Świecie

Fra torvet i Świecie. – Photo by: Tomisław, Rynek w Swieciu 2, CC BY-SA 3.0

Afstande i km

33 km sø, 54 km sv, 9 km s, 24 km nø, 52 km sv, 51 km sø

Indbyggertal

25.700 (2010)

Beliggenhed og historie

Świecie ligger i det nordlige Polen, i det Kujavisk-Pommerske Amt, nordøst for Bydgoszcz.

Świecie er en af de ældste byer i Pommern, kendt bl.a. for den middelalderlige borg og den gamle sognekirke.
Byen nævnes første gang i 1198, hvor den omtales som hovedstad i et fyrstendømme, sæde for fyrst Grzymisław. Den oprindelige bebyggelse lå på Wda-flodens høje, venstre bred. I 1242 omtales byen som hovedstad i et kastellani og hovedstad for en del af fyrstendømmet.
Kort efter flyttede fyrst Świętopełk II byen over på Wda-flodens anden, højre, bred. Efter at korsridderne havde erobret fæstningen i Sartowice nordøst for Świecie, indtog de i 1309 også Świecie, der blev indlemmet i Korsridderordenens stat. Korsridderne oprettede i Świecie et center for et komturi (et administrativt territorium) omkring 1320. I 1335 påbegyndte de opførelsen af en fæstning på Wda-flodens højre bred. Borgen stod færdig i 1350, og straks efter blev den sæde for komturen. I 1338 havde Świecie fået købstadrettigheder.
Efter at korsridderne havde tabt slaget ved Grunwald i 1410, indtog den polske hær byen, men den blev først en del af Polen ved fredsslutningen i Toruń i 1466.
I løbet af de næste 200 år skete en dynamisk udvikling af byen, bl.a. på grund af den gunstige beliggenhed ved flere handelsveje; det voksende bysamfund tiltrak bosættere fra andre lande som tyskere, skotter, hollændere og jøder.
I det 17.årh. blev byen dog ramt af flere ulykker: ødelæggelser som følge af krigshandlinger under krigen med svenskerne samt udbrud af pest, den såkaldte “sorte død”, der forårsagede en betydelig affolkning af byen. Det tog mange år at genopbygge byen. I 1772, ved Polens deling, blev byen indlemmet i Preussen. Świecie blev i 1818 hovedstad i et distrikt (powiat).
I 1854 besluttede bystyret at flytte hele byen og alle indbyggere over på den anden, venstre, bred af floden Wda. Grunden hertil var, at den højre side af floden på grund af den lavere beliggenhed var udsat for gentagne oversvømmelser, hvoraf den sidste beskadigede samtlige huse i byen. Af den gamle by på højre flodbred tilbagestår nu først og fremmest den gamle sognekirke samt en del af bymuren og – i kort afstand fra den gamle by – borgen.
I 2.halvdel af det 19.årh. udviklede Świecie sig yderligere; der blev startet en sukkkerfabrik, savværk, elektricitetsværk, slagteri og et bryggeri. Der kom også en jernbanelinie.
Efter afslutningen på 1.verdenskrig var det preussiske herredømme forbi, og Świecie vendte tilbage til den Polske Republik. I mellemkrigstiden voksede byen igen, fra ca. 7000 indbyggere i 1921 til ca. 9000 i 1939.
Den 3.september 1939 blev Świecie erobret af tyske tropper. Under besættelsen omkom tusindvis af mennesker i Świecie og omegn. Tyskerne myrdede bl.a. 1350 patienter på det psykiatriske hospital. Świecie blev befriet den 10.februar 1945.
Efter krigen blev Świecie et driftigt, erhvervsmæssigt center. Et vendepunkt i den økonomiske udvikling var beslutningen om at oprette en stor virksomhed indenfor papirindustrien i denne by. Papirfabrikken blev den største i sin art i Polen og en af de største i Europa. I dag hedder virksomheden Mondi Świecie og er således en del af Mondi, en multinational koncern indenfor papir- og emballage-industrien. Byggeriet af fabrikken påbegyndtes i 1961. I de følgende år steg indbyggertallet igen: 13,5 tusinde i 1961, ca. 20 tusinde i 1972 og nu 25,700.
Byens profil ændredes: fra at være baseret i væsentlig grad på landbrug til en udpræget industriby. Den økonomiske udvikling betød også en tilstrømning af uddannet og specialiseret arbejdskraft.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Sankt Andrzej Bobola’s Kirke
Den imponerende neogotiske kirke er værd at besøge. Den blev bygget som protestantisk kirke i 1891-94. Kirkens 46 meter høje tårn dominerer bybilledet. Interieuret er holdt i neogotisk stil. Det mest værdifulde i kirken er et billede, forestillende “Den yderste dom”, som blev reddet fra en brand og overflyttet fra sognekirken i den gamle by. Billedet er fra slutningen af det 16.årh.

Bryllupspalæet
er den mest markante bygning ved byens torv. Det er det neogotiske rådhus, bygget i 1870-79 i stil som en borg med tårn. Det rummer nu kommunens civilstandskontor og dermed også lokaler til afholdelse af borgerlige vielser.

“Klasztorek” (Det Lille Kloster)
Ved ul.Klasztorna (Klostergade) findes den smukke barokke kirke, der tidligere var Bernardinerordenens kirke. I daglig tale kaldes den Det Lille Kloster. Bernardinerne, der kom til byen ca. 1624 havde som opgave at modvirke spredningen af reformationsbevægelsen. Først havde de en træbygget kirke, mens den nuværende bygning i barokstil opstod mellem 1692 og 1720 sammen med klosterbygningerne.

Borgen
Ad gaden Sadowa kan man komme fra byens centrum over på den højre side af floden Wda, hvor byen lå mellem midten af 1200-tallet og midten af 1800-tallet. Her ligger stadig bl.a. den gamle, middelalderlige, sognekirke og korsridderborgen. Kort nordøst for den daværende by opførte Korsridderne mellem 1335 og 1350 en forsvarsborg over en kvadratisk grundplan, hvor hver side var 70 meter lang. Den blev siden sæde for komturiet i Świecie. Borgen lå oprindeligt på en ø (og blev derfor kaldet en vandborg), idet floderne Wda og Wisła som omgav – og omgiver – borgen, flød i sine middelalderlige løb.
I 1655 blev byen og borgen indtaget af svenskerne. Herefter stod borgen tilbage som en ruin. Efter 1772 besluttede de preussiske myndigheder, at borgen skulle nedrives. I begyndelsen af det 19.årh. blev en stor del af materialet anvendt ved opførelsen af administrationsbygninger samt i fæstningen i Grudziądz. I 1840’erne standsede den preussiske konge nedrivningsarbejdet. Kort herefter igangsattes omfattende renoverings- og rekonstruktionsarbejder, der varede en række år. Først i 1975 fortsatte renoveringen og rekonstruktionen, bl.a. blev den bevarede nordvestlige fløj forhøjet med en vægtergang, og der blev lagt tag på. Fra 2001 renoverede man brystværnet på hovedtårnet, og man begyndte at rense ruinen af østtårnet. Under disse arbejder fandt man hidtil ukendte rum og mange værdifulde genstande fra middelalderen.
Hovedborgens mure var omkring 1 meter tykke; der var fire hjørnetårne i hovedborgen. Borgbygningernes mure var 13 m. høje og kronedes af en overdækket vægtergang. Borgen var omgivet af en ringmur med en afstand på ca. 10 m. fra bygningerne. Der var 3 hjørnetårne i ringmuren. Kun enkelte fragmenter af denne ringmur er bevaret.
Vest for hovedborgen lå forborgen. Nordvest for borgen løb Wda-floden, mod sydøst Wisła.
Til i dag er den nordlige (egentligt nordvestlige) fløj bevaret; den rummede i sin tid kapitelsalen (forsamlingssalen) og kapellet. I vestfløjen var komturens bolig. I østfløjen var der bl.a. sovesal og våbenkammer på 1.sal, i hele stueetagen var der bryggeri. I den kvadratiske borggård fandtes borgens brønd. I sydfløjen fandtes bl.a. latrinen. Kælderen her var optaget af køkkenet. Desuden er det imponerende vestlige hovedtårn bevaret, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over omegnen. Tårnets højde er 35 m og diameteren 10 m., og det rummer 7 etager. Toppen er udstyret med murtakker. Den oprindelige indgang til hovedtårnet var på højde med vægtergangen (over 10 m.) og med adgang fra denne. I det 19.årh. blev der tilføjet en indgang til tårnet i jordhøjde. Den nederste del af det sydlige tårn er bevaret; i dag er der bygget en terrasse på toppen af denne tårnruin. På resterne af det østlige tårn vil man – efter tilbygning – også skabe en terrasse. Det nordlige tårn (væsentligt mindre end det vestlige) er bevaret. Under dette tårn fandtes et fængsel for de ordensbrødre, der forbrød sig mod reglerne. Af nordøstfløjen (også kaldet østfløjen) er kun den allernederste del af murene bevaret. Næsten alle kælderrum i hovedborgen er bevaret. I den sydvestlige fløj fandtes indgangsporten. Adgangen hertil førte over den voldgrav, der adskilte hovedborgen fra forborgen.
Selve forborgen rummede hestestalde, lade, vognport o.lign. Adgangen til forborgen gik via en vindebro og gennem et højt porttårn. Forborgen var omgivet af en træpalisade.
I dag ejes borgen af kommunens center for kultur, sport og rekreation. Indenfor i fæstningen og i borggården afholdes der i vore dage udstillinger, ridderturneringer, koncerter m.m samt tilbagevendende arrangementer med musik og sang. I kælderrummene er der også udstillet museumsgenstande med relevans til borgens oprindelige funktioner. Der er adgang til alle dele af borgen fra maj til september.

Bymuren
I den gamle by på højre flodbred er en mindre del af den middelalderlige bymur bevaret.

Gudsmoder fra Częstochowa’s Kirke
I den gamle by på højre flodbred står denne kirke, der er indviet til både Sankt Stanisław Biskop og Gudsmoder fra Częstochowa. Byggeriet på kirken begyndte i 1400 og varede næsten 100 år.Bygningen gennemgik en renovering efter den første svenskekrig, i 1626-29, hvorved kirken fik præg af både gotisk stil og renæssancestil. Koret er således gotisk, mens det firkantede tårn nærmere er i renæssancestil. Det indre af kirken er i barokstil. Under 2.verdenskrig, i forbindelse med den sovjetiske hærs erobring af byen, led bygningen alvorlig skade. Den blev først genopført i 1983-1988.

Andre attraktioner:

Vandland (Park Wodny)
med mange faciliteter.

Omegnen

Floder:
Lige øst for Świecie løber den store flod Wisła, Polens længste flod, der ud for byen drejer fra syd mod øst.
Gennem byen løber floden Wda fra vest mod øst; den har sit udløb i Wisła i byens nordlige del.

Cykelstier:
I kommunen er der anlagt 14,5 km afmærkede cykelstier. Sammen med amtet planlægges en turistrute langs Wisła indenfor amtets grænser.

Indkvartering

Booking.com
Powiat Świecki

Spisesteder:

Powiat Świecki

Andre internetsider og kilder

Świecie
Powiat Świecki

Świecie. Średniowieczny zamek krzyżacki (Om borgen. Med illustrationer)

borge

bymure

cykelruter

floder

kirker

klosterkirker

vandlande