Zgierz

Katharina af Alexandria’s Kirke i Zgierz

Afstande i km

9 km sv, 67 km s, 52 km n, 28 km nv, 14 km s, 64 km nø, 13 km nv, 30 km sv, 79 km sø, 72 km sø, 70 km nø, 81 km sø, 72 km nv, 64 km sv

Indbyggertal

57.105 (2016)

Beliggenhed og historie

Byen Zgierz ligger i det centrale Polen, umiddelbart nord for storbyen Łódź, så tæt at de to byområder nu er vokset sammen. Floden Bzura, en biflod til Wisła, løber gennem byen.

Zgierz er en af de ældste byer i Łódź-regionen. Allerede i det 3.-4.årh. fandtes her – i Bzura-floddalen – en boplads. Man har fundet spor af små træhuse, husgeråd, redskaber, våben, smykker og grave. En del af husgerådet synes at være importeret fra Romerriget,
Den første omtale af Zgierz i de skriftlige kilder er dateret 23.marts 1231. I en sammenkomst i anledning af påsken deltager bl.a. fyrste Konrad I Mazowiecki sammen med sine 4 børn. I første halvdel af det 13.årh. grundlægges en kirke, indviet til sankt Mikołaj. I et skrift fra 1288 nævnes det, at Zgierz er den ældste by i Łódź Amt. At Zgierz omtales som en “by” vil bl.a. sige, at den var center for et lokalstyre.
Af et dokument fra 1318 fremgår, at Zgierz allerede før 1288 var en by med sit eget toldkammer. Det vil sige, at Zgierz har fået købstadrettigheder på et tidspunkt før 1318. I 1420 blev byens købstadsrettigheder fornyet af Władysław Jagiełło. I 1495 gav kong Jan Olbracht indbyggerne i Zgierz fritagelse for diverse afgifter for de næste 10 år.
I 1504 godkender kong Aleksander Jagiellończyk, at der i Zgierz kunne afholdes et marked hver mandag samt 3 årsmarkeder, nemlig ved palmesøndag, ved pinse og den 25.november (Sankt Katharinas dag). Et skrift fra ca. 1511 nævner, at byens kirke er indviet til Sankt Katharina. Kong Zygmunt den Gamle gav i 1522 Zgierz skattefrihed i 12 år som økonomisk hjælp efter en brand i byen.
I 1564 omfattede Zgierz 120 huse og 774 indbyggere, hvoraf 13 bryggere, 7 kroejere og 33 håndværkere. Svenskekrigene i midten af 1600-tallet betød voldsomme ødelæggelser og befolkningstallet faldt drastisk.
I 1793 kom Zgierz som følge af Polens anden deling under preussisk styre. Byen rummede på det tidspunkt kun 315 indbyggere og 64 beboelseshuse. Mellem 1817 og 1820 bosatte 23 udenlandske klædemagere sig i Zgierz. I 1821 trådte en aftale i kraft, der var indgået mellem Mazowsze amt og klædemagerfaget angående de udenlandske klædemageres bosættelse og ret til virke i Zgierz, herunder grundlæggelse af mindre fabriksvirksomheder. Med årene medførte det at Zgierz blev et af centrene for klædefremstilling og klædehandel i Det Polske Kongerige.
I 1847 opføres en rådhusbygning. I 1860 blev 5 fabrikker i Zgierz drevet med dampkraft. Der var nu 12.016 indbyggere, hvoraf 5.242 polakker, 4.170 tyskere og 2.601 jøder. Antallet af huse var 456, hvoraf de 95 var grundmurede. Der var 3 hoteller, 24 kroer, 18 vindmøller, et bibliotek og et apotek.
Midt i 1880’erne opstod 2 boghandeler i byen; den ene af dem rummede også et mindre trykkeri. Byens evangeliske menighed grundlagde i 1889 er hjem for uhelbredeligt syge, invalider og hjemløse. I 1895 er der 48 større og 64 mindre fabrikker i Zgierz. Den første almene folketælling gennemførtes i 1897, hvoraf det fremgik, at byen Zgierz rummede ialt 19.108 indbyggere. I 1901 byggedes sporvognslinien, der forbandt Zgierz med Łódź. I 1903 får Zgierz jernbaneforbindelse med Łódź og Łowicz. I 1905 og 1906 var der mange strejker, foranstaltet af henholdsvis fabriksarbejdere og unge, hvortil kom en generalstrejke i december 1905.
I 1913 var der 21.723 indbyggere. I samme år opstod det kommunale folkebibliotek, opkaldt efter forfatteren Bolesław Prus. Ved den 1.verdenskrigs begyndelse i 1914 blev byen indtaget af den tyske hær. Ved krigens slutning i 1918 blev de tyske soldater i Zgierz afvæbnet af den Polske Militære Organisation. I december samme år grundlagdes Zgierz-afdelingen af Polens Kommunistiske Parti.
I 1927 byggedes en kommunal badeanstalt, der rummede den første svømmehal i Polen. Antallet af industrivirksomheder var i 1928 vokset til 128, hvoraf de 96 var uldvæverier. Lige før 2.verdenskrig, i 1938, talte Zgierz 27.853 indbyggere.
Straks i begyndelsen af september 1939 blev byen bombet af det tyske Luftwaffe, og et par dage efter blev Zgierz indtaget af tyske styrker. I samme måned foretog nazisterne de første henrettelser af indbyggere i Zgierz. I marts 1942 blev 100 polakker henrettet offentligt som hævn for drabet på 2 tyske politimænd. 161 personer blev arresteret og sendt i koncentrationslejr. Mellem 1.august og 2.oktober 1944 deltog ca. 50 personer fra Zgierz i Warszawa-opstanden. Under 2.verdenskrig omkom over 7.000 indbyggere ved henrettelser, ophold og mord i kz-lejre, under tvangsarbejde m.v. Over 8.000 personer fra Zgierz blev sendt til Tyskland som tvangsarbejdere. Under hele okkupationen foregik fra tysk side plyndringer og tyverier af råstoffer, halvfabrikata og færdige industriprodukter. Den 17.januar 1945 blev Zgierz indtaget af afdelinger af den 1.panserarme og den 8.gardearme under den 1.hviderussiske front, hvormed byen blev befriet for den tyske besættelse.
I 1951 blev Zgierz udskilt fra Łódź distrikt; der blev dannet et selstændigt, administrativt distrikt, der omfattede byen Zgierz. Byområdet blev i 1954 udvidet med 7 omkringliggende landsbyer. I 1955 talte byen 32.100 indbyggere. I 1968 indviedes den nye Zgierz Uldfabrik “Zeltor”. I 1970 er folketallet steget til 43.025. I 1973 startede en fabrik for produktion og forarbejdning af polyurethanskum “Polopren” sin virksomhed. I 1978 oversteg indbyggertallet de 50.000. Nu stod – i stedet for en borgmester – en præsident i spidsen for bystyret. I 1988 blev Zgierz igen udvidet med 7 nærliggende landsbyer.
I 1990 – efter systemskiftet – foretoges det første frie kommunalvalg efter krigen. Ved kommunalreformen i 1999 blev Zgierz centerby i et nyt distrikt.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Væverhusene
Træbyggede huse fra det 19.årh. beboet oprindeligt af vævere. Husene ligger i byens centrum og vidner om den bølge af vævere, der kom til Zgierz og bosatte sig her.

Katharina af Alexandria’s Kirke,
byens sognekirke er bygget i 1910-1924 i neogotisk stil. Under 2.verdenskrig var kirken lukket for gudstjenester, i stedet brugte besættelsesmagten kirken som magasin for hæren. Tårnet blev renoveret i 2013.

Kristus Kongens Kirke
Kirken blev opført i 1907 af den gammelkatolske Mariavitiske Kirke – i neogotisk stil. I 1947 blev kirken overtaget af den Romersk-katolske Kirke. 1947-1949 var kirken garnisonskirke, herefter filialkirke og siden sognekirke.

Den kommunale badeanstalt
fra 1926.

Byens museum
Bygningen er fra 1828 i klassicistisk stil. Den fremspringende facadedel (risalit) krones af en attika smykket med bl.a. stenløver. Fra 1840’erne til 1945 var bygningen ejet af familien Zippel.

Plac Stu Straconych
(De Hundrede Henrettedes Plads). Henrettelsessted for 100 polakker i marts 1942. På pladsen findes et mindesmærke for de døde.

Omegnen

Bzura
Floden Bzura er en typisk lavlandsflod. Den udspringer længere mod øst på et terræn der ligger ca.238 m.o.h., og har sit udløb i Wisła mod nordøst ved Wyszogród, hvor højden over havet er faldet til 60 m. På sin vej gennem Zgierz føres floden over en strækning gennem en underjordisk kanal. Bzura er en af de mindre floder i Polen (nr. 25 m.h.t. længde). Nær centrum i Zgierz udvides floden til en sø, der er beliggende i stadsparken; søen dækker over halvdelen af parken. Lige vest for parken ligger svømmehallen.

Indkvartering

Booking.com
Zgierz – på flere sprog, herunder polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk

Spisesteder:

Zgierz – på flere sprog, herunder polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk

Andre internetsider og kilder

Zgierz – på flere sprog, herunder polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk

badeanstalter

bymuseer

floder

henrettelsessteder

væverhuse