Lidzbark Warmiński

Bispeborgen i Lidzbark. I forgrunden den sydlige forborg, set fra sydøst. – Billede af 680451 fra Pixabay

Afstande i km

34 km v, 44 km sø, 22 km sv, 25 km nø, 75 km nv, 92 km v, 68 km ø, 61 km sv, 76 km sø, 53 km s

Indbyggertal

16.826 (2016)

Beliggenhed og historie

Lidzbark Warmiński ligger i det nordøstlige Polen, i landskabet/landsdelen Warmia (Warmien), der i dag er en del af det Warmisk-Mazuriske Amt. Gennem selve byen løber floden Łyna. En biflod, Symsarna, har sit udløb i Łyna nær byens centrum.

Bynavnet: Navnets sidste del skyldes naturligt nok, at byen ligger i Warmia. Tilføjelsen er også givet for at undgå forveksling med navnet på byen Lidzbark Welski (mod sydvest). Den første del, Lidzbark, går tilbage til det prusiske navn: Lecbarg. I den tid, hvor byen var tysk, havde den navnet Heilsberg.

Pruserne: Pruserne var et folk, der beboede den nordøstlige del af det nuværende Polen. Der var ofte blodige stridigheder mellem prusiske og vestslaviske stammer. Disse stridigheder fortsatte op i middelalderen, efter dannelsen af den polske stat. Den polske fyrste, Konrad Mazowiecki, indgik 1226 en aftale med den tyske Korsridderorden om hjælp til af kristne og samtidigt erobre de prusiske områder. Riddernes indsats var effektiv – og blodig. Pruserne blev besejret, og de blev kristnet – med eller mod deres vilje. I kampene deltog også riddere fra Polen. Med tiden blev pruserne i overvejende grad germaniseret. Korsridderne skabte deres egen ordensstat. Langt senere skabtes i dette område provinsen Østpreussen, en del af den preussiske stat. Ordet Preussen er iøvrigt afledt af navnet på de oprindelige indbyggere: pruserne.
Det prusiske sprog, der nu er uddødt, var (og er) et baltisk sprog, dvs, i familie med litauisk og lettisk, og det er derfor ikke direkte beslægtet med slaviske sprog, som f.eks. polsk.

Den prusiske bebyggelse Lecbarg blev i 1240 erobret af Korsridderne. Fra dette år stammer den første omtale af byen. Allerede et år senere havde ordenen rejst en træbygget borg på stedet. Men i 1242 udbrød et oprør fra prusernes side mod korsridderne. Herunder blev Lecbarg indtaget af pruserne og ødelagt. Korsridderne vandt dog byen tilbage i 1243. Borgen blev i 1251 overdraget til den første biskop i det warmiske stift, Anzelm, der var medlem af Korsridderordenen. Lidzbark gik således fra hånd til hånd flere gange; i 1261 blev byen erobret af pruserne; i 1274 blev den generobret af korsridderne. Den tredje warmiske biskop, Eberhard fra Nysa i Schlesien, gav byen købstadrettigheder i 1308. Netop fordi biskoppen var fra Schlesien, udvirkede han, at mange personer, både polakker og tyskere, tog fra Schlesien for at bosætte sig i Lidzbark.
Den nye biskoppelige borg blev bygget på landtangen mellem floderne Łyna og Symsarna, lige før Symsarnas udløb i Łyna. Byen Lidzbark blev bygget på Lyna-flodens vestlige bred. Allerede i det 14.årh. opførtes et rådhus, en kirke og et hospital. I slutningen af det 14.årh. begyndte man at bygge en bymur med murtårne og porte. Omkring 1390 byggede man den første vandforsyning i byen. Mange tiltag på den tid skyldtes biskop Jan z Miśni (ty.: Johannes von Meissen) der i 1350 valgte Lidzbark som sæde for det warmiske stift (det var tidligere Orneta). Også i 1350 påbegyndte biskop Jan at opføre en grundmuret borg, der skulle rumme hele stiftets administration, vedtagelse af love og varetagelse af den lokale retsmyndighed (afholdelse af retssager). Tilknyttet var også en skole, ligesom diplomatiske og kulturelle sammenkomster fandt sted her.
I 1410 sendte biskop Heinrich von Vogelsang et antal lokale soldater, der skulle støtte korsridderne i slaget ved Grunwald. De blev dog – ligesom korsridderne selv og andre styrker, der støttede dem – overvundet eller jaget på flugt. Herefter måtte Lidzbark anerkende den polske konge som overherre. Kort efter valgte korsridderordenens stormester Heinrich von Plauen borgen i Lidzbark som sit hovedsæde. I 1414 blev Lidzbark delvis nedbrændt af den polske hær, der havde belejret byen. I midten af det 17.årh. måtte Lidzbark forsvare sig mod den svenske hærs angreb og mellem 1703 og 1709 var byen besat af svenskerne. Det var i Lidzbark det blev besluttet at Stanisław Leszczynski skulle være konge af Polen – støttet af svenskerne. 1767-1795 var digteren Ignacy Krasicki biskop af Warmia.
Efter Polens første deling i 1772 blev Lidzbark indlemmet i Kongeriget Preussen. Biskoppen mistede hefter sin magt. Landet blev opdelt i distrikter, og på borgen blev oprettede den preussisk hær en garnison. Efter Polens anden deling forlod Ignacy Krasicki Warmia og senere blev bispesædet flyttet til Olsztyn, hvorved Lidzbark begyndte at miste sin hidtidige dominerende position. I juni 1807 udkæmpedes et stort slag ved Lidzbark mellem Napoleons franske hær på den ene side og russiske og preussiske styrker på den anden side. Tre byporte: Kirkeporten, Mølleporten og Borgporten, er nedrevet idet man mente, at de hæmmede færdslen i byen.
Under 1.verdenskrig var byen en kort tid besat af den russiske hær.
Ved afslutningen af 2.verdenskrig blev Lidzbark indtaget af sovjetiske styrker. Efter kampene i den forbindelse var næsten 80 % af byen ødelagt.
I 1945 vendte Lidzbark tilbage til Polen. I de følgende år steg indbyggertallet, bl.a. gennem tilflyttere fra det centrale Polen og fra de tidligere østområder. I 1958 valgte man – naturligvis fortrinsvis af økonomiske grunde – at undlade at genopbygge en stor del af de ødelagte huse i den gamle by, hvorfor der i de følgende år blev opført en række betonbygninger i den indre by.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Borgen
Den imponerende bispeborg i Lidzbark står ved floden Symsarna’s udløb i Łyna. Den er stadig omgivet af en vandfyldt voldgrav. Anlægget består af hovedborgen og forborgen mod syd. der adskilles fra hovedborgen af en tør voldgrav. Kun den nordlige forborg er ikke bevaret; her stod borgens mølle. Borgen er bygget af mursten over en kvadratisk grundplan med en sidelængde på 48,5 m. I det nordøstlige hjørne står det imponerende tårn, der er 14 etager højt. Tårnet, der har talrige skydeskår i den nederste del er firkantet forneden, mens den øverste del er ottekantet. På borgens øvrige hjørnebygninger er der rejst små dekorative, firkantede tårne. Den indre borggård er omgivet af buegange i to etager. Det er nogle af de få buegange i Polen, der er blevet bevaret fuldstændig uden arkitektoniske ændringer. Bygningen minder om en korsridderfæstning og ikke kun udefra. På første sal ses kapeller, den lille og store spisesal, samlingssalen, audienssalen og biskoppens lejlighed. Her findes nogle interessante udstillinger helliget den warminske biskop og specielt Ignacy Krasicki. I stueetagen fungerede engang køkken, bageri, forrådskammer, bryggeri og skole. De to øverste etager rummede kornmagasin og havde desuden forsvarsmæssige formål. Her var bl.a. vægtergange. Nu er der et galleri med moderne malerkunst samt en udstilling med russiske ikoner. På borgen var der også 2 underjordiske etager. Her findes bl.a. det tidligere våbenkammer, som er tilgængeligt for turister. Foran hovedporten til hovedborgen ses resterne af et palads, der blev tilbygget i det 17.årh. I forborgen ses den renoverede paladsbygning, der blev opført af biskop Grabowski. Denne bygning rummer i dag et bibliotek. Udenfor er der bevaret et solidt tårn. Den nuværende indgang til hele anlægget befinder sig ved den sydvestlige hjørnebygning. Tidligere var hovedindgangen beliggende mod nordvest. En person, der kom ind på borgen, måtte gå langs med den vestlige fløj på forborgen og først efter at have passeret 5 befæstede porte kunne han komme ind på hovedborgen – som i dag fra sydsiden.

Peter og Pauls-kirken
fra 2.halvdel af det 14.årh. med et enormt, 70 meter højt tårn.

Den Høje Port
I byens centrum står Den Høje Port (Wysoka Brama) bygget i 1466-1478. Bygningen gennemskæres af en spidsbuet gennemkørsel. Oprindeligt var det et fremskudt porthus, indrettet til forsvarsformål og forbundet med den egentlige port i bymuren via en 20 m lang, muret forbindelsesgang.

Bymuren
Rester af den ganske høje bymur.

I årene 1767-1795 var forfatteren Ignacy Krasicki biskop i Lidzbark.

Omegnen

• Floden Łyna
• Olsztyn-sølandskabet

Andre internetsider og kilder

Lidzbark Warmiński