Amt: Lubelskie
Lublin. Bymidten
Lublin-regionen ligger i det østlige Polen, overvejende mellem floderne Wisla og Bug, grænsende mod syd til Podkarpacie, mod vest til Helligkors-regionen og Mazowsze, mod nord til Mazowsze og Podlasie og mod øst til Hviderusland og Ukraine.
I regionens nordlige del finder man den sydligste del af Podlasie-sletten med en udbredt skovbevoksning. Henover den sydlige del strækker sig Lublin-højlandet (en del af Roztocze). Mod øst findes et søland med ikke mindre end 67 søer (del af Polesie).
Området gennemstrømmes centralt af floderne Wieprz og Bystrzyca. De store floder Wisla og Bug er hhv. vestlig og østlig grænseflod over en lang strækning.
Erhvervsmæssigt er Lublin-regionen først og fremmest et landbrugsområde.
Nationalparker: Polesie Nationalpark og Roztocze Nationalpark.
Den første bebyggelse i det nuværende Lublin byområde dateres til det 6.årh. Fra det 10.årh. var der en handelsplads på stedet med tilhørende kirke; i det 12.årh. opstod her en befæstet by, og fra samme tidsrum kendes navnet “Lublin”.Det første Lublin Amt oprettedes i 1474; det bestod fortrinsvis af området mellem Wisla og Wieprz. Det aktuelle Lublin Amt med dets nuværende udstrækning oprettedes pr. 1.1.1999.
Booking.com
h4. Enkelte byer i amtet
Biała Podlaska – Biłgoraj . – Chełm . – Hrubieszów. – Janów Lubelski. – (Janów Podlaski.) -Kazimierz Dolny . – Kraśnik . – Krasnobród . – Krasnystaw. – Łęczna. – Lubartów . – Lublin – Łuków. – Opole Lubelskie. – Parczew. – Puławy . – (Radzyń Podlaski.) – Ryki. – Świdnik . – Tomaszów Lubelski . – Włodawa. – Zamość .
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software