Wieluń

Ruinerne (fundamenter) af byporten Brama Kaliska, der stod ved udfartsvejen mod Kalisz. Porten blev endeligt nedrevet i det 19.årh. – I baggrunden Kristi Legems Kirke.

Afstande i km

21 km sv, 35 km sv, 24 km n, 26 km sø, 34 km sø, 36 km sø, 62 km nø, 116 km sv, 67 km sø, 84 km nv, 50 km nv, 51 km sø, 43 km sv, 108 km nø, 75 km sø, 81 km sv, 102 km v, 44 km s, 95 km sv, 63 km nv, 97 km nø, 73 km sø, 45 km nø, 32 km nv, 121 km sv, 62 km nø

Indbyggertal

25.107 (2009)

Beliggenhed og historie

Wieluń ligger i den sydvestlige del af Łódź-regionen, midtvejs mellem Łódź mod nordøst og Opole (i Schlesien) mod sydvest. Fysiogeografisk ligger kommunen i Wieluń-højlandet, som er den nordligste udløber af Kraków-Częstochowa-højlandet.

Byen blev grundlagt i 1217 og købstadsrettigheder blev tildelt før 1283. Kong Kazimierz den Store byggede her en borg og omgav byen med en mur. Efter Polens deling kom byen i 1793 under preussisk styre. Byen blev kendt for en livlig handel med landbrugsprodukter og kvæg. Fra 1807 var byen indlemmet i Fyrstendømmet Warszawa og senere i Kongedømmet Polen. Indbyggerne kæmpede under opstanden i 1863, tog del i strejkerne i 1905 og i de schlesiske opstande 1919-21.
Wieluń blev som den første polske by bombet af det tyske Luftwaffe den 1.september 1939, hvorunder 75 % af bygningerne blev ødelagt og 1200 af byens indbyggere omkom. Bombardementet fandt sted til trods for, at der ikke var nogle militære styrker i området. Under 2.verdenskrig blev byen indlemmet i det Tredje Rige. I 1941-42 oprettede tyskerne en ghetto for jødiske borgere. Wieluń var et lokalt center for den polske modstandsbevægelse (Armia Krajowa). Som følge af henrettelser og forfølgelser under den tyske besættelse blev byens befolkningstal formindsket med en trediedel (over 5.000 personer). Den 19.januar 1945 blev byen befriet. Efter krigen blev byen genopbygget og udbygget. Der opstod flere nye boligkvarterer. Kommunens nuværende område blev fastlagt i 1973 og i 1977 blev land- og bykommunen lagt sammen til én fælles kommune. Fra 1999 er Wieluń (igen) centerby i et distrikt (powiat).

Det centrale torv i Wieluń. I baggrunden ses Sankt Josefs Kirke

Turistattraktioner

Kraków-porten og Rådhuset .
Brama Krakowska, den eneste af byens porte, der er bevaret til i dag, er bygget i det 14.årh. I 2.halvdel af det 15. eller det 16.årh. blev porten udbygget med én etage. I slutningen af det 16.årh. blev bygningen renoveret og ombygget. Under svenskekrigene blev porten ødelagt. Portbygningen er opført over en kvadratisk grundplan og forøget med to øvre, ottekantede etager, hvoraf den øverste er den smalleste. I modsætning til de resterende byporte har denne overlevet til vore dage, idet man i begyndelsen af det 19.årh., hvor det hidtidige rådhus blev nedrevet, besluttede at bygge det nye rådhus op ad Kraków-porten og således udnytte portbygningen som rådhustårn. Dette projekt, der omfattede en senklassicistisk rådhusbygning, realiseredes i 1842.

Den tidligere borg.
På borgens fundament i byparken står nu en klassicistisk bygning, der rummer distriktsadministrationen og den kommunale administration. Den tidligere borg blev bygget under Kazimierz den Store som erstatning for en endnu tidligere borg af træ fra det 13.årh. Den ældste omtale af den nye borg stammer fra 1311.Borgen var opført på en mindre, kunstig forhøjning i den sydøstlige del af den tids Wieluń, indenfor bymuren. I retning mod byen var borgen sikret med en ekstra voldgrav, der gennem et hul i bymuren var forbundet med den ydre voldgrav. Den ene side af bygningen lå lige op mod bymuren. Indgangsporten til borgen lå omtrent der, hvor hovedindgangen til den nuværende bygning findes, nemlig mod nordøst. Efter flere ødelæggende brande opførtes mellem 1837 og 1843 på ruinerne af borgen et klassicistisk palæ.

Bymuren.
Den middelalderlige krønikeskriver Janko af Czarnków omtaler Wieluń som én ud af 25 byer, der under kong Kazimierz den Store blev omgivet af forsvarsmure. Sammen med ““Ørnerederne”” i Ojców Nationalpark skabte de et befæstet bælte, der vogtede rigets sydvestlige grænse, strækkende sig fra Kraków til Ostrzeszów. Befæstningerne omkring Wieluń blev opført efter branden i 1335 og erstattede de hidtidige befæstninger af jord og træ. Bymuren havde en længde på 1200-1300 meter og en højde på 8-8,5 meter og den omgav et byområde på 12 ha. Med tiden opstod der ialt 6 portbygninger og fæstningstårne i forbindelse med muren. Efter 2.verdenskrig blev de bevarede afsnit af befæstningen afdækket og renoveret.

Kristi Legems Kirke
fra det 14.årh. er ombygget (1660-77) i barokstil. Fra kirkens indre kan nævnes: Nedtagelsen af korset, et sengotisk billede fra Wrocław-skolen (16.årh.) på hovedalteret og et Madonna-billede af Assunta-typen fra det 16.årh.

Kristi Legems Kirke. Til venstre ses folkebibliotekets bygning

Sankt Mikołaj Kirken
blev sammen med et tilhørende hospital opført uden for bymuren mellem 1370 og 1380. Bygningerne blev anvendt som hhv. kloster og klosterkirke af først paulinerordenen, senere bernardinerordenen. Kirken og det træbyggede kloster brændte i 1631, hvorefter kirken blev genopbygget, nu i barokstil, sammen med et nyt kloster.

Sankt Barbara Kirken
fra 1521 er restaureret i 1970’erne.

Sankt Josefs Kirke
opførtes omkring 1740 og fungerede som klosterkirke.

Den evangeliske kirke
Kirken blev oprindeligt opført i 1615 som klosterkirke til bernardinernonnernes kloster. Fra 1820 er det kirke for den evangeliske menighed.

Wieluń-egnens Museum
har til huse i en smuk, tidligere klosterbygning tilhørende – og bygget af – bernardinernes nonneorden, oprindeligt opført i det 17.årh. (efter 1616) lige op ad bymuren. Ang. den tidligere klosterkirke, se ovenfor under afsnittet om: Den evangeliske kirke.

Museet i Wieluń i den tidligere klosterbygning, opført direkte op ad bymuren. Bag museet ses den tidligere klosterkirke, nu evangelisk kirke

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

Wieluń. Portal gminy (Kommuneportal)
Powiat Wieluński (Wieluń Distrikt)

bymure

byporte

kirker

museer

palæer

rådhuse