I den nuværende landsby, Lubiąż, mellem Legnica og Wołów, ved Odra-floden (indbyggertal i 2010: 2203), opstod der tidligt en befæstet bebyggelse, der sandsynligvis blev ødelagt i 1108. På ruinerne af denne bebyggelse opførte Benediktinerordenen omkring 1150 et kloster med en kirke, indviet til Sankt Jakob. Ordenen forblev her dog kun i kort tid; i stedet kom Cistercienserordenen til Lubiąż, inviteret af fyrste Bolesław I Den Høje. De første munke kom hertil fra Thüringen i 1163. Den egentlige grundlæggelse af klosteret, hvor fyrsten tildelte det 15 store ejendomme, fandt sted i 1175.

Floden Odra ved Lubiąż

Klosterets rigdom steg i de følgende år; i begyndelsen af det 13.årh. oprettes filialer i Mogiła ved Kraków, Henryków og Kamieniec Ząbkowicki. Hussiterkrigene i 1428-32 betød begyndelsen på ordenens tilbagegang. Hussiterne røvede og brændte klosteret; yderligere opstod der kort efter en strid mellem munke af tysk og polsk oprindelse; som følge heraf blev begge parter drevet bort og klosterbygningen blev i 1492 til et fyrsteligt jagtslot.

Portbygningen med hovedindgangen til klosterområdet

Gennem hele det 16.årh. forsøgte Cistercienserordenen at genopbygge klosterets økonomi og klosterlivet. Men først efter trediveårskrigen, under abbed Arnold Freiberg, begynder en over hundredeårig fremgangsperiode med økonomisk og kulturel opblomstring. Takket være klosterets store rigdomme kunne man i årene 1681-1739 opføre nye bygninger: abbedens palæ, kloster, bryggeri, bageri, hospital og forskellige økonomibygninger. Sammen udgør bygningerne et enormt kompleks, det største indenfor denne orden i Polen og overhovedet et af de største af denne art i Europa. Den lange vestfacade måler 223 m i længden, det samlede rumfang udgør 330.000 m3 og kompleksets bredde, udtrykt som længden af palæets nordfløj, udgør 118 m. Det indre rummer storslåede sale som: fyrstesalen, biblioteket, abbedens spisesal og sommerspisesalen samt over 300 andre sale og rum.
Fra 1740, da Schlesien kom under preussisk styre, kom klosteret under pres fra kong Friedrich II, der var fjendtligt indstillet til katolicismen. Det endte med sækulariseringen af abbediet i Lubiąż i 1810. Efter 650 år ophørte Cistercienserordenens tilstedeværelse i Lubiąż. De preussiske myndigheder bortførte mange værdifulde kunstværker fra bygningerne, der efterfølgende blev tiltænkt en rolle som våbenarsenal. I 1823 blev klosteret indrettet til hospital for sindssyge, mens abbedens palæ og økonomibygningerne blev overdraget til et statsligt hestestutteri.
Under 2.verdenskrig blev der i bygningerne indrettet en fabrik til fremstilling af krigsmateriel. I foråret 1944 blev de tilbageværende billeder af M.Willmann samt andre kunstværker og inventar fjernet og fordelt på forskellige museer og kirker. I årene 1945-48 var klosterbygningerne hospital for enheder af den sovjetiske hær.

Klosterkirken set fra palæets gård

Fra 1950 var komplekset i praksis uden egentlig ejer. Det blev delvis udnyttet af Dom Książki samt af Nationalmuseet i Wrocław som magasin. I 1962 påbegyndte den amtslige bygningskonservator i Wrocław et omfattende arbejde, der havde til formål at redde klosterkomplekset. Desværre var der mangel på penge, og man nåede ikke så langt som ønsket. I 1989 opstod Fundacja “Lubiąż”, hvis hovedformål var renovering af bygningerne og at gengive dem tidligere tiders pragt og brugsmæssige værdier.

Klosterkompleksets lange vestfacade set fra nord mod syd – med abbedens palæ til venstre (nord for kirken) og med det ene af de to kirketårne synligt

Klosterbygningernes hovedblok er delt i tre dele: centralt står klosterkirken; nord for kirken befinder sig abbedens palæ med to fløje, forbundet som et “L”; syd for klosterkirken findes klosterbygningen, der danner en firkant: fire fløje omkring en indre gård. I abbedens palæ findes bl.a. Fyrstesalen og sommerrefektoriet, i klosterbygningen bl.a. klosterrefektoriet og biblioteket. Vest for hovedbygningens vestfacade, dvs. mellem klosteret og floden, findes bryggeri- og bageribygningen, Jakobs-kirken og en håndværkerbygning. Nordvest for hovedkomplekset findes bl.a. klosterkancelliet, hospitalet samt portbygningen med hovedindgangen til klosteret.

Abbedens palæ: nordfløjen set fra vest mod øst

I dag bliver relativt få rum benyttet, men de vigtigste sale er dog åbne og kan beses. I sommerrefektoriet og i den nordlige del af abbedens palæ er der årligt forskellige kunstudstillinger med Schlesien som tema. Fyrstesalen benyttes bl.a. til koncerter. Der er planer om at indrette konferencecenter og hotel i dele af bygningerne.

Klosterkirken set fra palæets gård. Tv. ses Fyrstekapellet, centralt (bag træet) Loretto-kapellet