syd for Krakow, hvor processionen foregår uden for kirken ved de specielle stationer, der strækker sig i det bakkede terræn over flere kilometer. Lokalbefolkningen deltager aktivt i denne kirkelige forestilling, hvor folk er klædt ud som Kristus og romere og opfører de scener, som vi kender fra Bibelen. Det er også en stor turistattraktion.

Påskelørdag fylder hver husstand en kurv med “pisanki”, dvs. hårdkogte æg, hvor skallen er farvet eller malet.
Man kender mange måder at farve påskeæg på. Man kan bruge den brunlige skræl af løg og koge den sammen med æggene, så bliver de farvet brunligt mørkerøde. Man kan farve æggene grønne ved at koge dem sammen med grønne kornspirer. Man kan også koge dem sammen med rødbeder. Der er stadigvæk nogen, som maler mønstre på skallen.
I påskekurven skal der også være et stykke brød, salt, peberrod, et påskelam af sukker (eller chokolade eller som kage) og hvad man ellers synes, f.eks.: et stykke pølse, et stykke kage. Kurven pyntes som regel med tyttebærkviste og dækkes med en fin serviet.
Hvis der er små børn i husstanden, så er det som regel dem, der tager kurven med i kirke. Her stænker præsten vievand på de medbragte kurve, dvs. velsigner indholdet.
Når dette ritual er gennemført, kan man så småt begynde at fejre påske.
Indtil nu skulle man faste i hele påskeugen ifølge den katolske kirkes anbefalinger. Det overholdes ikke længere så strengt som tidligere, men de fleste faster Langfredag; her spiser man så fisk i stedet for kød.

Det mest højtidelige tidspunkt i påsken er ved morgenmaden påskemorgen.
Den mad, der er blevet velsignet i kirken om lørdagen, bliver lagt på et fad, skallen pilles af æggene og de deles således, at alle kan få et stykke. Husmoderen trakterer først med de velsignede madvarer og ønsker “god påske”. Bagefter spiser man en overdådig morgenmad i lang tid.
Denne dag er en meget stor fest- og familiedag.

Mandag, 2.påskedag er lidt anderledes, og her starter man dagen med en særlig skik.
Skikken hedder “smigus-dyngus” og går ud på, at alle forsøger at være den første om morgenen der kan overraske de andre og sprøjte lidt koldt vand på dem og samtidig råbe: smigus-dyngus.
Denne skik findes også i en anden udgave, hvor man pisker hinanden på benene med små kviste af birk. Skikken med vandet er mest udbredt i det centrale og sydlige Polen, mens den med birkekviste er praktiseret i det nordlige Polen.
De kønne, unge piger er mest udsat for denne skik, når de går til og fra kirke den dag.
Unge mænd vil gerne overraske dem med vandpistoler, kander og endda hele spande med vand. På denne dag er det tilladt at lave spøg på den måde, og man kan risikere at møde drenge og unge mænd bevæbnet med vand på hvert gadehjørne og hele dagen.
Det er om mandagen, at man inviterer gæster eller går på besøg.

I påsken får man god mad i rigelige mængder. Ifølge påsketraditionen må der ikke mangle de specielle kager til te- eller kaffebordet. I hele Polen bager eller køber man en høj rund formkage: “Babka”. I det centrale Polen serverer man ud over det også en kage, kaldet “mazurek”, som er en flad kage med masser af glasur i mange farver og med mønstre i glasuren, der forestiller f.ex. en hare, en påskelilje, gæslinger, lam eller andre påskesymboler.

Maryla Twardowska-Spangshus
Kroghsvej 21, DK-7500 Holstebro
Tlf.: (+45) 97 42 54 01 – Fax: (+45) 96 10 05 58
E-mail: mts@spangshus.dk
Manuskript til radiointerview 18.3.2005