I de historiske kilder nævnes Wołów første gang i 1157, hvor Władysław II Wygnaniec (dvs. den Landflygtige) opførte en lille borg i træ på dette sted. Omkring borgen opstod en landsby, begyndelsen til den senere by. På den tid var Wołów omgivet af sumpe og skove. Gennem området løb handelsvejen fra Wrocław til Głogów. Byens navn skyldes de store markeder med kvæg (woły = okser), der afholdtes ved byen. I byens våben optræder naturligt nok en okse. Sandsynligvis har Wołów fået købstadrettigheder i 1285, udstedt af fyrste Przemek Ścinawski. Først hørte byen under fyrstendømmet Głogów, siden under Oleśnica. Fra 1473 optræder en egentlig borgmester og et byråd som ledere af byens administration. I den første tid var landbrug og kvægavl grundlaget for byens udvikling. Hertil kom siden håndværk og handel, endnu senere en krudtmølle, to teglværker og to vandmøller.

Wołów. Skulptur med okser (fra byens navn og våben)

I det 16.årh. skete en stærk udvikling af klædemageriet, der gjorde byen kendt i videre kredse. Trediveårskrigen ramte byen hårdt. Under krigshandlingerne skiftede byen overherre flere gange; mange indbyggere omkom eller flygtede og store dele af byen blev ødelagt.
Efter at den sidste fyrste af Piast-slægten døde i 1675, kom byen under habsburgernes overherredømme. I 1689 blev byen ramt af en brand, der ødelagde mange huse, herunder rådhuset.
Som et resultat af de tre schlesiske krige mellem Østrig og Preussen kom byen og hele fyrstendømmet under hohenzollerne og blev dermed underlagt den preussiske stats administrative system.
En ny storbrand hærgede byen i 1781. Til genopbygningen bidrog dog den preussiske stat, dvs. kong Friedrich II der Grosse. Fra en folketælling i 1787 ved man, at der dengang boede 1087 personer i byen. Håndværkerne var organiseret i 11 laug, hvoraf de mest talrige var slagtere, lærredsvævere, klædemagere og vævere.
I det 19.årh. var Wołów stadig en mindre by, men dog centerby i et distrikt og center for en vis småindustri indenfor træ, byggeri og fødevarer samt håndværk og handel. Indtil 1890’erne var byen hjemsted for en militær garnison, der havde et ganske stort omfang i forhold til byens størrelse. Senere indrettedes en underofficersskole og en skole for gendarmer i Wołów.
I 1912 opstod et regionalmuseum og efter 1.verdenskrig et bibliotek. I begyndelsen af det 20.årh. gennemførtes kloakering og gasforsyning og i mellemkrigstiden også elektrificering.
Ved slutningen af 2.verdenskrig blev Wołów erobret af den Røde Hær efter en forudgående evakuering af størstedelen af befolkningen. I april 1945 overdrog de sovjetiske styrker administrationen af byen til polske myndigheder.

I dag er Wołów både en landbrugs- og industriby, der rummer et stadig større antal private firmaer. Byen har et moderne rensningsanlæg for spildevand. Fra 1998 er Wołów hovedby i det administrative distrikt (powiat) af samme navn.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Ved sin grundlæggelse i 1200-tallet fik Wołów en udformning som de fleste andre mindre schlesiske byer med 2 (her dog 3) byporte og et ligesidet torv i midten af bebyggelsen, mens en sognekirke blev opført i den sydlige udkant af bebyggelsen. Byens udvikling skyldtes i høj grad borgen, anlagt i 1100-tallet. Senere blev den bymæssige bebyggelse sammen med borgen i den sydlige del heraf omgivet af en bymur. Indtil branden i 1689 bestod hovedparten af beboelseshusene af træbygninger med buegange. Efter branden 1781 skete der en betydelig ændring af bebyggelsen, så den nogenlunde fik den form, vi kender i dag. I 1800-tallet udvikledes forstæderne mod øst og vest, og de blev inddraget som en del af byen. I 1913 rejstes øst for den gamle by et vandtårn, der stadig i dag er arkitektonisk dominerende i byen.

Rådhusets sydfacade

Rådhuset (Ratusz)
Det første rådhus blev bygget af træ og ler, men fra 1464 opført i mursten. I 1465 brændte rådhuset sammen med det meste af byen, hvorefter det blev genopbygget i sengotisk stil. Rådhuset var sæde for borgmesteren, byrådet og byskriveren. Her fandtes byens arkiv og kancelli. Rådhusbygningen er placeret midt på det kvadratiske torv. Den énetages bygning ved rådhusets sydvestlige hjørne var byens vejerhus. Den toarmede vægt, der tidligere stod her, opbevares nu i selve rådhuset; bygningen rummer nu kommunale kontorer.

Rådhuset set fra sydøst

Sankt Carlo Borromeos Kirke (Kościół pw. Św. Karola Boromeusza)
Kirken blev opført af Karmeliterordenen i 1712-22 og genopbygget efter branden i 1781.
Klosterbygningen var opført i en lang rektangulær form og i 2 etager. Munkene opbyggede en samling af mange værdifulde bøger i klosteret, der på den tid var det største bibliotek i Wołów. I 1810 blev klosterdelen delvis nedrevet.
Kirkens hovedfacade er i barokstil, smykket med pilastre. Kirken er nu romersk-katolsk sognekirke.

Wołów. Sankt Carlo Borromeos Kirke. Vestfacaden

Borgen (Zamek)
Borgen blev opført i slutningen af det 13.årh. af Henryk III af Głogów i stedet for den tidligere træbyggede borg. Bygningen var sæde for kastellanen af Wołów. Borgen blev ombygget i 1579, 1655 og 1678 samt efter en brand i 1700-tallet.
For tiden er bygningen sæde for distriktsmyndighederne.
Se foto øverst på siden.

Sankt Laurentii Kirke (Kościół pw. Św. Wawrzyńca)
Den første kirkebygning var af træ, senere kom en stenbygning i slutningen af det 14.årh, skænket af Henryk III af Głogów. Efter en ombygning i 1471-83 fik kirken sengotisk karakter. Sankt Laurentii Kirke blev udbygget i 1908, hvor der blev tilbygget et våbenhus på vestsiden. Det kvadratiske tårn står mod nord og ved siden af dette sakristiet. Kirkens orgel er et værk af Adam Casparini, ganske sjældent og bevaret i sin oprindelige stand.

Sankt Laurentii Kirke set fra vest

Bymuren (Mury obronne)
Byens forsvarsmur, opført i mursten, stammer fra første halvdel af det 15.årh. Den var forstærket med murtårne og tre porte: Wrocław-porten, Ścinawa-porten og Borgporten (Brama Zamkowa). Muren bestod nederst af marksten, øverst af mursten; den var 1,3 m bred og 7 m høj. Store dele af muren blev ødelagt under trediveårskrigen. Efter 1781 blev forsvarstårnene og hovedparten af muren nedrevet og voldgraven blev fyldt op. En del af muren, med en højde på 5 meter, er dog bevaret til i dag.

Et bevaret afsnit af bymuren

Omegnen

Lubiąż
ca. 19 km sydvest for Wołów.
Den betydeligste turistattraktion i Wołów kommune er det store cistercienserkloster i Lubiąż sydvest for Wołów by, ved Odra-floden.

Konary
ca. 13 km nordvest for Wołów.
I landsbyen Konary findes ruinerne af den første sukkerfabrik i verden, der fremstillede sukker af roer. Fabrikken blev bygget i 1801-1802 på initiativ af og under opsyn af Franz Karl Achard, en preussisk kemiker og fysiker. Fabriksbygningen brændte i 1945, men i 1964 blev ruinen fredet, og på en af murene findes nu en mindetavle for Achard og hans værk.
Nær landsbyen ses sporene af et voldsted fra det 12.årh.

Rådhuset set fra sydvest