Jomfru Marias Himmelfarts Kirke i Kraśnik. – Photo by: Hiuppo, PL kraśnik Kościół parafialny pw. WNMP, CC BY-SA 2.5
35.642 (2008)
Kraśnik ligger i det østlige Polen, sydvest for amtshovedstaden Lublin.
Byen – der i det 14.årh. ejedes af slægten Gorajski – fik købstadrettigheder i 1377, udstedt af kong Ludwik den Ungarske. Omkring 1465 opførtes en stenbygget forsvarsmur i stedet for de tidligere volde. Der var to porte i muren: Lublin- og Sandomierz-portene. Andre elementer i forsvarssystemet var kirken, der var omgivet af en høj mur, samt borgen, der var bygget i det 14.årh., men som i 1657 blev ødelagt af svenskerne. I 1584 fik jøderne tilladelse til at bosætte sig i byen. 1604 blev Kraśnik købt af stormanden Jan Zamoyski, der var kronens kansler. Byen blev flere gange plaget af brande, således under svenskekrigene i 1657. Under den tyske besættelse oprettedes en koncentrationslejr i Budzyń lige nordvest for byen, hvor ca.8.000 mennesker omkom. Kort efter 2.verdenskrig startedes produktionen af valselejer i en tidligere ammunitionsfabrik, og det blev til den største virksomhed i byen: Fabryka Łożysk Tocznych – Kraśnik. Omkring fabrikken opstod en – dengang – selvstændig by: Kraśnik Fabryczny (Kraśnik Fabriksby). Fabrikkens lejer og andre produkter eksporteres i dag til det meste af verden.
Seværdigheder i udvalg:
Jomfru Marias Himmelfarts Kirke
Sognekirke.
De Regulare Kannikers Kloster
En bygning i barokstil.
Helligåndskirken
i barokstil fra 1758-1761.
Synagoger
Den store Synagoge fra 1654 og Den lille Synagoge fra det 19.årh.
Borgen
Borghøjen med rester af borgen fra overgangen mellem det 14. og 15.årh.
Booking.com
Kraśnik – med praktiske oplysninger for turister
Spisesteder:
Kraśnik – med praktiske oplysninger for turister
Andre links til indkvartering:
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software