Warszawa - side 3

Indholdsfortegnelse for Warszawa:
Warszawa – side 1 .
Warszawa – side 2
Warszawa – side 3
Warszawa – side 4
Warszawa – side 5
Warszawa – side 6
Warszawa – side 7
Warszawa – side 8
Warszawa – side 9

*Den gamle By (Stare Miasto): *

Den gamle By. Husfacader mod Slotspladsen

Den gamle By i Warszawa er et beboelseskvarter, der er blevet genopbygget på ruinerne efter 2.verdenskrig. Originale, dvs. ikke ødelagt under krigen, er de ofte gotiske kældre, visse husfacader og fragmenter af portaler. Genopbygningen er baseret på bevarede tegninger og gamle billeder. Den gamle By ligger mellem Slotspladsen (Plac Zamkowy) og Barbakan. Mod vest er bydelen omgivet af en forsvarsmur; østsiden ligger på den høje flodbred ned mod Wisła.

Ruiner af den gamle bymur nær Slotspladsen

Den gamle By blev grundlagt i begyndelsen af det 14.årh., men de nuværende huse er kopier af bygninger fra især det 17. og 18.årh., i hvilken periode de gamle træbygninger blev erstattet af stenhuse.

Den gamle Bys Torv .

Den sydøstlige side af torvet (mod Slotspladsen)

I bydelens centrum befinder sig et firkantet torv fra middelalderen, fra hvilket der udgår snævre brolagte gader.

Den sydvestlige side af torvet

Midt på torvet står en skulptur: en havfrue, bevæbnet med sværd og skjold; denne figur, den forsvarende havfrue, er Warszawa’s symbol og indgår i byvåbnet. (Se herom også: Skulpturer af Warszawa-havfruen ) .

Den nordvestlige side af torvet

I bygningerne og kældrene rundtom torvet finder man restauranter, kunstgallerier og museer. Om sommeren kan turisterne slappe af på en af de mange caféer og i parasollernes skygge nyde en kop kaffe eller et krus øl.

Den nordvestlige side af torvet

Gaderne Świętojańska, Piwna, Zapiecek, Wąski Dunaj, Szeroki Dunaj, og Nowomiejska.
Świętojańska-gaden går fra Slotspladsen til Torvet. På højre side, når man kommer fra Slotspladsen, står den gotiske Sankt Johannes Domkirke (Katedra Św.Jana) , der blev bygget ved overgangen mellem det 14. og 15.årh. Her blev de sidste polske konger kronet. Bygningen blev ødelagt af tyskerne i 1944 og genopbygget efter krigen. I kældrene under domkirken findes grave for bl.a. de masoviske fyrster.
Ved siden af domkirken står Jesuiterkirken , opført i det 17.årh. Ligesom domkirken blev bygningen ødelagt under den sidste krig og senere genopbygget.

Ul. Świętojańska set i retning af torvet

Piwna-gaden går fra Slotspladsen, parallelt med Świętojańska. Her skal man bemærke Sankt Martins Kirke fra midten af det 14.årh. Tæt op mod denne bygning står Franciskanerordenens Nonnekloster ; klostergården kan man besøge ved at gå gennem døren ved enden af kirkens venstre sideskib. I denne klostergård afholdtes tidligere adelstandens landdage.

Ul. Piwna set fra ul. Zapiecek mod nordvest

Zapiecek er en kort gade, der minder om en firkantet plads; den ligger lige før torvet og forbinder ul. Świętojańska med ul. Piwna. På et hjørnehus findes en tavle til minde om den beundringsværdige genskabelse af Den gamle By efter krigens ødelæggelser. I gadens brolægning findes desuden en tavle fra 1980, der skal minde om Den gamle By’s optagelse på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Zapiecek set fra ul. Piwna mod Świętojańska

Zapiecek med Świętojańska og indgangen til torvet

Forlængelsen af Piwna-gaden er Szeroki Dunaj, hvor man gennem århundreder har afholdt markeder for fisk, grøntsager og blomster. Ved enden af gaden står en bygning, det såkaldte Bøddelens Hus (Domek Kata) med en port, hvorigennem man kan komme op på bymuren.
Man går ind i gaden Wąski Dunaj enten fra Piwna eller fra torvet. I en lille bygning finder man det beskedne*Museum for Læderhåndværk* , hvor man kan studere udviklingen af skohåndværket fra middelalderen og fremefter.
Man går ad Nowomiejska-gaden fra torvet via Barbakan til Den nye By (Nowe Miasto).

Den gamle Bys torv set fra ul. Nowomiejska

Et charmerende kig ind på torvet fra ul. Zapiecek

Bymuren og Barbakan
Vestsiden af Den gamle By omgives af bymurene fra det 14.-15.årh.

Det nordvestlige afsnit af den ydre bymur lidt syd for Barbakan. Midt i billedet ses Baszta Prochowa (Krudttårnet)

I forbindelse med murene er bevaret Barbakan og Baszta Prochowa (Krudttårnet). Barbakan, der i 1548 blev opført foran Nowomiejska-byporten, er en befæstningsmæssig forstærkning i form af en høj, muret bygning med en afrundet afslutning. Barbakan er forsynet med skydeskår og en indre gård.

Barbakan set fra Nowe Miasto

Slotspladsen (Plac Zamkowy), Kongeslottet (Zamek Królewski), Zygmunt-søjlen (Kolumna Zygmunta):

Den trekantede Slotsplads er warszawaboernes foretrukne mødested. På østsiden af pladsen står Kongeslottet, mod vest begynder Den gamle By og mod syd danner gaden Krakowskie Przedmieście begyndelsen til den såkaldte kongerute til Wilanów. I den vestlige del af pladsen står Zygmunt-søjlen.

Slotspladsen med Kongeslottet, Zygmunt-søjlen og huse i Den gamle By

I en tunnel under pladsen løber en bred gade (Trasa W-Z), der via Śląsko-Dąbrowski-broen forbinder Warszawas centrum på den venstre flodbred med bydelen Praga på den højre flodbred.

“Trasa W-Z”, der forbinder Centrum med Praga, set fra Slotspladsen mod øst. Til højre ses husene i Mariensztat

Kongeslottet (Zamek Królewski, egentlig: Kongeborgen)
Den oprindelige borg, der var sæde for fyrsterne af Mazowsze, blev efter flytningen af hovedstaden fra Kraków til Warszawa flere gange ombygget og udbygget af de polske konger. Borgen var kongens residens og ramme om møderne i Senat og Sejm. Især den sidste konge, Stanisław August Poniatowski, var aktiv med hensyn til udsmykkelsen af borgen; han ombyggede de kongelige sale og gemakker i klassicistisk stil. Arbejderne blev ledet af italienske arkitekter, malere og billedhuggere.

Kongeslottet (Zamek Królewski)

Efter 1831, hvor den mislykkede opstand mod den russiske besættelse fandt sted, blev de mest værdifulde samlinger i borgen overført til Sankt Petersborg. Borgen blev nu sæde for tsarens statholdere i Polen.
Efter at Polen i 1918 havde genvundet sin selvstændighed var borgen i årene 1922-1939 sæde for landets præsident.
I 2.verdenskrig, under den tyske belejring af Warszawa, blev borgen den 17.9.1939 bombarderet og delvis nedbrændt. Det lykkedes dog, under branden og senere efter tyskernes indtagelse af Warszawa, at redde en del af de værdifulde kunstsamlinger og anden udsmykning. Efter nedkæmpelsen af Warszawa-opstanden i 1944 bombarderede tyskerne borgen nok engang.
I 1971 vedtog den polske regering at genopbygge Kongeslottet i Warszawa. I 1984 blev bygningen taget i brug og frigivet til besøg af turister fra ind- og udland.
Kongeslottet er en 3-etagers bygning opført på en femkantet grundplan. Inderst findes slotsgården. I midten af slottets hovedfacade står det firkantede tårn, Klokketårnet, hvorigennem der er indgang til slotsgården.
På slottet afholdes forskellige arrangementer, koncerter, faste og midlertidige udstillinger. Der er adgang for besøgende til slottets sale.
På første sal findes bl.a. Marmorsalen, Riddersalen, Gamle Tronsal og Nye Tronsal, Konferencerummet, Kongens arbejdsværelse, Kongens soveværelse, Senatorernes Forværelse, Lille Kapel, Selskabsværelset, Deputeretkammeret og Senatssalen.
Rummene er blevet genskabt på grundlag af kildemateriale, i overensstemmelse med den funktion, de havde under kong Stanisław August (1764-1795). Slottets indre er udsmykket med kunstværker, der blev reddet fra slotsbygningen før den endelige ødelæggelse under krigen, herunder billeder af Bernardo Belotto, kaldet Canaletto, Marcello Bacciarelli, Jan Bogumił Plersch, skulpturer af Andrzej Le Brun og Jakub Monaldi, billeder af Philippe Caffieri og franske møbler fra 2.halvdel af det 18.årh. En betydelig del af udsmykningen er gaver fra stats- og regeringsledere såvel som værker, der er købt i nyere tid. – Link: Zamek Królewski .

Zygmunt-søjlen
På Slotspladsen står på en 22 meter høj granitsokkel en statue i bronze af kong Zygmunt III Waza. Selve statuen er 2,75 m. høj. Zygmunt III Waza var på moderens side barnebarn af den polske konge Zygmunt I Den Gamle af Jagiełło-dynastiet og søn af den svenske konge Johan III Vasa.

Zygmunt-søjlen

Dette er den første verdslige statue i Polen og den blev opstillet i 1644 af Zygmunt’s søn, den polske konge Władysław IV. Kong Zygmunt III Waza, der vises med kronen på hovedet, iført rustning og kroningsdragt og med sværd og kors i hænderne, skuer i retning af Krakowskie Przedmieście. Statuen blev ødelagt i august 1944, men genopbygget i 1949.

Mariensztat:

Mariensztat er et boligkvarter, der blev opført straks efter krigen, i 1948. I små lejligheder boede her arbejdere, især murere, der genopbyggede Warszawa. Husene, der stilmæssigt skal minde om arkitekturen fra det 18.årh., står rundt om et forholdsvis stort torv. Det lille kvarter ved foden af skrænten ned mod floden og mellem gaderne Bednarska og Dobra er adskilt fra Den gamle By af den store gade Trasa W-Z.

Ul. Bednarska i Mariensztat set mod vest – i retning af Krakowskie Przedmieście

Oppe fra Slotspladsen kan man overskue Mariensztat som liggende bag Sankt Anna-kirken. Kvarteret er et hyggeligt område med brolagte gader, grønne områder og caféliv. Navnet Mariensztat går tilbage til det 18.årh., hvor Eustachy Potocki erhvervede området, skabte en lille privat by her (som dog ikke har noget tilfælles med det nuværende kvarter) og opkaldte den efter sin hustru Maria.

Den nye By (Nowe Miasto):

Den nye By begynder ved Barbakan og ligger ligesom Den gamle By ud mod Wisła. Nowe Miasto eller Nowa Warszawa var mellem 1408 og 1791 organiseret som en selvstændig by med eget styre, eget rådhus og egen kirke.Byen havde ingen forsvarsmur og var beboet af en mellemstand af håndværkere, landmænd og fiskere.De træbyggede huse i byen blev i det 18.årh. erstattet af murede palæer og 3-4 etagers stenhuse. Nowe Miasto blev ødelagt i august 1944, under Warszawa-opstanden, og genopbygget efter krigen.

Den nye Bys Torv (Rynek Nowego Miasta)
Torvet i Den nye By er større end Den gamle Bys Torv. Den oprindelige firkantede form har efterhånden fortabt sig.

Sakramentkirken . På torvet ses Sakramentkirken i barokstil. Dronning Maria Kazimiera byggede kirken som votivgave efter sin mands, Jan Sobieski’s, sejr over tyrkerne ved Wien i 1683. Kirken blev ødelagt under bombardementer i 1944.

Gaderne: Freta, Mostowa, Kościelna.
Freta-gaden er hovedgaden i Nowe Miasto. Den går fra Barbakan til torvet. Tidligere afholdtes her frie markeder.
På gadens venstre side – set fra Den gamle By – står Helligåndskirken fra begyndelsen af det 18.årh.

Ul. Freta i Den nye By med Helligåndskirken (Kościól Świętego Ducha)

På højre side ses Sankt Jacek-kirken; denne kirke blev opført ved bidrag fra borgerne i første halvdel af det 17.årh.I nr. 16 findes et lille museum for Maria Skłodowska-Curie (1867-1934); i dette hus fødtes den store videnskabskvinde, der opdagede grundstofferne radium og polonium.

Freta-gaden

Ulica Mostowa (Brogade) går til højre fra Freta lige efter Barbakan. Det er en malerisk gade med den tidl. broport (Brama Mostowa, nu kaldet Stara Prochownia) fra det 16.årh., det eneste, der nu minder om Zygmunt August-broen på dette sted. Fra den nederste del af gaden er der er flot udsigt mod bymuren omkring Den gamle By.
Den lille Kościelna-gade går fra Freta-gaden ned mod den på flodskrænten beliggende Mariæ Besøgelses-kirke. Gaden ender med en stejl trappe, der fører ned til foden af skrænten; herfra er der en smuk panoramaudsigt over mod bydelen Praga på den anden side af floden – med den dominerende Sankt Florian-kirke i baggrunden.

Warszawa – side 4
Warszawa – side 2