Włocławek

(Kortfattet udgave)


Fra Plac Wolności i Włocławek

Afstande i km

Gniewkowo
57 km nv,
Lipno
31 km nø,
Sierpc
58 km nø,
Brześć Kujawski
14 km sv,
Gostynin
40 km sø,
Lubien Kujawski
30 km sø,
Strzelno
73 km v,
Chodecz
34 km s,
Kłodawa
64 km sv,
Lubraniec
23 km sv,
Dobrzyń nad Wisłą
30 km ø,
Kowal
15 km sø,
Radziejów
40 km sv, 39 km nv, 110 km nv, 36 km nv, 67 km n, 63 km nv, 65 km sv, 89 km sv, 48 km sø, 59 km v, 59 km sø, 98 km sø, 53 km sø, 102 km ø, 55 km nv, 157 km sø

Indbyggertal

116.914 (2010)

Beliggenhed og historie

Włocławek ligger i det centrale Polen, ved floden Wisła, i det Kujavisk-Pommerske Amt (157 km nordvest for Warszawa). Byen er centerby for distriktet af samme navn. Den vigtigste vejforbindelse er den nord-sydgående hovedvej nr.1 fra Gdańsk til Cieszyn. Den direkte jernbaneforbindelse er linjen Warszawa-Kutno-Włocławek-Toruń-Gdańsk. De nærmeste internationale lufthavne ligger ved Warszawa, Bydgoszcz og Łódź.

Ca. 500 år før vores tidsregning lå der her en boplads. Ved overgangen mellem det 10. og 11.årh. fandtes her en fyrstelig residens, der med tiden udbyggedes til en grundmuret borg, der var sæde for biskopperne i Włocławek. Byen fik købstadrettigheder i 1255. I 1300- og 1400-tallet led byen meget under angreb fra korsridderordenen og i midten af 1600-tallet under svenske angreb. Efter Polens 2.deling i 1793 var byen under preussisk styre. Efter 1815 var Włocławek en del af det Polske Kongerige i personalunion med Rusland; fra 1832 til 1916 var området en integreret del af det Russiske Imperium. Under den 2.verdenskrig og den tyske besættelse blev næsten alle jødiske indbyggere dræbt (21 % af befolkningen), ligesom mange andre indbyggere blev forflyttet, sendt på tvangsarbejde, sendt i koncentrationslejr eller henrettet – ikke mindst sådanne, der tilhørte intelligentsiaen. Efter krigen blev Włocławek kendt som en industriby. Skabelsen i 2008 af et lokalt erhvervsudviklingsområde med en industri- og teknologipark skal støtte denne udvikling.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Franciskanerreformisternes Kirke og Kloster , Plac Wolnosci nr.6.
Bygningskomplekset er i barokstil (delvis gotisk stil) og blev opført 1639-44. Kirken fungerer siden 1969 som sognekirke. Bygningernes indre er holdt i barok- og rokokostil. Komplekset omgives af en mur med en port fra 1797.

Museet for Kujawy og Dobrzyń-egnen , ul.Słowackiego 1a.
Bygningen er fra 1927-30.

Sankt Witalis Kirke
Kirken fra 1330 er i gotisk stil. Indtil 1411 fungerede den midlertidigt som domkirke. I 1569 blev bygningen kirke for præsteseminariet og har siden fungeret som sådan.

Domkirkebasilikaen , Plac Kopernika 7
Dette er en gotisk bygning fra 1340-1411. En restaurering blev påbegyndt i 1890.

Prælatens residens , ul.Kopernika 7,
er beliggende lige ved siden af domkirken. Det er en grundmuret bygning fra 1801, bygget ovenpå en kælderetage, der formentlig er fra det 16.årh.

Dæmningen
Dæmningen over floden, der opdæmmer Wisła og danner det store vandreservoir: Włocławek-søen, blev sammen med et vandkraftværk taget i brug den 17.oktober 1970.Vandkraftværket er det største af denne type i Polen. Der var egentligt planlagt 8 vandreservoirer af denne art på den nedre del af Wisła-floden, men på grund af pengemangel blev kun dette realiseret. Dette har med tiden medført en meget stor belastning, i form af vandpres og bundaflejringer, af dæmningen i Włocławek.

Det sorte pakhus (Czarny spichrz), ul.Piwna 4
Det drejer sig om et bjælkehus i 2 etager plus tagetage, bygget i begyndelsen af det 19.årh. til magasinformål; i 1980 er bygningen blevet indrettet til kulturelle formål.

Det tidligere kannikehus (Kanonia), ul.Gdańska 8
Huset er bygget 1649 af kannik Stanisław Orłowski, men senere ombygget flere gange; det er nu indrettet til museumsformål.

Bispegården (Bispepalæet, Pałac Biskupi), ul.Gdańska
På stedet for den første borg fra det 10. til det 13.årh. opførtes en grundmuret borg med anvendelse af murene fra den oprindelige borg; bygningen var fyrsteborg fra det 14.årh. og siden bispeborg indtil det 18.årh. I 1861 blev borgen fuldstændigt ombygget til et klassicistisk residenspalæ. I 1925 genopbygget efter en brand for at tjene som sæde for kurien og residens for biskoppen.

Johannes Døbers Kirke . sognekirke
Dette er en sengotisk kirkebygning fra 1538 med tilbygninger i renæssance- og barokstil.

Omegnen

Omegnen er præget dels af Wisła-floddalen, dels af den nærliggende landskabspark.

Włocławek-søen. Mellem Płock og Włocławek gennemløber floden Włocławek-søen, der blev anlagt i 1970 ved bygningen af en dæmning ved Włocławek. Den kunstige sø har til formål dels at mindske faren for oversvømmelser, dels at producere energi gennem vandkraftværket i Włocławek, dels at støtte turismen ved skabelse af turistfaciliteter i småbyerne langs søbredderne.

Gostynin-Włocławek Landskabspark ligger langs flodens sydlige bred, sydøst for byen, og strækker sig helt frem til Plock. Parken er oprettet i 1979 og råder over udstrakte skovområder med et rigt dyreliv samt adskillige smukke småsøer. Floden og vandreservoiret skaber alle tænkelige muligheder for fiskeri, badning og enhver form for vandsport. I skovene kan man gå lange ture og nyde naturen og eventuelt benytte sig af de muligheder for agroturisme (bondegårdsferie), der tilbydes i området.

Wieniec-Zdrój. Ca. 5 km vest for byområdet ligger den lille kurby Wieniec-Zdrój. De mineralske kilder her blev opdaget i 1907. Desuden findes lokale forekomster af tørv med gavnlige virkninger.

Indkvartering

Booking.com
Włocławek

Andre internetsider og kilder

Włocławek

Kort
Włocławek
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software