Karpacz


Gadebillede fra Karpacz

Afstande i km

38 km nø, 67 km nø, 16 km nv, 25 km ø, 31 km nv, 54 km ø, 473 km nø, 129 km nø

Indbyggertal

5.500 (2003)

Beliggenhed og historie

Karpacz kommune er en typisk bjergkommune, der ligger i Karkonosze-bjergene i det sydvestlige Polen (regionen Nedre Schlesien), ved foden af bjerget Śnieżka (1602 m). Selve byen ligger i den brede og stejle Łomnica-floddal, i en højde mellem 480 og 885 m.o.h. Hovedgaden er ganske lang, idet den slynger sig – ofte med serpentinersving – over en strækning på ca. 7 km.
På grund af sin smukke beliggenhed og de særlige miljømæssige værdier er Karpacz et oplagt ferie- og sportscenter både sommer og vinter.


Kirken Wang i Karpacz

Turistattraktioner

Karpacz er udgangspunkt for mange turiststier i bjergene; den mest benyttede er stien op ad Śnieżka-bjerget. På toppen af bjerget findes et barokkapel, indviet til den hellige Wawrzyniec, et vandrerhjem og et meteorologisk observatorium.
Om vinteren er Karpacz først og fremmest et skisportscenter, men der er også på andre tider af året mulighed for at dyrke mange former for sport, f.ex.: bjergvandring, bjergbestigning, cykelsport, fiskeri, ridning, svømning og elastikspring.
I Karpacz skal man naturligvis se kirken Wang, der er kirke for den evangeliske menighed. Det er gammel trækirke, bygget i det 12.årh. i Vang i Norge. I 1841 blev den købt af den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV, demonteret og fragtet i kasser først til Berlin og siden til Karpacz, hvor den fra 1842 blev genopført og indviet i 1844.
Endvidere skal nævnes den lange slædebane, Museet for Sport og Turisme, Legetøjsmuseet og vandfaldet Dziki Wodospad.

Indkvartering

Booking.com Området har ca. 11 tusinde overnatningspladser fordelt på privat værelsesudlejning, hoteller, pensionater, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser.

Karpacz – på polsk, engelsk, tysk og tjekkisk – med mulighed for download af brochurer for turister

Links

Karpacz – på polsk, engelsk, tysk og tjekkisk

Kort
Karpacz
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software