Lubań. Den genopbyggede, centrale husblok på torvet omkring Kræmmertårnet, set fra nordvest – med rådhuset og rådhustårnet til højre i billedet
22.685 (2007)
Lubań ligger ved floden Kwisa, der er en betydelig biflod til Bóbr, i det Nedreschlesiske Amt, dvs. det sydvestlige Polen. Byen ligger i kort afstand fra såvel den tyske som den tjekkiske grænse med 24 km til Zgorzelec (tysk grænse) og 24 km til Zawidów (Tjekkiet) (eller endnu kortere til Miłoszów (15 km).
Lubań fik sandsynligvis sine købstadrettigheder i 1.halvdel af det 13.årh. Mellem 1319 og 1337 hørte byen under fyrstendømmet Jawor.
Under Henryk I af Jawor oplevede byen en kraftig økonomisk udvikling. Der blev også opført et rådhus, hvoraf en enkelt del, nemlig tårnet, er bevaret til vore dage; det kaldes “Wieża Kramarska” (Kræmmertårnet).
Byens centrum var også i middelalderen det kvadratiske torv, hvorfra gader udgik i lige linier. De fire hovedudfartsveje førte gennem byportene: Brama Zgorzelecka mod vest, Brama Bracka mod syd, Brama Mikołajska mod øst og Brama Nowogrodziecka mod nord. På et tidspunkt fik byen en selvstyrende forsamling, bestående af lokale rådsherrer med borgmesteren i spidsen. Det selvstyrende råd forsamledes i rådhuset midt på torvet. Omkring denne bygning opstod mange boder, hvor håndværkere og kræmmere falbød deres varer; det kunne bl.a. være bagere, skræddere, slagtere eller klædemagere. Ikke mindst ølbryggeriet havde stor fremgang; de gode produkter fra bryggerierne i byen var kendt viden om.
Lubań fik tildelt mange nyttige privilegier, således fik de af byens håndværkere, der var organiseret i laug, monopol på at forsyne byens opland indenfor en omkreds af 1 mil med varer som: øl, kød og brød.
Mellem 1346 og 1621 er byen og området under tjekkisk styre.
De hussitiske styrkers indfald i byen i 1426 og 1431 medførte betydelige ødelæggelser; en stor del af byen nedbrændte. Også andre ulykker ramte byen , således brande i 1200-, 1300-, 1400-, 1600-, og 1700-tallet, og epidemier, især i 1400- 1500-, 1600- og 1800-tallet.
I årene 1539-1543 opførtes et nyt rådhus – i renæssancestil – på torvet. I 1588 opstod et gymnasium i byen.
I 1635 blev byen og området afstået til Sachsen. I 1700-tallet blomstrede lærredsvævningen op som håndværk i byen, ikke mindst på grund af indvandringen af protestantiske vævere fra Tjekkiet.
I 1815 blev byen indlemmet i Preussen, som en del af provinsen Niederschlesien.
De første industrivirksomheder opstod i byen i det 19.årh., bl.a. en keramisk virksomhed og et mekanisk væveri. Lubań specialiserede sig i fremstilling af lommetørklæder, der endda eksporteredes til flere lande. I 2.halvdel af det 19.årh. blev de middelalderlige fæstningsværker delvis nedrevet og voldgraven blev erstattet af en promenade.
Mellem februar og maj 1945 udkæmpedes forbitrede kampe om byen mellem tyske og sovjetiske styrker. Næsten 60 % af byen blev herunder ødelagt. Først den 9.maj 1945 blev byen endeligt befriet. Efter krigen kom byen og området igen under polsk styre.
Seværdigheder i udvalg:
Rådhuset (Ratusz)
i renæssancestil fra 1539 på torvet. Et værdifuldt bygningsmindesmærke, skabt af arkitekten J.Lindner. Tårnet har en højde på 60 og er forsynet med en tårnhjelm i barokstil. Bygningen rummer nu rådssalene, regionalmuseet, folkeregisteret og folkebiblioteket.
Rådhuset
Torvet
Før 2.verdenskrig stod der en samling af gamle huse midt på torvet – omkring “Kræmmertårnet” (Wieża Kramarska), den tilbageværende rest af byens første rådhus. På grund af krigshandlingerne blev denne bygningsmasse næsten helt ødelagt, men en del af murene stod dog tilbage. Kræmmertårnet var imidlertid blevet skånet, så da man i slutningen af 1950-erne nedrev de sidste bygningsrester, kom tårnet til at stå alene midt på torvet gennem mange år. Først i 1992 besluttedes det at genskabe det oprindelige torvemiljø. Projektet omfattede foruden en genopbygning af torvehusene omkring det gamle rådhustårn også opførelsen af en central, glasoverdækket hal.
Den centrale husblok på torvet set fra øst
Kræmmertårnet (Wieża Kramarska)
på torvet er den eneste rest af et tidligere rådhus. Det gamle rådhus brændte i 1487.
Bymuren
Den oprindeligt dobbelte ringmur af basaltsten stammer fra ca.1318. Stenene kom fra stenbrud i byens omegn. Muren har en tykkelse på op til 2,5 m. I hovedsagen blev muren nedrevet i det 19.årh. Det bedst bevarede forløb af muren kan ses langs Podwale-gaden.
Bymuren
Bracka-tårnet (Baszta Bracka)
Tårnet var oprindeligt en del af byporten Brama Bracka og er den eneste bevarede del af byens fire byporte. Det cylindriske forsvarstårn er opført i basaltsten.
Bracka-tårnet
Treenighedstårnet (Wieża Trynitarska)
er det bevarede klokketårn til den gamle Treenighedskirke, der stod på dette sted.
Treenighedstårnet
Salthuset (Dom Solny)
også kaldet Kornhuset, et kornmagasin, bygget på initiativ af byrådet i 1539. Opført af basalt-kvadre. I det 19.årh. tjente bygningen som fængsel.
Treenighedskirken (Kościół p.w. Trójcy Świętej)
Kirken – i neogotisk stil – er bygget i årene 1859-1861 i den nordlige del af byen, nærmere bestemt hvor den nordlige byport, Brama Nowogrodziecka, tidligere stod.
Treenighedskirken
En søjle – “milesten” – rejst af det sachsiske postvæsen i 1725 med angivelse af afstande til andre byer i tyske mil
I byens omegn bør man besøge den lille by Leśna syd for Lubań.
Nær Leśna bør man absolut besøge den middelalderlige borg Borgen Czocha .
Bracka-gaden set mod nord – mod rådhuset. I middelalderen var Bracka-gaden den direkte forbindelseslinie mellem torvet og den sydlige byport, Bracka-porten. Det gælder også i dag, blot er der nu af den nævnte byport kun forsvarstårnet, Bracka-tårnet, tilbage
Booking.com
Miasto Lubań (på polsk, engelsk, tysk og tjekkisk) – med praktiske oplysninger for turister
Spisesteder:
Miasto Lubań (på polsk, engelsk, tysk og tjekkisk) – med praktiske oplysninger for turister
Rådhuset set fra sydvest
Miasto Lubań (på polsk, engelsk, tysk og tjekkisk)
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software