Bolesławiec


Torvet i Den Gamle By i Bolesławiec

Afstande i km

Szprotawa
41 km n,
Olszyna (tysk grænse)
83 km nv, 79 km sø, 28 km ø, 74 km nø, 37 km s, 61 km sø, 55 km sø, 45 km ø, 31 km sv, 57 km nø, 19 km s, 117 km sø, 48 km nv, 52 km sv, 99 km n, 34 km sø

Indbyggertal

44.000 (2004)

Beliggenhed og historie

Bolesławiec ligger i den nordvestlige del af det Nedreschlesiske amt, på et sted hvor vigtige vejforløb krydser hinanden, nemlig fra Zgorzelec til Wrocław og fra Jakuszyce til Zielona Góra. I en afstand af 11 km fra byen løber hovedvej A12 (projekteret som motorvej A4), der forbinder Olszyna (tysk grænse) med Wrocław.
Byen er beliggende ved floden Bóbr, en biflod til Odra, på grænsen mellem to makroregioner: de Vestlige Sudeter (bjergland) og det Schlesisk-sorbiske Lavland.


Fra torvet (Rynek Starego Miasta)

Bolesławiec fik købstadrettigheder i 1251. I 1346 indgik byen i De Schlesiske Byers Forsvarsforbund (Bolesławiec, Jawor, Chojnów, Jelenia Góra, Lwówek, Wleń, Złotoryja).
Ligesom resten af Nedre Schlesien hørte Bolesławiec i middelalderen først under de polske fyrster og konger, derefter var byen under tjekkisk og senere tysk styre.
I 1813 besøgtes byen af Napoleon I Bonaparte.
I Bolesławiec udvikledes gennem århundrederne en keramisk industri og en glasindustri. Allerede i 1500-tallet fandtes der her et pottemagerlav og ved slutningen af 1800-tallet opstod en keramikskole. I byen findes i dag et keramikmuseum, og en række keramiske virksomheder fremstiller fortsat skåle, krukker m.v. i stentøj, som er dekoreret i hånden.
Under 2.verdenskrig blev byen alvorligt ødelagt. De tyskerne havde forladt Bolesławiec, blev byen befolket af polakker overflyttet fra de dele af Ukraina, der kom til at ligge inden for Sovjetunionens grænser, samt af polakker fra Bosnien.
Udover den keramiske industri findes der bl.a. også en kemisk og farmaceutisk industri, ligesom byen er erhvervsmæssigt og administrativt center for lokalområdet.

Turistattraktioner


Fra torvet

Den gamle Bys Torv (Rynek Starego Miasta) er omgivet af beboelseshuse bygget i sen gotisk stil (“Pod Złotym Aniołem”), renæssancestil eller barok (f.ex. huset ved siden af Kutuzov-porten) og udgør således en smuk lukket helhed.
Centralt på torvet ligger Rådhuset , der efter at være ødelagt i 1522, blev genopbygget af arkitekt Wendel Roskopf. Efter mange ombygninger og renoveringer fik rådhuset i 1776 sit nuværende udseende. Bygningen er stadig sæde for byens myndigheder. Omkring tårnet med tilbygninger findes den ældste del af rådhuset, der smykkes af to sengotiske portaler fra det 15.årh., placeret i sidemuren. Den smukkeste del af rådhuset er salen med det sengotiske loft fra 1530; den danner nu ramme om vielser. I forbindelse hermed ses 2 portaler i sen renæssancestil fra 1572 og 1580.
På østmuren ved siden af en tavle med datoen for renoveringen er der indmuret et basrelief, afsløret i 1913 i anledning af hundredeåret for “nationernes slag” ved Leipzig 1813.


Jomfru Marias Himmelfarts Kirke

Jomfru Marias Himmelfarts Kirke fik sin nuværende, sengotiske form i 1492. Omkring kirken står barokskulpturer af Jerzy Leonard Weber og inde i kirken ses et smukt alter af den samme kunstner fra 1723-25. Kirkens udsmykning i barokstil skyldes den i Bolesławiec bosatte, italienske maler og billedhugger Giulio Simonetti. Bemærkes skal den smukke døbefont fra 1727 og prædikestolen i barok stil fra 1707-22. Det prægtigste maleri er billedet “Den korsfæstede Kristus” fra 1736, malet af J.W.Neunhertz.

Rester af bymurene med forsvarstårne , der tildels er restaureret.

Kutuzov-monumentet , rejst af den preussiske konge Friedrich Wilhelm III til minde om Michail Kutuzov, den russiske hærfører i Napoleon-felttoget 1812-13, der døde under et ophold i Bolesławiec. Monumentets udførelse skyldes F.Schinkl og G.Schadow. Monumentet stod tidligere på torvet men blev flyttet til nuværende placering i 1893.

Keramikmuseet fra 1908 er indrettet i et gammelt forsvarstårn.

Stentøjsfabrikken “Manufaktura” . Her kan man følge processen ved fremstillingen af de berømte og smukke keramikgenstande fra Bolesławiec. Man får kendskab til det lokale pottemagerhåndværk gennem de sidste 100 år. Besøgende i fabrikken ledsages af en guide under rundturen.

Jernbaneviadukten . Dette er den længste, stenbyggede og tosporede jernbaneviadukt i Polen. Længden er 490 m., bredden 26 m og højden 8 m. 35 halvrunde buer hviler på mægtige piller. Byggeriet blev påbegyndt i 1844 og varede i 2 år. I 1945, da de tyske tropper trak sig tilbage fra byen, sprængte de en del af viadukten. I en kort tid efter krigen måtte man derfor afbryde togrejsen ved viadukten, passere floden og fortsætte i et tog på den anden side. I 1947 blev viadukten genopbygget, og den er stadig et af de mest karakteristiske bygningsværker i byen.


Jernbanebroen over floden Bóbr i Bolesławiec

Omegnen

Kliczków
Borgen/Slottet Kliczków ligger 14 km nordvest for Bolesławiec. Borgen blev bygget her ved floden Kwisa omkring 1297. I 1579 overtog slægten Rechenberg bygningerne og ombyggede dem til et residenspalæ i renæssancestil. Gennem århundrederne var ejendommen ejet af slægter som von Schellendorf, von Frankenberg, von Promnitz og zu Solms-Baruth. I det 19.årh. blev slottet ombygget flere gange. Under 2.verdenskrig blev palæet konfiskeret af tyskerne. Under Napoleonskrigene var slottet blevet ødelagt i betydelig grad; det samme skete, da den sovjetiske hær besatte slottet i 1945. I 1970 overtog Wrocław Polytekniske Læreanstalt slottet og foretog en indledende renovering. Ved slutningen af det 20.årh. købte firmaet Integer SA fra Wrocław slottet og 2001 afsluttedes en omfattende ombygning og indretning af slottet til hotel og konferencecenter.


Slottet Kliczków

Indkvartering

Booking.com
Bolesławiec Byens officielle side

Spisesteder:

Bolesławiec Byens officielle side

Links:

Bolesławiec Byens officielle side

Kort
Bolesławiec
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software