Paczków

Torvet i Paczków med rådhuset set fra nord

Afstande i km

30 km sv, 37 km sv, 47 km sv, 26 km nv, 76 km nø, 57 km sv, 46 km nv, 46 km sø, 47 km nø, 27 km n, 16 km nv, 31 km v, 71 km v, 42 km nv, 24 km ø, 80 km nø, 13 km ø, 49 km sv, 54 km sø, 44 km n, 92 km n, 24 km nv, 19 km n, 12 km sv

Indbyggertal

8.300 (2007)

Beliggenhed og historie

Byen Paczków ligger i den sydlige del af Schlesien, ved floden Nysa Kłodzka, vest for Otmuchów-søen og få kilometer nord for grænsen til Tjekkiet. Administrativt hører Paczków til Opole Amt.
Omkring byen findes bymure og befæstningselementer, der hører til de allerbedste, bevarede eksempler i Polen på bymæssig forsvarsarkitektur.

Paczków var en slavisk boplads, der udviklede sig til en væsentlig by. Byen omtales i krøniker allerede i det 11.årh. I 1241 blev Paczków angrebet af tatarer, der trængte ind i Schlesien. I 1254 fik byen tildelt købstadrettigheder af biskop Tomasz I af Wrocław; disse rettigheder omfattede flere privilegier, herunder retten til at brygge øl. De tidligste dokumenter omtaler de mest almindelige håndværksfag i byen, således slagter- , bager- og skomagerhåndværket. Sandsynligvis var byen helt fra begyndelsen befæstet i et eller andet omfang. De første befæstninger var sikkert af træ og jord. I midten af det 14.årh. blev byen omgivet af dobbelte forsvarsmure og der blev opført en katolsk kirke – en treskibet halkirke. Endnu tidligere var der blevet opført en borg, der omtales i året 1301; borgen stod sandsynligvis på Góra Zamkowa (Borghøjen), men formodes at være blevet ødelagt i begyndelsen af det 15.årh. Centrum i den gamle by var en plads, kaldet Markedet (Targ). Kirken stod i den sydøstlige del af byen. I den dobbelte mur omkring byen var der tre porte: Dolna (Nedre Port), Górna (øvre Port) og Łazienna (Badeporten).
I løbet af de første århundreder måtte byen gennemleve flere af middelalderens typiske plager, såsom sult, oversvømmelse og pest. I 1428 blev Paczków indtaget af hussitterne, der forårsagede store ødelæggelser i byen. I 2.halvdel af det 15.årh. fik Paczków en række biskoppelige privilegier, der skulle forbedre byens økonomi. Der opstod – eller genopstod – håndværkerlav, bl.a. omfattende vævere, slagtere, bagere, buntmagere og smede. I 1483 opstod der også et saltmarked.
I slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16.årh. arbejdede man på at forstærke byens befæstninger. Byen havde ret til at afholde fire markeder om året; disse bidrog også til byens udvikling. I begyndelsen af det 17.årh. havde byen 2800 indbyggere. Men koleraepidemien i begyndelsen af 1600-tallet og senere 30-årskrigen var katastrofal for byen og dens indbyggere. En ny økonomisk udvikling kom først i gang i første halvdel af det 18.årh., denne gang desværre afbrudt af den østrigsk-preussiske krig. Som resultat af denne krig kom Paczków under preussisk herredømme (1741).
Først i det 19.årh. indtrådte der en fornyet forbedring af forholdene i Paczków, herunder bygning eller ombygning af skoler, hospital, rådhus samt bygning af en ny bro; samtidig udvikledes industrien, der især udnyttede lokale råvarer til fremstilling af forskellige trævarer, ligesom en tændstikfabrik blev grundlagt.
Paczków fastholdt også i det 20.årh. sin position som en lille grænseby med et solidt erhvervsmæssigt grundlag. 2.verdenskrig påførte ikke bygningsmassen i Paczków specielle skader, men den store tilflytning til byen efter krigen, hvor byen fik mange nye indbyggere, der ikke havde noget følelsesmæssigt forhold til Paczków, betød desværre, at mange historiske bygninger blev forsømt og i visse tilfælde ødelagt. I 1956 vedtoges en plan for genopbygning af Paczków – på grundlag af historiske studier; renoveringen af de gamle bygninger påbegyndtes i 1974.

Torvets nordøstlige side set fra rådhustårnet. I baggrunden Wrocław-porttårnet (th.) og den tidligere evangeliske kirkes tårn (tv.)

Turistattraktioner

Paczków kaldes det polske Carcassonne (fransk middelalderby), fordi dens gamle forsvarsværker hører til de bedst bevarede i Polen, og fordi byen for mange århundreder siden opstod som en befæstet by. Byen er til i dag næsten helt omgivet af en forsvarsmur med murtårne og porte. Murtårnene er fra det 14.årh.; i dag er der bevaret 19 ud af 24 tårne. I forbindelse med muren findes også porttårnene: Wrocław-porttårnet samt Kłodzko-, Ząbkowice- og Nysa-porttårnene. Også sognekirken, Johannes Evangelist-kirken, bærer forsvarsmæssige bygningstræk. Værd at bemærke er også visse borgerhuse, rådhuset, Bøddelens Hus og Gasmuseet. En turistattraktion er også flodsejladsen fra Bardo og nord om Paczków til Otmuchów-søen.

Sankt Johannes Evangelist-kirken (Kościół Parafialny p.w. św. Jana Ewangelisty), ul. Kościelna
Opførelsen af Johannes Evangelist-kirken blev påbegyndt før 1360, og kirken blev indviet i 1389. I de senere århundreder blev kirken ombygget flere gange. Omkring midten af det 15.årh. opførtes Maltitz-kapellet ved koret, og i 1701 tilføjedes et kapel på nordsiden. Det er en forsvarskirke, bygget af mursten samt en mindre mængde natursten.
Over vestportalen ses to våbenskjolde tilhørende hhv. Wrocław-bispen Przecław af Pogorzela og Nysa-området (bispedømmets våben). Ved koret befinder sig mod nord det store tårn samt sakristiet, mod syd Maria-kapellet fra ca. 1447. I kapellet findes et alter, der er bygget i sandsten og skænket af Maltitz-familien i 1588. Under kirkens udstyr kan bl.a. nævnes Kutner’s neogotiske alter og Buhl’s prædikestol fra 1889, der er smykket med figurer af de 4 evangelister. Nævnes skal også de forskelligartede, gotiske hvælv. Inde i kirken findes den sagnomspundne brønd, kaldet “Tatarbrønden”, der var nyttig, hvis byen skulle blive belejret.

Sankt Johannes Evangelist-kirken set fra rådhustårnet

Rådhuset (Ratusz), Rynek 1
Rådhuset er opført i 1550 på foranledning af biskop Baltazar Promnitz, men af den oprindelige bygning er dog kun bevaret det 45 meter høje tårn fra 1552. Den nederste del af tårnet er kvadratisk, mens det foroven går over i en ottekant. Det hører til de bedst bevarede renæssancetårne i Schlesien. Byrådssalen er smukt udformet. Over rådhusets hovedindgang findes byens våben samt biskop Promnitz’s våben fra 1550.

Rådhuset og rådhustårnet på torvet

Bymuren med murtårne
Bymuren, som vi kender den i dag, eksisterede allerede i midten af det 14.årh. Som bygningsmateriale anvendtes udelukkende natursten, der stammede fra et stenbrud ved landsbyen Chałupki nordvest for byen; efterfølgende blev muren forstærket med murtårne, ialt 24. Murens samlede længde var ca. 1200 meter. De enkelte murafsnit (mellem tårnene) var ca. 9 meter høje og forsynet med murtakker. I 2.halvdel af det 15.årh. gjorde opfindelsen af skydevåben det nødvendigt at forstærke befæstningen, hvorfor man opførte en ekstra, ydre ringmur – uden for voldgraven. Denne nye mur var lavere, og kun fundamenterne er bevaret til i dag; den blev nedrevet i begyndelsen af det 19.årh. I 1847 blev voldgraven fyldt op. I 1891-99 gennemførtes en renovering af befæstningen og en rekonstruktion af ødelagte dele af muren og murtårnene. – Den gamle bydel er stadig i dag næsten omgivet af muren, der med regelmæssige mellemrum er forsynet med de halvrunde murtårne, åbne ind mod byen og med kegleformede hjelme. Til fæstningsværket hører også de fire porttårne.

En del af bymuren med ét af murtårnene, set fra rådhustårnet

Borgerhuse på torvet
En fremgangstid i det 16.årh. gav anledning til, at borgerskabet udskiftede deres hidtidige træhuse med grundmurede boliger. Nogle borgerhuse på torvet har bevaret træk fra renæssancetiden på trods af senere ombygninger i det 18. og 19.årh.

Wrocław-porttårnet (Wieża Bramna Wrocławska), ul. Wrocławska
Wrocław-porten kaldtes tidligere Brama Dolna og forsvarede adgangen til byen fra nordøstlig retning. Den blev bygget i midten af det 14.årh., delvis nedrevet i 1429 og i 1462 påny genopbygget. Som de andre porttårne er dette bygget af natursten, suppleret med mursten. Karakteristisk for dette tårn er den spidse hjelm, der blev rekonstrueret i 1919-24.
Tårnet er et udsigtstårn med adgang for publikum i sommersæsonen fra maj til september.

Torvets sydøstlige side set mod nordøst med ulica Wrocławska og Wrocław-porttårnet i baggrunden

Kłodzko-porttårnet (Wieża Bramna Kłodzka), ul. Narutowicza
Denne port og porttårnet kaldtes tidligere Brama Górna. Tårnet blev bygget i det 15.årh. med en tilbygning i 1595. Tårnets nederste del er kvadratisk; den øverste del er cylinderformet og forsynet med skydeskår. Denne port vogtede adgangen til byen fra tjekkisk side. Tårnet blev renoveret i 1900-01.

Udsigt fra rådhustårnet over den sydlige del af den gamle by; midt i billedet ses Kłodzko-porttårnet

Ząbkowice-porttårnet (Wieża Bramna Ząbkowicka), ul. Sikorskiego
Ząbkowice-porttårnet kaldtes tidligere Wieża Bramna Łazienna, da det stod nær byens tidligere badehus. Tårnet, der er cylinderformet, blev opført i midten af det 14.årh. Denne port vogtede adgangen til byen fra nordvestlig retning.

Ząbkowice-porttårnet ved Sikorski-gaden, nordvest for torvet

Bøddelens Hus (Dom Kata), ul. Wojska Polskiego,
der stammer fra det 18.årh., er en bindingsværksbygning i to etager, der p.t. er sæde for Selskabet af Paczków’s Venner.

Gasmuseet (Muzeum Gazownictwa), ul. Pocztowa 6
Her præsenteres udstyr til fremstilling af bygas, såvel som alle former for udstyr i husholdningen, hvortil anvendtes gas, såsom komfurer, ovne, kaminer m.m. samt eksempler på gamle gasmålere.

Omegnen

Kamienica (ca. 5 km sydvest for Paczków)
Landsbyen, der kaldes Kamienica Nyska, ligger ved den tjekkiske grænse og er den største landsby i Paczków kommune; indbyggertallet er ca. 1200.
Her bør man se Sankt Jerzy-kirken med udstyr i barok- og rokokostil fra det 18.årh. (altre, billeder, skulpturer, prædikestol, orgel og døbefont). Kirken omgives af en stenmur med to porte – den ene fra det 16.årh., den anden fra det 18.årh.

Lisie Kąty (ca. 6 km syd for Paczków)
Landsbyen, der ligger ved den tjekkiske grænse, er grundlagt i det 13.årh. I landsbyens centrum befinder sig en renæssance-herreborg med beboelsestårn fra ca. 1600, der i det 19.årh. blev ombygget i neogotisk stil.

Stary Paczków (ca. 2 km øst for Paczków)Denne landsby hed oprindeligt Paczków, men fik navnet Stary Paczków (Gamle Paczków), da handelspladsen med samme navn et par kilometer mod vest udviklede sig til den nuværende købstad Paczków.

Fiskeri:
Der kan fiskes i floden Nysa Kłodzka og i Otmuchów-søen.

Badning:
Der er en badestrand ved landsbyen Ścibórz (Otmuchów-søen).

Cykling:
Der findes flere beskrivelser af cykelruter i omegnen, som noget specielt en polsk-tjekkisk cykelrute, der går fra Lądek-Zdrój via Javorník (i Tjekkiet) til Paczków og Otmuchów. Den Tjekkiske Republik skyder vest for Paczków en landtunge mod nord, der adskiller Nysa-regionen (med Paczków – mod øst) og Kłodzko-regionen (med Lądek-Zdrój – mod vest). På denne rute kan man opleve bjergene i Góry Złote og nedstigningen fra bjergene (i Tjekkiet) med udsigt over lavlandet, hvor Paczków og Otmuchów ligger.

Indkvartering

Booking.com
Paczków – her også praktiske informationer for turister

Spisesteder:

Paczków – her også praktiske informationer for turister

Bebyggelsen midt på torvet set fra nord; i baggrunden t.v. Sankt Johannes Evangelist-kirkens tårn

Andre internetsider og kilder

Paczków – polskie Carcassonne (Byens officielle side – på polsk, engelsk, tysk og russisk)

Trykt litteratur:
Dąbrowski, Kazimierz: Paczków – szkice z dziejów miasta. Opole, 1996. 118 s.

Ząbkowice-porttårnet ved Sikorski-gaden, set fra rådhustårnet

badestrande

bøddelhuse

bymure

cykelruter

gasmuseer

herreborge

kirker

porttårne

rådhuse