Siedlce

Ogiński-palæet i Siedlce. – Photo by: Jarek Kulik on Flickr

Afstande i km

50 km nø, 93 km sv, 102 km sø, 110 km ø, 66 km sø, 32 km nø, 29 km sø, 42 km sø, 49 km v, 84 km nv, 65 km nø, 29 km n, 91 km v, 35 km nv

Indbyggertal

77.392 (2010)

Beliggenhed og historie

Siedlce ligger i det østlige Polen, øst for Warszawa – omtrent halvvejs mellem hovedstaden og den hviderussiske grænse.
Hovedvej 2 (E30) fra Warszawa til den hviderussiske grænseby Brest føres i en bue syd om byens forstæder.

Det område, hvor Siedlce i dag ligger, udgjorde i sin tid det yderst mod nord fremskudte hjørne af den historiske region Małopolska. Det hørte først til Sandomierz amt og fra 1474 til Lublin amt.
Den ældste kilde, der nævner bebyggelsen Siedlce, er dateret 1448. I 1503 grundlagde Daniel Siedlecki nær den gamle landsby Siedlce en ny landsby, som blev kaldt Nowa Siedlcza. I 1530 byggede han her den første kirke. Som følge af hans søn, Stanisław’s bestræbelser fik byen (der var skabt ved en sammenslutning af de to landsbyer) i 1547 købstadrettigheder, udstedt af kong Zygmunt Stary (Den Gamle). Helt indtil 1804 var byen Siedlce i privat eje.
I løbet af de første hundrede år voksede byen dynamisk, både i areal og folketal, mange købmænd og håndværkere slog sig ned her. I første halvdel af det 17.årh. overtog slægten Olędzki Siedlce som deres ejendom. I midten af det 17.årh. led byen meget under krigshandlinger, således tatariske angreb. Følgerne var bl.a. adskillige brande og plyndringer.
Herefter kom Siedlce på slægten Czartoryski’s hænder, der gjorde meget for at få byen på fode igen efter de ødelæggende krige. Efter en større brand i 1692 udnyttede Kazimierz Czartoryski behovet for genopbygning til en ny planlægning af torvet og de gader, der gik ud herfra.
Efter Kazimierz’ død overgik byen til Michał Czartoryski og derefter til hans datter Aleksandra, der blev gift med den litauiske hetman Michał Ogiński. Aleksandra Ogińska arvede i 1775 byen Siedlce efter sin far Michał. Den følgende tid var en betydelig opgangsperiode for byen, både økonomisk og kulturelt, i høj grad takket være en personlig indsats fra Aleksandra Ogińska’s side. Der arrangeredes velbesøgte teaterforestillinger; nogle af oplysningstidens digtere (bl.a. Julian Niemcewicz) skrev deres værker i Ogiński-palæet; Aleksandra så det som sin opgave at fremme lokale, velbegavede børns udvikling og uddannelse. Den polske konge, Stanisław August Poniatowski, var gæst i Ogiński-palæet i 1783 og 1793. Familiens palæ blev ombygget såvel som Sankt Stanisławs Kirke. Der blev bygget et kapel i familiens navn, og der blev opført et rådhus, der stadig er et af byens kendte bygningsmindesmærker. Aleksandra stod også bag anlæggelsen af stadsparken, der i dag bærer hendes navn: Aleksandria.
Byens sidste private ejer var Adam Jerzy Czartoryski (af Puławy-linien). Ved en byttehandel i 1804 med regeringen overtog han andre ejendomme til gengæld for Siedlce, som fra dette tidspunkt var regeringsejet.
Efter Kościuszko-opstandens sammenbrud i 1794 og Polens 3.deling i 1795 blev Siedlce besat af Østrig. Efter skabelsen i 1807 af det kun formelt uafhængige Fyrstendømmet Warszawa blev Siedlce i 1810 hovedstad i et departement. I det Polske Kongerige (1815-1832 i personalunion med Rusland og herefter en integreret del af det russiske imperium) var Siedlce amtshovedstad: 1816-1837 i Podlasie amt, 1837-1844 i Guvernementet Podlasie, 1867-1912 i Guvernementet Siedlce.
Indbyggerne i Siedlce og omegn tog aktivt del i Januar-opstanden (1863-64), efter hvis sammenbrud russificeringen af befolkningen blev yderligere forstærket.
Til trods for undertrykkelsen fra russisk side så var det 19.årh. og begyndelsen af det 20.årh. også en periode med fremgang for byen; således blev mange kendte bygningsværker skabt i den periode: posthuset, guvernementsgymnasiet, fængselsbygningen, retsbygningen, Jordejernes Kreditselskab, en institution, der var vigtig for landbrugets udvikling i området, samt messehallen, der var et vigtigt element i det økonomiske liv. I den anden halvdel af det 19.årh. skete en betydelig vækst i indbyggertallet. Ca. 50 % af indbyggerne var jøder, der især beskæftigede sig med handel og håndværk. Desuden rummede byen en større gruppe af russiske embedsmænd.
Byens udvikling blev afbrudt af 1.verdenskrig. I august 1915 forlod russerne Siedlce, og byen blev besat af tyskerne. Under denne besættelse var byen (1915-1918) sæde for en distriktsmyndighed (Kreisamt) under Generalgouvernement Warschau.
Efter afslutningen af 1.verdenskrig blev Polen genskabt som selvstændig nation, hvilket også for byen Siedlce betød nye muligheder for fremgang. Fra 1918 var byen et af distriktscentrene i Lublin amt. Grundlaget for økonomien var især handel og håndværk, mens den tungere industri begrænsede sig til et mindre antal fabrikker, fortrinsvis beskæftiget med forædling af landbrugsprodukter. Byen var velforsynet med undervisningsinstitutioner, også på højere niveau, dækkende både almen og faglig undervisning. I mellemkrigstiden blev der stationeret en meget stor militær garnison i Siedlce, der bestod af soldater fra flere forskellige tjenestegrene, såsom fodfolk, artilleri m.fl. samt en militær domstol.
Lige før 2.verdenskrig udgjorde jøderne 37 % af befolkningen.
Under 2.verdenskrig var modstandsbevægelserne aktive i Siedlce og omegn; der blev foretaget flere partisanangreb på tyskerne. I byen fandtes en tysk krigsfangelejr (fortrinsvis for sovjetiske fanger), mindst halvdelen af fangerne omkom i lejren. Der var også fire tvangsarbejdslejre, hvor ca. 12.000 personer opholdt sig. Af disse blev ca. 10.000 ført til udryddelseslejren i Treblinka, mens de øvrige blev skudt i lejrene. Ialt mistede en trediedel af byens indbyggere livet under besættelsen, af disse blev ca. 17.000 jødiske indbyggere myrdet i Treblinka.
Krigstiden medførte også enorme materielle ødelæggelser i byen. Næsten halvdelen af bygningerne lå i ruiner. Byens centrum blev ødelagt. Rådhuset lå i ruiner, Ogiński-palæet blev beskadiget. Især banegårdsområdet blev kraftigt ødelagt.
Efter 1944 var en omfattende genopbygning påkrævet. Der blev også bygget nye boligblokke, skoler og kulturelle institutioner. Lærerhøjskolen begyndte sin virksomhed i 1969. Den kaldes nu det Naturfaglige og Humanistiske Universitet. I 1970-erne blev der bygget en række industrivirksomheder, såsom Mostostal (byggeri af lette stålkonstruktioner), Stalchemak (stålstøberi), en værktøjsfabrik, en fjederfabrik m.fl.
1975-1998 var Siedlce centerby i Siedlce amt.Systemskiftet i Polen i 1989 fik også betydning for Siedlce. En af de negative følger var, at flere af industrivirksomhederne i byen måtte lukke. Andre virksomheder skiftede ejere. Der blev bygget flere moderne indkøbscentre, adskillige gader blev renoveret og banegården blev moderniseret.
I 1999 blev den anden højere læreanstalt i byen indviet, det var Højskolen for Økonomi og Management.
I forbindelse med moderniseringen af jernbanelinien E 20 (hvis østlige strækning går fra Warszawa til Terespol ved grænsen til Hviderusland) opstod jernbanestationen Siedlce Zachodnie (Siedlce Vest).
I marts 2010 begyndte man opførelsen af det Kommunale Stadion ved ul.Północna. I april 2010 valgte man det firma, der skulle opføre Aquaparken i nærheden af det nye stadion. I juni 2010 udvalgte kommunen de firmaer, der skulle gennemføre byggeriet af en indre ringvej.
Fra 1998 er Siedlce centerby for et distrikt i Mazowsze amt samtidig med, at byen selv har status som distrikt.

Turistattraktioner

Stadsparken ‘Aleksandria’
Parken blev oprindeligt anlagt som en ‘italiensk park’. På dette grundlag skabte Franciszek Sarnowski og fyrstinde Aleksandra Ogińska i slutningen af 1700-tallet en sentimental park med vildt voksende blomster, snoede stier og kanaler med talrige øer. I parken var der over 30 forskellige bygninger, herunder fyrstindens boliger, lysthuse, badehuse, en fiskerhytte, en tyrkisk moske, et orangeri, hestestald, vindmølle m.m. Parken blev udlejet til private i 1840-erne og siden overtaget af byen. 2.verdenskrig medførte betydelige ødelæggelser. Den nuværende park afviger væsentligt fra den tidligere sentimentale, romantiske park og er nu snarere en typisk stadspark. I parken vokser træer, der er over 200 år gamle.

Ogiński-palæet
fra ca. 1730 blev bygget af Kazimierz Czartoryski på stedet for en gammel herregård. I årene 1779-81 blev palæet på foranledning af Aleksandra Ogińska grundlæggende ombygget i klassicistisk stil. Mange kendte polske personligheder, herunder Tadeusz Kościuszko, var gæster i dette hus. Efter Aleksandra Ogińskas død gik ejendommen i arv til Izabela Czartoryska. Under 2.verdenskrig nedbrændte palæet. Ved genopbygningen blev bygningens indre ændret under hensyn til nye formål. For nuværende administreres palæet af Akademia Podlaska.

Gymnasiebygning (IV Liceum Ogólnokształcące im. Hetmana S. Żółkiewskiego)
Det er en klassicistisk bygning opført 1841-44 efter tegninger af den italienske arkitekt Antonio Corazzi. En berømt elev i denne skole var (i årene 1862-63) Aleksander Głowacki, senere kendt som forfatteren Bolesław Prus; han deltog iøvrigt også i Januar-opstanden, i hvilken forbindelse han sad fængslet i Siedlce. Blandt de elever, der tog afgangseksamen fra denne skole, er kendte personer som Antoni Ponikowski, geodæt og politiker, født i Siedlce; 1921-22 var han statsminister i en ekspertregering, senere kirke- og undervisningsminister samt leder af kulturministeriet. Indtil for nylig var der musikskole i bygningen.

Teatret
Den klassicistiske bygning er tegnet af Antonio Corazzi og opført i første fjerdedel af det 19.årh. Oprindeligt var det en vognport, der rummede køretøjer tilhørende Aleksandra Ogińska. Teatrets historie i Siedlce går iøvrigt tilbage til 1788.

Præstegården
Ved siden af Sankt Stanislaws Kirke findes den senbarokke præstegård fra 1768-1774. Det var fyrstinde Aleksandra Ogińska, der lod huset opføre, og hun boede selv i det i 1781, mens familiens palæ blev ombygget. I årene under Fyrstendømmet Warszawa var bygningen indrettet til domhus. Senere blev der posthus her. Bygningen fungerer nu som præstegård for Sankt Stanislaws Kirke. Bygningen er i 2 etager med mansardtag og frontfacade med fremtrukket midterparti og frontgavl.

Rådhusbygningen
Rådhuset anses for at være det mest værdifulde offentlige bygningsværk i byen. På grund af sin originale form regnes denne bygning til de mest interessante rådhusbygninger i Polen. Den blev opført i 1763-66 sandsynligvis efter tegninger af Johann Sigmund Deybel på stedet for en tidligere nedbrændt rådhusbygning af træ. Bygningen blev opført i korsform. Fløjene blev anvendt til butikker og boder, mens de administrative lokaler var placeret i det centralt beliggende tårnafsnit. Arkitektonisk er rådhuset påvirket af tysk byggestil, men uden en entydig stilart. Rådhuset blev delvis ødelagt ved brande i 1784 og 1789 samt under 2.verdenskrig. Fra rådhustårnet spiller et klokkespil den kendte og elskede polonaise i a-moll, Pożegnanie Ojczyzny (Afsked med Fædrelandet), skrevet af Michał Ogiński. I dag er der regionalmuseum i bygningen. I de senere år er der ved rådhusbygningen – centralt ved vestfacaden – bygget et springvand for at minde om kommunens gode samarbejde med den italienske by Pescantina.

Sankt Stanisławs Kirke
Ved ul.Florianska , lige overfor rådhusbygningen står denne kirke, der er indviet til martyren Sankt Stanisław; det er den ældste grundmurede kirkebygning i byen. Den blev opført i 1740-1749 i barokstil; facaden blev dog ombygget i klassicistisk stil i 1793.

Vagthuset (Odwach)
Huset blev opført ca.1787 af Aleksandra Ogińska, først med en ligesidet grundplan, men siden ombygget, så grundplanen blev T-formet. Til dette enetages hus blev der i 1873 tilbygget en bygning i 2 etager, der rummede Borgerklubben. Odwach har været anvendt til forskellige formål, herunder vagtbygning og arrest, politistation samt kontorer for fødevarekæden Społem. Bygningen rummer nu Folkebiblioteket i Siedlce.

Posthuset
ved ul.Piłsudskiego er en toetages bygning i klassicistisk stil fra 1828, tegnet af den italienske arkitekt Antonio Corazzi. Bygningen har fået sit karakteristiske udseende gennem en repræsentativt projekteret frontispice. I 1979 blev der på frontfacaden indmuret en tavle til minde om de postmedarbejdere, der led heltedøden under den tyske besættelse i 2.verdenskrig.

Bispedømmets Kurie
Denne bygning, der nu rummer bispedømmets administration, blev oprindeligt bygget (i 1872-73) som sæde for Jordejernes Kreditselskab. Et bas-relief på den trekantede frontgavl, der forestiller to bønder og en kvinde med et kornneg, minder om bygningens oprindelige formål.

Jomfru Marias Kirke – Domkirken
Den mest karakteristiske sakrale bygning i Siedlce, den treskibede domkirke, blev projekteret af Zygmunt Zdański og bygget i 1905-1912. Stilen er neogotisk med en grundplan som et latinsk kors. Bygningens længde er 52 m, bredden 19 m og hovedskibets højde er 16,5 m; tårnene måler 75 m i højden og kan ses i mange kilometers afstand. Berømte er vinduernes glasmalerier.

Toscana-Søjlen
blev rejst i 1783 af Aleksandra Ogińska i forbindelse med det planlagte besøg af kong Stanisław Poniatowski. Søjlen, der krones af et barokkors, skulle vise kongens følge vej til Ogiński-palæet.

Kościuszko-obelisken
Denne obelisk, der krones af en buste af Tadeusz Kosciuszko, polsk general, opstandsleder og nationalhelt, blev rejst i 1917 til minde om hundredeåret for hans død samt hans besøg i Siedlce ved to lejligheder i 1794.

Piłsudski-mindesmærket
Mindesmærket, der er skabt til ære for den markante polske statsleder i mellemkrigstiden, Józef Piłsudski, blev afsløret i 1930. Mindesmærket blev fjernet umiddelbart efter afslutningen af 2.verdenskrig, men genskabt i 1990.

Det Hellige Kors Kapel
ved ul.Starowiejska er det sidste af de bygningsmindesmærker i byen, der har tilknytning til Ogiński-familien. Det blev opført efter tegninger af Zygmunt Vogel i 1791 og bygget som slotskapel. Bygningen er i klassicistisk stil, ottekantet, dækket med en kuppel, der krones af en lanterne. På østsiden, over indgangen til Aleksandra Ogińskas gravkrypt er der en porticus (et indgangsparti) med en brudt søjle og et monogram med bogstaverne A.O.

Muchawka-søen (Zalew nad Muchawką)
I den vestlige udkant af byområdet har man i forbindelse med floden Muchawka skabt en sø, der i dag er et meget populært udflugtsmål for byens indbyggere – men også fra andre byer i omegnen kommer der mange besøgende. Fra vestbanegården er der kun 10 minutters gang til søbredden. Man finder her en dejlig badestrand og adskillige rekreative faciliteter står til rådighed. Man kan låne udstyr til vandsport, f.ex. vandcykler. Der er også cafeer, og i sæsonen afholdes koncerter. Fra vestsiden kan man fiske i søen.

Omegnen

Det distrikt, som Siedlce er center for, er en udpræget landbrugsregion. De vigtigste afgrøder er korn og kartofler. Desuden holdes malkekvæg og slagtesvin.

Kotuń (ca.15 km vest for Siedlce, ad hovedvej 2)
Chlewiska
Ca. 3 km syd for centrum i stationsbyen Kotuń findes en meget lille bebyggelse Chlewiska.
Her ligger “Det Skabende Arbejdes Hus “Reymontówka”“ (Dom Pracy Twórczej “Reymontówka”). Dette er en af de mest interessante seværdigheder i omegnen af Siedlce. Det er indrettet i et fredet herskabshus bygget i midten af det 19.årh. til familien Różański. Herregården og de tilhørende ejendomme skiftede herefter ejer flere gange. I 1926 blev herskabshuset og 300 ha jord købt af den berømte forfatter Władysław Reymont’s enke, Aurelia. Til købet anvendte hun en del af de penge, som Reymont havde fået i forbindelse med Nobelprisen i litteratur, som han modtog i 1924 , først og fremmest for sin store roman “Bønderne”. I hendes tid blev der tilbygget en østlig del til herskabshuset, en gartnerbolig og en indgangsport i Podhale-stil, der blev skabt orden i parken og haven, nye alleer blev anlagt og der blev plantet eksotiske træer, buske og blomster. Efter 1939 skiftede stedet ejere flere gange indtil 1981, hvor ejendommen blev erhvervet af Kultur- og Kunstforvaltningen under Siedlce amt, der her åbnede “Det Skabende Arbejdes Hus “Reymontówka”“. Man organiserer her fælles udendørs maleri, kunstnerværksteder, kurser, konferencer og koncerter. “Reymontówka” stiller flg. til rådighed for gæsterne: konferencesal, veludstyret lejlighed, 40 sengepladser i værelser for 1, 2 eller flere personer, bibliotek, tennisbaner, svømmebassin for børn. Mange andre arrangementer kan finde sted efter direkte ønske fra gæsterne.

Żeliszew .
Ca. 6 km sydvest for Kotuń ligger Żeliszew med en smuk trækirke.

Patrykozy (ca.25 km nord for Siedlce)
Slottet i Patrykozy.
Slottet blev bygget i 1832-43 for general Teodor Jaroszewski i gotisk romantisk stil. En biflod til Liwiec sørgede for vandforsyningen til voldgraven og en dam. Bygningen udmærker sig ved irregularitet og forskellighed. Mod vest står et tårn i tre etager og mod nord et rundt fæstningstårn i 2 etager. Iøvrigt krones bygningen af adskillige spidser og spir. Slottet omgives af en engelsk park med lysthus. Efter at have været anvendt til forskellige formål efter 2.verdenskrig, bl.a. brandstation, blev slottet i 1995 købt af en privat person, der agter at udbygge slottet, rekonstruere parken og skabe en pragtfuld residens.

Mordy (ca. 17 km nordøst for Siedlce; i retning af Łosice)
Ærkeenglen Sankt Michaels Kirke.
Denne sognekirke er en barokbygning fra begyndelsen af det 18.årh. Adgangen til kirkens område går gennem et grundmuret port-klokketårn i barokstil fra 1.halvdel af det 18.årh.
Ciecierski-slottet
er fra 1.halvdel af det 18.årh. Det blev opført i barokstil på stedet for den tidligere befæstede herregård. Efter ombygning omkring år 1800 fremtræder bygningen fortrinsvis i klassicistisk stil.Slottet er i to etager, sidetilbygningerne dog i tre etager. På frontfacaden er der er en risalit (fremspringende midterparti) med en porticus (indgangsparti) båret af 4 søjler. På tympanonen ses adelsvåbenet Doliwa (anvendt af den senere ejer: Zembrzuski). En indgangsport i barokstil fra midten af det 18.årh. med arkadegennemgang fører op til slottet, der iøvrigt omgives af en park med rester af den tidligere voldgrav og vold samt mange arter af nåletræer.

Korczew (ca. 32 km nordøst for Siedlce)
Kuczyński-slottet
Slottet er fra 2.fjerdedel af det 18.årh. og udbygget efter 1834 efter tegninger af Franciszek Jaszczołd. Det er en senklassicistisk bygning i 2 etager med rektangulær grundplan. Der er risalitter på begge facader; på frontfacaden er den forsynet med en porticus med to søjler. Slottet er omgivet af en landskabspark med mange gamle træer.

Skórzec (14 km sydvest for Siedlce; i retning af Garwolin)
Sankt Pauls Kirke.
Den oprindelige kirke var fra 1711 og bygget i træ. Den nuværende kirke er bekostet af Krzysztof Cieszkowski, der var kastellan (borgfoged) på borgen i Liw i slutningen af det 18.årh. Bygningen er i barok- delvis klassicistisk stil, enskibet med et smalt, sydvendt kor. På siden af bygningen befinder sig våbenhus og ligkapel.
Marianerklosteret.
Klosterbygningen i to etager er i klassicistisk stil, grundmuret, dvs. med mursten og kalket. Den er bygget op mod kirken på dennes sydside.

Indkvartering

Booking.com
Siedlce

Spisesteder:

Siedlce

Andre internetsider og kilder

Siedlce

badestrande

byparker

kapeller

kirker

Kosciuszko-mindesmærker

kuriebygninger

palæer

Pilsudski-mindesmærker

præstegårde

rådhusbygninger

søer

teatre

vagthuse