Dom “nad Zdrojami”. Drikkehus til nydelse af mineralvand på pladsen Plac Dietla i Szczawnica
7.500 (2004)
Byen ligger i den sydøstlige del af regionen Małopolska, tæt ved den slovakiske grænse. Szczawnica er beliggende i den maleriske Grajcarka-dal i en højde af 420-470 m.o.h. og mellem to bjergområder: Beskid Sądecki mod nord og Pieniny mod syd. I alle retninger hæver der sig bjergsider, bevokset med skove af nåletræer og lærketræer; der findes bebyggelser på begge sider af bjergkløften.
Szczawnica nævnes første gang i 1413. Købstadrettigheder fik byen først så sent som i 1962. Stednavnet kommer af ordet szczawy, som er lokalbefolkningens betegnelse for det kulsyreholdige vand fra kilderne.
Kurbyen
Szczawnica er et kursted med naturlige mineralvandskilder. Byens egentlige historie begyndte, da man i 1810 udførte den første analyse af vandet i Szczawnica (fra stedets ældste hovedkilde, senere kaldet “Józefina”). Kurstedet har nu 12 mineralvandskilder. Kildevandet indeholdet bl.a. kulsyre, natrium, jod og brom og er rigt på mineralske salte og adskillige mikroelementer.
De første kurgæster fra ca. 1790 brugte det lokale kildevand som drikkevand og badevand. I 1828 blev kurstedet Szczawnica overtaget af det ungarske ægtepar Józefina og Stefan Szalay, og deres tiårige ledelse betød, at kurstedet blomstrede op. En virkelig, dynamisk udvikling skete dog først for alvor, da ægteparrets søn Józef overtog ledelsen efter faderens død. Józef Szalay var den egentlige skaber af kurstedet. Han byggede de første helsebade, opførte villaer og pensionater og gav de fundne kilder en arkitektonisk ramme. Han udvidede og moderniserede helseparken, idet han indførte spændende nye træer og buske. Szalay, der virkede her gennem næsten 40 år var den, der satte gang i kurstedet såvel som turismen generelt på stedet samt tømmerflådesejladsen på Dunajec, som han gjorde til en meget populær underholdning.
Kurstedet – se ovenfor.
Tømmerflådesejlads: Der er her en endestation for sejladsen på tømmerflåder ad Dunajec-gennemskæringen (Przełom Dunajca), den bjergkløft, som floden strømmer igennem.
Skilift til bjerget Palenica . Fra byens centrum går der en skilift (stolelift) til bjerget Palenica syd for byen. I vintersæsonen transporterer liften skiløbere, mens man om sommeren ad denne vej hurtigt kan komme op på bjergryggen i de Små Pieniny-bjerge, hvorfra der er en storslået udsigt mod bjergkæderne Tatry, Pieniny og Beskid Sądecki.
Man kan stadig på byens gader møde droskekuske, der er klædt i den lokale folkedragt.
Pieniny Museet (Muzeum Pienińskie im. Józefa Szalaya) har udstillinger om regionens folkelige kultur, om Szczawnica’s historie, minder fra 2.verdenskrig samt en sal, hvor emnet er forfatteren Jan Wiktor, der boede og virkede her.
Arkitektur : I byen er bevaret adskillige kur-bygningsværker fra det 18. og 19.årh., således mange i schweizisk byggestil og andre i gammel, lokal (góralski) byggestil, nogle af dem forsynet med sjældne slægtsvåben, tilhørende lokale Szczawnica-familier.
Andre bygningsmæssige attraktioner er bl.a. Gudsmoder-kapellet i Park Górny (helseparken); springvandet og obelisken på Plac Dietla; Kapellet for Gudsmoder fra Częstochowa i Park Dolny (helseparken) fra det 19.årh. (tidligere drikkesal for vandet fra Wanda-kilden); den neogotiske Sankt Wojciech’s Kirke fra 1892, efter projekt af Stanisław Eliasz Radzikowski.
*Pieniny-bjergene og Spisz-regionen *
Pieniny Nationalpark
I Jaworki og Szlachtowa sydøst for byen findes velbevarede kirkebygninger, der oprindeligt var kirker for den ortodokse, etniske mindretalsgruppe lemko, men som i dag tilhører de romersk-katolske menigheder.
Spisesteder:
Miasto Szczawnica – med praktiske oplysninger for turister
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software