Sztum


Tegning af byen Sztum og borgen fra ca.1600. – Public Domain, Link. – Anonymous, Sztum rysunek, marked as public domain, more details on Wikimedia Commons

Afstande i km

Pelplin
47 km v,
Prabuty
27 km sø,
Dzierzgoń
25 km ø,
Gniew
43 km sv, 48 km nø, 79 km nv, 61 km sv, 61 km sø, 26 km sv, 15 km n, 75 km ø, 53 km nø, 50 km nv, 34 km nv

Indbyggertal

10.427 (2011)

Beliggenhed og historie

Sztum ligger i det nordlige Polen, sydøst for Gdańsk.
Stednavnet omtales første gang i de historiske kilder i 1234 under navnet Stumo. Navnet Sztum optræder første gang i kilderne i 1565. Stumo var en befæstet – prusisk – landsby, der i 1236 blev indtaget af Korsridderordenen.
Mellem 1326 og 1333 byggede korsridderne en borg her, der blev residens for ordenens byfoged. Det område, som ordenens repræsentant administrerede, svarede næsten til det nuværende Sztum distrikt (powiat). Der hvor torvet nu findes anlagde korsridderne godsbygninger. Under den store krig mellem polakkerne og korsridderne i 1409-1411 blev Sztum indtaget af den polske hær, der marcherede fra Grunwald til Malbork. Efter den resultatløse belejring af borgen Malbork, der varede 3 uger, modstod den polske besætning i Sztum længe korsriddernes angreb og de trak sig først tilbage da kong Wladyslaw Jagiello gav ordre hertil.
I 1416 fik Sztum en art købstadrettigheder udstedt af korsriddernes stormester. Disse rettigheder blev i 1553 bekræftet af den polske konge Zygmunt II August.
I 1466 blev Sztum og omegn – som følge af fredsslutningen i Toruń – en del af Polen.
I kirken i Sztum, der blev bygget efter 13-årskrigen (1454-1466 mellem Korsridderstaten og Polen), afholdtes fra det 16.årh. ofte samlinger af godsejerne i amtet.
Under den første svenske besættelse led byen meget. Efter et slag, som svenskerne tabte, søgte den svenske konge Gustav II Adolf beskyttelse på borgen i Sztum. 1709-1710 hærgede en epidemi i byen med mange dødsfald til følge. Ved Polens første deling i 1772 kom Sztum under Preussen.
I 1880 var der 2210 indbyggere. I de følgende år byggedes en jernbane (fra Toruń til Malbork), et mejeri, slagteri, savværk, hospital, en polsk bank, fængsel og et kasernekompleks. Som resultat af en folkeafstemning i 1920 forblev byen under Tyskland.
Under 2.verdenskrig blev mange polske indbyggere arresteret, sendt i koncentrationslejr eller henrettet. I januar 1945 forlod de tyske myndigheder Sztum, og fra april samme år virkede den polske administration i byen.
Ved den administrative reform i 1999 kom Sztum under Malbork distrikt i det Pommerske amt. Som følge af talrige protester fra indbyggerne blev Sztum fra 1902 påny centrum i et distrikt.

Sztum er venskabsby med bl.a. Varde i Danmark.
Kendte personer med tilknytning til Sztum: Skuespilleren Marta Chodorowska er født den 1.11.1981 i Sztum.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Borgen
I dag ligger Sztum på en landtange mellem to søer samt nord for denne landtange. I den tidlige middelalder var Sztum imidlertid beliggende på en ø, idet der var forbindelse mellem nutidens to søer, der således dengang udgjorde én stor sø.
Byen på øen blev omgivet af en forsvarsmur med to porte, Kwidzyn-porten og Malbork-porten, samt fæstningstårne. Borgens bygninger var bygget i en firkant, omgivet af en teglstensmur samt – mod nord, øst og vest – af en voldgrav. Mod nord og øst blev voldgraven adskilt fra søen af en smal dæmning, hvorpå vejen fra Malbork til Kwidzyn gik. Ved den vestlige bred blev øen adskilt fra fastlandet af en smal kanal, der blev yderligere uddybet af korsridderne så den kunne udgøre en naturlig beskyttelse.
Borgens bygninger bestod af den sydlige fløj, mod vest af adgangsporten og adgangsbroen samt stormesterens palads, mod nordvest af et sekskantet fæstningstårn, mod nord af våbenkammeret, mod nordøst af hestestaldene, mod sydøst af et firkantet fæstningstårn, kornmagasinet samt kirken. På den vestlige del af øen lå forborgen, der var omgivet mod syd, vest og nord af en mur med omkring 20 tårne.
I løbet af det 19.årh. skete en fortløbende nedrivning af borgens mure og en ombygning af nogle af fløjene.
Fra 1929 foregik en række renoveringsarbejder, herunder en rekonstruktion af indgangsporten. I 1945 fik Distriktsdomstolen og Distriktsanklagemyndigheden til huse i en del af bygningerne.
I 1968 indrettedes et museum i sydfløjen, men det blev siden flyttet, da man i 1980’erne påbegyndt en renovering af sydfløjen.
Den meget aktive forening: Broderskabet af Riddere fra Sztum-egnen står i dag bag mange arrangementer med tema fra middelalderen for at minde indbyggerne og turisterne om byens fortid, således historiske danse, ridderturneringer, opvisning af bueskytter, kampe mellem riddere til hest eller til fods, bevæbnet med forskellige middelalderlige våben.

Sankt Annas Kirke
Sognekirken indviet til Sankt Anna er et hovedelement i bybilledet i den gamle by. Kirken blev bygget efter 13-årskrigen (1454-1466) og sit nuværende udseende fik den i 1900-1901. Kirkens indre er holdt i nygotisk stil – med elementer af barok udsmykning.

Omegnen

Sztum er naturskønt beliggende omgivet af søer og skove. Ved søerne ses mange vandfugle og i skovene færdes vildt i store mængder.
Sztum ligger mellem 2 søer: Jezioro Sztumskie (også kaldet Jezioro Zajezierskie) og Jezioro Barlewickie .

Der er afmærket vandrestier i skovene. Ved søerne kan man dyrke vandsport, fiskeri og badning m.m. Man kan overnatte på teltpladser eller på gårde i omegnen (agroturisme).

Gennem selve byen løber hovedvej nr.55 fra Malbork i nord til Kwidzyn og Grudziądz i syd.

Sztumska Wieś
I denne landsby syd for Sztum er der rejst en mindesten, der skal erindre om den svensk-polske våbenstilstandsaftale, der blev indgået her den 12.9.1635. På ovenstående tegning ses, hvordan byen Sztum skal have set ud i første halvdel af det 17.årh.

Węgry
I landsbyen Węgry nordvest for Sztum findes et slavisk voldsted fra det 11.årh.

Indkvartering

Booking.com
Sztum – på 104 sprog

Spisesteder:

Sztum – på 104 sprog

Andre internetsider og kilder

Sztum – på 104 sprog

Kort
Sztum
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software