Łęczyca

Kongeborgen med indgangsporten og borgtårnet

Afstande i km

32 km nv, 26 km sv, 30 km v, 45 km nø, 50 km nø, 45 km sø, 46 km nv, 75 km nv, 22 km n, 25 km nø, 43 km sø, 53 km nø, 14 km sø, 75 km nø, 71 km sv, 86 km sø, 54 km sv, 147 km nø, 67 km sv, 28 km sø

Indbyggertal

15.500 (2008)

Beliggenhed og historie

Byen Łęczyca ligger i det centrale Polen, nemlig i Łódź amt, og er center for distriktet af samme navn.

I sin lange og begivenhedsrige historie har Łęczyca spillet en vigtig administrativ, forsvarsmæssig, økonomisk og kulturel rolle. Oprindeligt blev bebyggelsen anlagt hvor to vigtige kommunikationslinier krydsede hinanden, den ene syd-nord-gående, den anden øst-vestgående. Bebyggelsen kom til at ligge på et højdedrag omgivet af moseområder og en floddal (floden Bzura); her følte indbyggerne sig forholdsvis sikre, samtidig med at man herfra bedre kunne kontrollere trafiklinierne og yde service overfor de vejfarende. Først opstod en befæstet bebyggelse og siden kirkebygninger på det område, der nu er landsbyen Tum; herefter fulgte handelsplads med en kro, en mølle og en kirke (Hellig Kors Kirke) på det område, der nu udgør kvarteret Waliszew. Den formelle grundlæggelse af Łęczyca fandt sted før 1267. I 1270’erne grundlagdes et dominikanerkloster.I 1331 blev byen overfaldet af hærstyrker fra Korsridderordenen; ved den lejlighed skete store ødelæggelser: bl.a. mange beboelseshuse og to kirker: sognekirken og dominikanerkirken nedbrændte. Efter denne ulykke – i midten af det 14.årh. – tog kong Kazimierz den Store initiativ til opførelse af en borg samt en bymur, der omgav hele byen. Det centralt beliggende torv, de to adgangsporte og opdelingen af byen i egentlige kvarterer formede billedet af en typisk middelalderby. I den nordøstlige del af byen dominerede dominikanernes kirke og kloster, mens den sydvestlige bydel var grupperet omkring sognekirken, Sankt Andreas-kirken. I det sydøstlige hjørne rejste sig den imponerende kongeborg med sit markante tårn. Den nordvestlige bydel var fra det 15.årh. blevet afset til jøderne, her stod deres synagoge, hvis bygningshøjde iflg. gældende lov ikke måtte overstige højden på de kristne kirker. Bymuren var forsynet med forsvarstårne, og for den rejsende, der i middelalderen nærmede sig Łęczyca, var byen sikkert et imponerende syn. Łęczyca spillede en ikke ubetydelig rolle i Polens politiske historie. I det 11. og 12.årh. byggedes her nogle af de første grundmurede kirker i Polen. Byens stiftskirke, der stammer fra den tid, er et fremragende eksempel på romansk byggekunst i Polen. I Łęczyca har flere rigs- og kirkemøder fundet sted i tidens løb, ligesom mange polske fyrster og konger har opholdt sig her. Kongressen i 1180, hvor landets øverste åndelige og verdslige ledere deltog, fandt sted netop her. I de følgende århundreder blev der på borgen i Łęczyca vedtaget love, man modtog udenlandske diplomater, man erklærede krige og man satte iøvrigt også kommandører fra Korsridderordenen i fængsel. Denne gyldne tid for byen endte med Sveriges angreb på Polen i 1650-erne, hvor både byen og borgen blev ødelagt. Byen var herefter plaget af brande, krige og økonomisk krise de næste hundrede år. Ved Polens deling i 1793 kom byen under Preussen, der udvidede byens forsvarsanlæg, så den fremstod som en stærk fæstning, baseret på et system af bastioner. I det 19.årh. blev den kaotiske bebyggelse langs de oprindelige gader reguleret, og der blev anlagt nye hovedgader rundt om den gamle bydel. I begyndelsen af det 20.årh. steg boligbyggeriet stærkt som følge af det voksende indbyggertal; ikke mindst byggedes der store og høje boligkarréer. Det højeste punkt i byen var dog dampmøllen ved Kaliska-gaden med dens monumentale skorsten, indtil tilbygningen af den øverste etage på borgtårnet fandt sted i 1960’erne.

Mindesmærke for heltene fra slaget ved Bzura (et slag mellem to polske og to tyske armeer langs Bzura-floden mellem den 9. og 22.september 1939)

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Borgen
Kongeborgen i Łęczyca blev opført i midten af det 14.årh, dvs. i Kazimierz den Stores regeringstid, som et af statens forsvarspunkter. Borgens ringmur stod i forbindelse med befæstningssystemet omkring byen i dettes sydøstlige hjørne. Borgen var omgivet af en voldgrav og grundplanen udgjorde en firkant med målene 61×46 m. Borgens “palatium”, dvs. den bygning, der havde boligformål og repræsentative formål udgjordes af en høj, gotisk bygning – kaldet Det Gamle Hus (Dom Stary) – ved østmuren; husets to etager var delt af en forstue i en nordlig og en sydlig del; i den sydlige del var et stort rum, hvor de kongelige audienser fandt sted. I borgens vestmur fandtes portbygningen med adgangsporten. Ringmuren var i middelalderen 10 meter høj. Tårnet stod – og står – i borgområdets sydvestlige hjørne; op til 10 meters højde er dets grundplan kvadratisk, derover ottekantet. På borgen vedtog adelsstanden i Wielkopolska i 1409 at finansiere kampen mod Korsridderordenen, og i 1414 udstedte man herfra en krigserklæring til ordenen. I 1563 foretoges en omfattende renovering, i forbindelse med hvilken der blev bygget et nyt beboelseshus, kaldet Det Nye Hus (Dom Nowy), der blev opført langs vestmuren, umiddelbart nord for porttårnet. I 1600-tallet måtte borgen forsvare sig mod flere angreb – ikke mindst fra svenske styrker. Efter Polens deling i 1790’erne, hvorved byen kom under Preussen, skete en modernisering af byens forsvarsanlæg, herunder en udbygning med et system af bastioner. I den forbindelse blev Det Gamle Hus revet ned og i stedet blev en mindre bygning indrettet til arsenal, kaldet Krudtkammeret (Prochownia).I 1800-tallet tjente borgen som bolig (Det Nye Hus), magasin og arrest, men efterhånden forfaldt bygningerne mere og mere, og borgen henstod til sidst som en ruin. De bygninger, vi ser i dag, og som nu rummer byens museum, er et resultat af mange års genopbygning og rekonstruktion, påbegyndt i 1960’erne og 1970’erne. Således blev tårnet, portbygningen, dele af ringmuren og den øverste etage på Det Nye Hus rekonstrueret, samtidig med at det indre blev indrettet til museumsformål.

Borgtårnet set inde fra borggården. – Se også billedet øverst på denne side.

Tum
Łęczyca ligger på den vestlige side af floden Bzura. På den østlige side af Bzura, ca. 2 km i luftlinie fra byens centrum ligger nu landsbyen Tum. Her opstod i sin tid begyndelsen til Łęczyca by; spor af borgen samt kirken kan stadig ses.
Voldstedet i Tum:
Voldstedet er de synlige rester af et befæstet anlæg af ringborg-typen, der tidligere vogtede overfarten over floden på ruten fra det sydlige Wielkopolska til det sydlige Mazowsze. Man mener, at stedet ud over den militære funktion også spillede en administrativ rolle. Ifølge arkæologerne stammer de første forsvarsværker fra det 10.årh., hvorimod borgen i sin endelige form går tilbage til begyndelsen af det 12.årh., hvor den blev udbygget af fyrst Bolesław Krzywousty. I det 13.årh. tilhørte borgen kendte fyrster og konger, herunder kong Władysław Łokietek. Men efter opførelsen af en ny og mere moderne borg på den modsatte flodbred i 2.halvdel af det 14.årh. – dvs. i det nuværende Łęczyca – mistede den gamle ringborg sin betydning. I 1940-erne og 1950-erne samt i de allerseneste år er der gennemført en række arkæologiske undersøgelser på stedet, hvorved man har kunnet datere de forskellige faser af byggeriet. Til i dag er bevaret rester af forsvarsværker i form af den omgivende jordvold, hvor både jord- og trækonstruktioner optræder samt andre voldkonstruktioner og voldgrave; det anvendte træ skønnes at være over 1000 år gammelt. Det er planen at foretage en rekonstruktion af borgen og opføre en arkæologisk park samt et friluftsmuseum i landsbyen Tum.
Stiftskirken:
Den nuværende kirke blev indviet i 1161 og iøvrigt rejst på stedet for en tidligere bygning, hvis fundamenter er fundet under hovedskibet. Domkapitlet ved kirken omfattede i sin tid eliten af præsteskabet indenfor sit område. I begyndelsen af det 19.årh. blev kirkens status ændret til almindelig sognekirke, men titlen af stiftskirke fik kirken igen i 1993. Kirken har flere gange været ødelagt og er blevet genopbygget. Det er sket i løbet af flere århundreder, hvorfor der også skete delvise stilskifter undervejs. Efter ødelæggelserne i 2.verdenskrig fandt omfattende renoveringer og rekonstruktioner sted, således at kirken nu i det ydre fremtræder i romansk stil (den oprindelige byggestil), mens det indre er præget af gotiske bygningstræk. Indgangen fra nordsiden fører gennem den rigt udskårne portal fra det 12.årh. Som helhed er kirken en treskibet bygning med to tårne mod vest, og det er et af de smukkeste eksempler på kirkelig, romansk byggekunst i Polen.

Sankt Andreas Kirke
Sognekirken Sankt Andreas Kirke ved ul.Kościelna. I det 15. og 16.årh. hørte Łęczyca sogn til de rigeste i landet. Blandt dekanerne i Łęczyca udmærker sig Andrzej Krzycki, den senere primas i Polen, desuden digter og i en periode ansat ved hoffet. I det 17.årh. blev adelsforsamlingerne afholdt her – for senere at blive flyttet til bernadinernes kirke. Kirken blev i det 18.årh. brugt af jesuiterne, mens de byggede deres kloster i nærheden. De ældste kilder, der nævner denne kirke, er sådanne, der omtaler korsriddernes afbrænding af kirken i 1331. Den nuværende treskibede kirke, opført i gotisk stil, blev indviet i 1425, men blev iøvrigt ombygget flere gange i det 17., 18. og 19.årh. Gotiske byggetræk finder man stadig i bl.a. korets ydermur og vestfacadens stræbepiller.

Sankt Andreas Kirke set fra Plac Kościuszki

Dominikanerklosteret i Pocztowa-gaden.
De første kilder, der omtaler dominikanerordenen i Łęczyca, er fra 1270’erne. Klosterkirkens østside blev sammenbygget med bymuren. Klosterbygningen brændte i 1616; den nye bygning blev anvendt som en del af byens befæstning. Det tidligere dominikanerkloster tjente som fængsel mellem 1799 og 2006. Blandt de tidligere politiske fanger, der opholdt sig her, er kendte navne som Władysław Gomułka.

Bernardinerklosteret med klosterkirke i Poznańska-gaden
er opført mellem 1636 og 1643, udenfor bymuren og nær Poznań-porten. Efter 1864 blev klosteret nedlagt. Bernardinerordenen vendte først tilbage til Łęczyca i 1946. Klosterkirken er i dag ramme om hyppige koncerter med orgelmusik og kammermusik.

Rådhuset
Rådhusbygningen i to etager, der er placeret centralt på torvet, blev opført i årene 1787-90 i klassicistisk stil, tegnet af arkitekt Jakub Kubicki.I begyndelsen af det 20.årh. foretoges forskellige moderniseringer og ændringer af bygningen. Den i de første år af det 21.årh. gennemførte renovering havde til formål at genskabe bygningens oprindelige udseende fra det 18.årh. Til og med 1970’erne var bygningen sæde for de kommunale myndigheder.

Rådhuset i Łęczyca. – Kilde: www.leczyca.info.pl. – Foto: Jacek Ziółkowski

Bymuren
Enkelte dele af bymuren er stadig intakte. Den oprindelige bymur omkransede et areal på ca. 9 hektar. Længden af muren var ca. 1150 meter og højden 7 meter. I middelalderen var der gennem muren to adgangsporte til byen fra hhv. nord og syd, nemlig Brama Poznańska og og Brama Krakowska. Muren var forsynet med fremskudte fæstningstårne for hver 50-60 meter. I 1820’erne blev det meste af muren revet ned ligesom voldgraven blev fyldt op.

Administrationsbygningen for Łęczyca distrikt

Omegnen

Indkvartering

Booking.com
Łęczyca (Byens officielle side)
Powiat Łęczycki – på polsk og engelsk

Spisesteder:

Łęczyca (Byens officielle side)
Powiat Łęczycki – på polsk og engelsk

Andre internetsider og kilder

Łęczyca (Byens officielle side)
Powiat Łęczycki – på polsk og engelsk
Łęczyca. Zamek Królewski (Om Kongeborgen)

borge

bymure

floder

klosterkirker

klostre

rådhuse

stiftskirker

voldsteder