Kraków, der er hovedbyen i Małopolska, har et indbyggertal på ca. 758.000 og udgør et kulturelt, administrativt og handelsmæssigt centrum med et betydeligt opland. I byen findes et gammelt universitet og adskillige andre højere læreanstalter. Kraków ligger ved floden Wisła’s øvre løb.
Det første kendte dokument, hvor navnet Kraków forekommer – og det endda tre gange – er fra året 965. Af teksten fremgår det, at Kraków dengang var en større bebyggelse, beliggende omkring Wawel-højen.
Bebyggelsen, der var et af centrene i wislaner-stammens område (kraj wiślan), fik øget betydning ved indlemmelsen i Mieszko I’s stat, ikke mindst efter oprettelsen i år 1000 af et bispesæde på dette sted. Kraków fik købstadrettigheder i 1257.
Arkæologerne har påvist, at Wawel-højen var beboet allerede i den tidlige stenalder. Beviset herfor skal være forskellige flinteredskaber, som i dag kan beses i Arkæologisk Museum.

Wawel set fra flodbredden nordvest for borghøjen

På Wawel-højen byggedes senere de polske kongers residens. Her blev kongerne også kronet, ligesom deres begravelsesplads findes her; Kraków var nemlig Polens hovedstad fra det 11. til det 17.årh. I 1364 oprettedes Akademia Krakowska, den første højere læreanstalt i Polen (nuværende navn: Uniwersytet Jagielloński).
Byen udviklede sig meget gennem århundrederne. I middelalderen var det en sikker, rig fæstning, omgivet af en mur med 47 tårne, hvoraf 6 fungerede som byens forsvarsporte.
Kraków’s bygningsmindesmærker stammer fra alle tidsperioder. Antallet anslås til ca. 6 tusinde. Herudover findes der i byens museer, kirker og arkiver omkring 2,5 millioner kunstværker af forskellig art.. På baggrund af denne usædvanligt rige samling af kulturmindesmærker og kunstværker er Kraków opført på UNESCO’s fortegnelse over verdens kulturarv (World Heritage List).

Kraków’s traditioner
Der er knyttet mange legender til Kraków. To af dem har forbindelse med tatarernes overfald på byen i det 13.årh.
Fra Maria-kirkens tårn afspilles ved hvert timeslag og mod alle 4 verdenshjørner et melodistump på trompet. Det er “hejnał”, et vækkesignal, der afbrydes midtvejs. Ifølge legenden spillede en vagtmand den gamle melodi fra kirketårnets vinduer; han blev gennemboret af en af fjendens pile, da han havde spillet halvdelen af melodien, men havde da nået at advare indbyggerne i Kraków om de angribende tatarer.
I en anden legende optræder den farverige skikkelse Lajkonik. Det var en tømmerflåder, der efter sejren over tatarerne, iklædt en erobret tatarisk dragt, red fra slagmarken og ind i byen for at fortælle den glædelige nyhed om sejren over “de vantro”. I vore dage kan man ved festlige lejligheder se en mand forklædt som Lajkonik “ride” rundt på hovedtorvet i Kraków.

Lajkonik-skikkelsen på hovedtorvet i Kraków

Sankt Hans nat, den korteste nat i året, samles indbyggere i Kraks gamle by nede ved Wisła’s bred, som de har gjort gennem århundreder. Med borgens majestætiske mure som baggrund foretages “Wianki”, en gammel hedensk skik, der går ud på, at unge, ugifte kvinder sender blomsterkranse ned ad floden for at få tegn om et giftermål. Der opføres friluftsforestillinger, afbrændes fyrværkeri m.m.

Turistattraktioner

Kun i få europæiske byer kan man som i Kraków tydeligt se den middelalderlige byplan med et skakbræt af gader, der dog i dag kun er omgivet af fragmenter af de oprindelige forsvarsmure.
Kraków var i middelalderen en befæstet by med forsvarsmure, der – forstærket med 47 forsvarstårne – omringede byen over en strækning på 3 km. Ialt 8 hovedporte førte ind til byen; kun én af disse eksisterer i dag.
Det middelalderlige forsvarsanlæg bestod i sin helhed indtil det 19.årh., hvor byens daværende myndigheder traf beslutning om nedrivning af murene. På deres sted opstod Planty , én i henseende til form usædvanlig bypark, der strækker sig som et bånd fra den ene side af Wawel-højen , rundt om den gamle bydel og tilbage til Wawel.

Fra byparken Planty

Kraków var Polens hovedstad indtil det 17.årh.
“Kongevejen” gennem byen, der begynder ved forsvarsanlægget Barbakan , førte gennem Florianporten (Brama Floriańska), også kaldet “Porta Gloriae”, ad Floriangaden til Hovedtorvet og derfra ad ul.Grodzka til borghøjen (Wawel-højen), undertiden kaldet det “Polske Akropolis”.

Ulica Grodzka

På højen dominerer domkirken , kroningssted og begravelsesplads for de polske konger, samt den nærliggende kongeborg , ombygget i renæssancestil, der har været residens for konger af Piast- og Jagiełło-dynastiet samt en enkelt af Vasa-dynastiet, nemlig den konge, der flyttede hovedstaden fra Kraków til Warszawa.

Fra Hovedtorvet (Rynek Główny). Til højre Sukiennice-bygningen

Wawel Wawel er et højdedrag af kalksten i centrum af Kraków, ved Wisła-floden. Højdedraget, der oprindeligt var omgivet af sumpede områder, tiltrak menneskelig bosættelse allerede i stenalderen. I det 9.årh. blev Wawel center for wislaner-stammerne. I forbindelse med oprettelsen af bispesædet i Kraków i år 1000 påbegyndte bygningen af domkirken på Wawel-højen. I første halvdel af det 11.årh. fandtes bygninger i tidlig romansk stil, der også omfattede myndighedernes residens – kirkelige såvel som verdslige.

Wawel, set fra øst

I årene 1034-1058 blev Wawel hovedsæde for den polske stats myndigheder.
Ved overgangen mellem det 13. og 14.årh. blev højen omgivet af en forsvarsmur af sten i stedet for den hidtidige vold af jord og træ. Herved skabtes en klar adskillelse mellem den øvre borg, dvs. den kongelige residens (som der blev bygget på gennem hele det 14.årh.) og den nedre borg, der havde service- og erhvervsfunktioner.
Den periode, der kunne udvise den ypperste udvikling af arkitektur og kunst på Wawel-højen, faldt under Jagiellonernes styre, især under Zygmunt den Gamle og Zygmunt August. I årene 1506-1534 blev den gotiske borg og residenspalæet ombygget i renæssancestil og udstyret med en pragtfuld borggård med buegange. I forbindelse med domkirken opførtes i 1519-1533 det kongelige Zygmunt-kapel (Kaplica Zygmuntowska) – et mønstereksempel på stor renæssancekunst i Polen.

Adgangsvejen til Wawel på sydsiden af borghøjen; th. for porten ses Sandomierz-tårnet (Baszta Sandomierska, 15.årh.)

Efter branden i 1595 blev en del af residensbygningen ombygget i tidlig barokstil. Den kongelige arkitekt, Jan Trevano, der ledede arbejdet, opførte ved slottets nordlige fløj to tårne: Zygmunt III Waza-tårnet og det såkaldte Sobieski-tårn. I 1655-1657 blev slottet ødelagt af de svenske styrker. Den største katastrofe i borgens historie var dog branden i 1702. Ilden – hvis opståen skyldtes de svenske soldater på slottet – fortærede slottets renæssanceinteriør. ødelæggelsen fortsatte efter Polens deling. I 1795 stjal preusserne kronregalierne, der aldrig siden kom tilbage.
I størstedelen af det 19.årh. var Wawel-højen besat af den østrigske hær. Den nedre borg blev ødelagt, idet en del af bygningerne blev jævnet med jorden.

Indgangen til borgområdet fra det sydvestlige hjørne. T.v. ses Baszta Złodziejska (Tyvetårnet) fra det 14.årh., t.h. domkirken

I 1846 blev Kraków endegyldigt lagt ind under Østrig og omdannet til fæstning. Wawel blev omgivet af en forsvarsmur med bastioner; de fæstningsværker, der var opført i 1790-92 af polske ingeniører, blev forhøjet. Kongeborgen og præsteseminariets bygning blev indrettet til militære kaserner. I det sydvestlige hjørne af højen opførtes en stor hospitalsbygning.

Borggården på Wawel

Under 2.verdenskrig var Wawel sæde for besættelsesmagterne under Generalguvernementet og Hans Frank. Bygningen, der rummede det såkaldte kongelige køkken, og den østrigske hospitalsbygning blev ombygget. Mod syd opførtes i 1942 en adgangsport (Brama Bernardyńska).
Efter 1945 blev en af bygningerne, tilhørende det østrigske hospital, samt rekonvalescenthjemmet nedrevet og på stedet rejstes en ny bygning, der rummer Kongeborgens kontorer.
Wawel-højen er et mindesmærke over nationens fortid, bestående af flere museumsobjekter, der er beliggende i borgbygningen og de tidligere kongelige køkkener. Til de faste museumsobjekter hører borgens værelser, det kongelige skatkammer, våbenkammeret og udstillingen af krigstrofæer, erobret efter kong Jan Sobieski’s sejr over den tyrkiske hær ved Wien i 1683. En særlig museumsenhed udgøres af Domkirkemuseet.

“Arrasy” Arrasy er kunstnerisk udførte vægtæpper med billedkompositioner (billedtæpper/gobeliner), udført med uldtråd med tilsætning af silke og guld. De er fremstillet i det 16.årh. Navnet stammer fra det franske bynavn: Arras. Disse gobeliner smykker både vægge, vinduer og undertiden møbler i Wawel-borgens sale og er her den fremmeste attraktion. De blev bestilt af kong Zygmunt August i de bedste værksteder i Bruxelles og i Arras-området og udkast hertil blev udarbejdet af fremragende flamske malere som Michiel van Coxcie og Willem Tons. Zygmunt August’s samling omfattede oprindeligt over 350 tæpper, der af monarken testamentarisk blev overgivet til hans 3 søstre, dog således at de ved disses død skulle overgives i nationens eje. Efter en omskiftelig skæbne op gennem historien findes der nu 134 gobeliner på Wawel. De er udstillet i slottets sale på 1. og 2.sal. I den første sal er der på væggene under bjælkeloftet – hele salen rundt – ophængt tæpper med landskabs- og dyrescener. I det tidligere kongelige arbejdsværelse hænger der Arras-tæpper på væggene forsynet med kongelige initialer. Zygmunt I’s soveværelse er udsmykket med små, halvrunde gobeliner, der er ophængt over vinduerne. Efter Polens sidste deling i 1795 blev samlingen af gobeliner bortført til det indre Rusland, hvorfra de efter 1.verdenskrig af den sovjetiske regering blev returneret til Wawel.

Domkirken på Wawel-højen (Katedra Wawelska)

Adgangsvejen til Wawel fra nordsiden gennem Brama Herbowa (Våbenporten). T.v. ses statuen af Tadeusz Kościuszko

Sigmunds (Zygmunt’s) klokke
Den berømteste polske kirkeklokke befinder sig på Wawel, i et af domkirkens tårne, og bærer navnet “Zygmunt”. Det var en gave fra kong Zygmunt I den Gamle og blev derfor opkaldt efter ham. Den er støbt af Hans Beham fra Nürnberg. Beham modtog kongens bestilling på klokken i juni 1520, og den blev også støbt i dette år, hvorom vidner det årstal der er indskrevet øverst på klokken: MDXX. Klokken blev ophængt i tårnet – siden kaldet Zygmunt-tårnet – den 9.juli 1521 og den 13.juli lød klokken for første gang ud over Kraków. “Zygmunt” har en diameter på 2,424 m forneden og en højde på 1,99 m. Væggenes tykkelse er mellem 7 og 21 cm, rumfanget er 1,2 kubikmeter. Klokken vejer 10980 kg. Metalsammensætningen er: 80 % kobber og 20 % tin. Klokkeknebelen alene vejer 300 kg og for at bevæge den og ringe med klokken kræves 8-10 menneskers samlede kræfter.

Dragehulen
I kalkklippen, som Wawel-borgen er bygget på, ved foden af murene ud mod floden findes indgangen til en hule, kaldet Dragehulen. Ét af de gamle sagn om Kraków handler – i forskellige versioner – om en frygtelig drage, der boede i denne hule. Dragen krævede ustandseligt ofringer af kød, også menneskekød, men den blev til sidst dræbt, da sagnhelten fandt på at ofre en hel okse, stoppet med svovl, til dragen. Ved slutningen af det 19.årh. blev hulen undersøgt af A.Alth, der dog kun fandt skeletter af dyr. I 1950 opdagede arkæologer nær Baszta Złodziejska (Tyvetårnet) en klippespalte og i 1960 en anden spalte, der var kunstigt udvidet. Ifølge gammel overlevering hedder det sig, at der i Wawel-klippens indre findes adskillige grotter og huler. De blev brugt af fattigfolk som boliger. I dag bor der ingen i hulerne, og der er heller ikke nogen drage, men til minde om sagnets drage er der ved indgangen til hulen rejst en stor skulptur, forestillende en drage, udført af en billedhugger fra Kraków, Bronisław Chromy.
Den samlede længde af de underjordiske huler er 270 meter og den maksimale højde er 10 meter. Den strækning heraf, som turister kan bese, er 80 meter lang; den omfatter nedstigning via en tidligere brønd og tre adskilte hulrum i klippen. I 1983 opdagede speleologer fra Kraków en anden dragehule, der dog ikke er åben for besøgende. Undersøgelser viser, at denne hule har været brugt af mennesker siden det 7.århundrede.

Wisła og Wawel i sne – Foto: Sylwia Dziedzina

Ulica Kanonicza (Kanikkegade)
er én af de smukkeste gader i Kraków. Tidligere var gaden en del af den såkaldte Kongevej, der forbandt Wawel med Brama Floriańska (Florianporten). Navnet stammer fra de kanikker fra domkirken på Wawel, der boede i gaden. De smukkeste bygninger i gaden er opført i det 16.årh. Bygningerne med numrene 18 og 21 var ejet af kongelige kunstnere (Jan Michałowicz, Santi Gucci).

Ulica Kanonicza

Barbakan
Til de mest værdifulde bygningsmindesmærker i Kraków hører Barbakan, én af de bedst bevarede bygninger af denne type forsvarsarkitektur (fremskudt portbefæstning) i Europa. Den er beliggende mellem Basztowa-gaden og Florianporten og blev oprindeligt bygget for at sikre sidstnævnte byport. Barbakan blev opført i gotisk stil i årene 1498-99 i forbindelse med den tyrkiske trussel. Via en brobygning var Barbakan forbundet med Florianporten og var iøvrigt omgivet af en dyb voldgrav (op til 26 m. bred). Grundplanen er halvrund (6/10 af en cirkel); bygningen har skydeskår (ialt 130) i 3 etager og er forsynet med 7 små tårne. Murene er ca. 3 meter tykke. Bygningen har to porte, én på Kleparz-siden og én vendt mod Florian-muren. Denne sidste blev skabt i årene 1839-1842 (efter nedrivningen af forbindelsesbygningen til Florianporten) i stedet for det gotiske tårn fra 1422. Foran porten på Kleparz-siden fandtes en vindebro over voldgraven, der hvilede på 4 søjler af sten og mursten.

Florianporten (Brama Floriańska)
Byens hovedport, bygget ved slutningen af det 13.årh.; afslutter Floriangaden mod nord. Ved slutningen af det 15.årh. tilføjedes øverst en etage i mursten, der omfattede en fremskudt, lukket balkon til forsvarsformål, hvilende på stenkonsoller. I balkonens bund er der huller, hvorigennem fjenden kunne beskydes og på anden måde bekæmpes (eng.: machicouli gallery). På samme tid opførtes en forbindelsesbro, en såkaldt “hals” mellem porten og Barbakan (nedrevet i 1.halvdel af det 19.årh.). Florianporten var herefter den repræsentative adgangsvej til byen og – via Kongevejen – til Wawel. Sammenbygget med porten ses rester af den middelalderlige bymur.

Sukiennice
Sukiennice (betyder Klædeboder) er en betegnelse for handelsboder med klæder m.v., som regel opført på byernes torve. Sukiennice i Kraków er en lang markedshal, bygget ved slutningen af det 14.årh. 1556-1560 skete der (efter en brand i 1555) en ombygning i renæssancestil (G.M.Padovano, S.Gucci). 1875-79 blev Sukiennice ombygget igen og fik karakter af en repræsentativ bygning med handelsmæssige og museale formål. I stueetagen findes i de to sideskibe boder/småbutikker med tøj, glas, keramik, rav, souvenirs m.m. ligesom der findes en café. På 1.sal findes samlinger fra Nationalmuseet. I og omkring Sukiennice – der er beliggende midt på hovedtorvet – er der altid en strøm af turister; omkring bygningen ses mange blomsterboder – samt store flokke af næsten tamme duer.

Sukiennice på Hovedtorvet

Bygningens historie rækker tilbage til Kong Bolesław den ærbare, som, da han i 1257 opholdt sig i byen, forpligtede sig til at bygge en markedsplads – Sukiennice. I begyndelsen var der tale om en gade med kramboder på begge sider. Om natten kørte vognene med varer ind i gaden, der blev lukket i begge ender med gitre. På den måde skabtes et sikkert ly for de handlende og deres varer. Med udgangspunkt i disse kramboder skabtes efterhånden bygningen Sukiennice. I det 14.årh. blev bygningen ombygget og moderniseret af kong Kazimierz den Store, hvorved der opstod et stort treskibet bygningsværk på 108 meter i længden og 18 meter i bredden. Fra den tid stammer de gotiske træk i tårnspidser og mure.
Sukiennice’s nuværende fremtoning skyldes især arkitekt Tomasz Pryliński, der stod for ombygningen i 1875-79. Først og fremmest byggede han arkader på begge sider af hovedskibet. Søjlehovederne blev tegnet af Jan Matejko.På førstesalen indrettedes en afdeling af Nationalmuseet. Det nye Sukiennice blev indviet 3.oktober 1879.
Sukiennice, der er én af de mest kendte bygninger i hele Polen, tjener ikke kun handelsmæssige formål. I stueetagen har man således afholdt store fester. I 1787 blev kong Stanisław August Poniatowski fejret af byen ved en banket for flere tusinde gæster. I gennemgangshallen midt i bygningen hænger der en kniv i en jernlænke; knivens oprindelse og betydning er ikke helt klar, men iflg. sagnet har den forbindelse til to brødre, der byggede Mariakirkens tårne; da den ene broder byggede det ene tårn højere og smukkere end det andet, dræbte hans broder ham i vrede med kniven, hvorefter drabsmanden begik selvmord.
I 1883 indviedes afdelingen af Nationalmuseet i de smukke rum på 1.sal i bygningen. For tiden findes her udstillinger af polsk maleri og billedhuggerkunst fra 2.halvdel af det 18.årh. til slutningen af det 19.årh.I den første sal ser man malerkunst fra Stanisław Augusts tid, bl.a.: M.Bacciarelli, P.Krafft, J.Ch.Lampi, J.Grassi, J.P.Norblin, K.Wojniakowski. I den anden sal findes billeder af de mest kendte malere fra den polske, romantiske periode. I den tredie sal findes værker af kunstnere som: M.Stachowicz, W.K.Stattler, Jan Matejko, J.Malczewski, T.Ajdukiewicz, J.Chełmonski. I den fjerde sal ses værker af: H.Siemiradzki, A.Grottger, J.Kossak, J.Brandt, H.Rodakowski, M.Gottlieb, A.Gierymski, O.Boznańska, W.Podkowiński, J.Falat. I den femte sal kan man beundre malerkunsten fra den polske, impressionistiske periode.

Wawel i vintersne – Foto: Sylwia Dziedzina

Rådhustårnet
Tårnet står på Hovedtorvet (Rynek Główny) og hører til de mest kendte arkitektoniske motiver i Kraków. Det blev sammen med rådhuset opført ved overgangen mellem det 13. og 14.årh. Det er bygget i gotisk stil og på fundamenterne til en tidligere bygning på stedet. På grund af omfattende ødelæggelser blev selve rådhuset nedrevet i første halvdel af det 19.århundrede. Tilbage står således tårnet alene, der har en højde af 70 meter; tårnet har en hældning på 55 cm i forhold til en lodret linie. I kælderen under tårnet og det tidligere rådhus fandtes gennem århundreder byens fængsel og torturkammer samt en ølstue. I dag rummer kælderen en stiligt indrettet café.
I selve tårnet befinder sig en afdeling af Kraków’s byhistoriske museum med udstillinger, der illustrerer bystyrets historie. Ud mod Szewska-gaden er der tilbygget en ny adgangstrappe, udsmykket med stenløver, der er hentet fra Morstin-slægtens slot i Pławowice.

Det gamle rådhustårn

Jagiełło-Universitetet (Uniwersytet Jagielloński)
Universitetet er ét af de ældste i Europa, grundlagt i 1364 af kong Kazimierz den Store. Den repræsentative universitetsbygning, Collegium Maius, blev opført i det 14.-15.årh. Bygningen blev bygget med en firkantet grundplan og med en indre gård. Stueetagen ud mod den indre gård er forsynet med smukke buegange efter italiensk mønster. I dag anvendes en del af rummene i denne hovedbygning til repræsentative formål, mens andre rummer universitetsmuseet. I museets samlinger findes bl.a. astronomiske instrumenter, såvel som apparatur inden for fysik og kemi samt gamle billeder og skulpturer. – Ved Jagiełło-universitetetet studerede bl.a. Mikołaj Kopernik (Copernicus).

Collegium Maius, den ældste – gotiske – universitetsbygning i Kraków

Maria-kirken (Kościół Wniebowzięcia Najświętszej Marii Panny, Mariacki)
Maria-kirken (Den Hellige Jomfru Marias Himmelfarts Kirke) ligger ved Hovedtorvet (Rynek Główny), på den østlige side. Den ældste romanske kirke opførtes i første halvdel af det 13.årh. Den nuværende gotiske bygning opstod i 14.årh. I første halvdel af det 15.årh. blev der tilføjet sidekapeller. Denne bemærkelsesværdige, treskibede kirkebygning er forsynet med to tårne. Det højeste af tårnene bærer en smuk gotisk kuppel med en barokkrone. Dette tårn var byens vægtertårn, og herfra hører man stadig hver hele time “hejnał mariacki”, Kraków’s musikalske symbol.
Det mest værdifulde stykke inventar i kirken er den berømte altertavle, udført af Wit Stwosz i årene 1477-89 og foræret som en gave til kirken af adelstand og borgere i Kraków. Dette værk, en femfløjet altertavle, repræsenterer det kunstnerisk mest fremragende inden for den sengotiske kirkelige kunst i Europa og specielt når det som her drejer sig om altertavler af skabstypen. På tavlen ser vi fremstillet et stort antal scener af Marias og Kristi liv med 200 figurer, alle udskåret i lindetræ.

Maria-kirken

I presbyteriets vinduer er de smukke mosaikruder fra det 14.årh. bevaret. Kirkens indre smykkes bl.a. af et værk i polykromi, udført af Józef Mehoffer og Stanisław Wyspiański m.fl. efter udkast af Jan Matejko. Bemærkelsværdige er også korstolene fra det 17.årh., der er dekoreret med udskårne scener fra det Nye Testamente. Rigt udsmykkede altre, især i barokstil, står i sideskibene og sidekapellerne. Her findes også værdifulde malerier af bl.a. Szymon Czechowicz og Dominik Estreicher. Ved siden af et stenkrucifix af Stwosz ses et pragtfuldt ciborium (hostiegemme) i renæssancestil, et værk af en italiensk kunstner: Jan Maria Padovano. Blandt talrige mindesmærker og epitafier over borgere i Kraków bør fremhæves: bronzepladerne over slægterne Salomon og Boner samt gravstenene over familierne Montelupi og Cellari.

Anna-kirken
Den hellige Annas Kirke ligger ved ul. Św. Anny. Den første trækirke opstod på stedet i det 14.årh. I første halvdel af det 15.årh. opførtes – efter en brand – en muret kirke i gotisk stil, bekostet af kong Władysław Jagiełło. Den nuværende kirke blev, efter nedrivning af den gotiske bygning, opført i 1689-1703, bekostet af Akademia Krakowska og projekteret af Tylman van Gameren. Det er en af de smukkeste barokbygninger i Polen. Kirkens indre smykkes af skulpturer og arkitektoniske mesterværker (herunder alteret) af bl.a. Baltazar Fontana og malerier af bl.a. Karol Dankwart.

Den hellige Wojciech’s Kirke
Wojciech-kirken (latin: Vojtechus) står på det sydlige hjørne af Hovedtorvet. Den ældste trækirke på dette sted stammede fra overgangen mellem det 10. og 11.årh. Den nuværende bygning i romansk stil, en enskibet stenkirke med firkantet korbygning, er fra begyndelsen af det 12.århundrede; den blev dog delvis omformet i barokstil i 17.-18.årh. I kælderen under kirken findes et arkæologisk museum med udstillinger om Hovedtorvets historie og udvikling, herunder også denne kirkes historie.

Sankt Peters og Sankt Pauls Kirke
Kirken, der ligger ved ul.Grodzka, blev bygget i årene 1597-1619 til jesuitterne, bekostet af kong Sigmund Vasa (Zygmunt III Waza). Det er en enskibet barokbygning med halvrund korbygning. På hver side af hovedskibet findes en række kapeller. Fra kirkens interiør må især fremhæves det senbarokke hovedalter, udført i 1735.

Sankt Peter og Pauls Kirke (Kościół św.Piotra i św.Pawła)

Sankt Andreas Kirke
Kirken, der ligger ved ul.Grodzka, er i romansk stil og en af de ældste bygninger i Kraków. Den blev bygget i slutningen af det 11.årh. og ombygget i det 13.årh. Bygningen er treskibet med halvrund korbygning og to tårne mod vest. Til kirken hører også Clarissa-søstrenes Kloster (bygget ca.1325), hvor der findes stort antal religiøse kunstværker og relikvier.

Sankt Andreas Kirke (Kościół św.Andrzeja)

Franciskanerkirken
Franciskanerordenen kom til Kraków fra Prag i 1237. Deres murstenskirke (ved ul.Franciszkanska) i tidlig gotisk stil blev indviet i 1269. I det 14.årh. begyndte opførelsen af det tilhørende kloster. Kirkebygningen blev forlænget i det 15.årh. Kirken er gravplads for Kraków-fyrsten Bolesław den Ærbare og hans søster Salomea.

Franciskanerkirken (Bazylika oo. Franciszkanów)

Den Hellige Treenigheds Kirke (Dominikanerordenens Kirke) og Dominikanerklostret
ligger ved Plac Dominikański. Der fandtes meget tidligt en romansk kirke på dette sted. I 1222 overdrog biskoppen af Kraków kirken til dominikanerordenen, der var indkaldt fra Bologna i Italien. Ordenen begyndte opførelsen af et kloster og – efter tatarernes angreb – en ny gotisk kirkebygning, dvs fra slutningen af det 13. til slutningen af det 14.årh.
Klosterbygningen hører til de største i Polen.

Den Hellige Treenigheds Kirke (Kościół św.Trójcy / Bazylika oo. Dominikanów)

Helligkorskirken
ved ul. Św. Krzyża er en gotisk kirkebygning med tårn, der er opført i det 14. og begyndelsen af det 15.årh. Af kirkens inventar kan bl.a. fremhæves det værdifulde gotiske triptykon fra omkring år 1517, krucifixet fra 1520, de sengotiske korstole samt prædikestolen.

Paulinerkirken og Paulinerklostret
Kirken er treskibet og fra 1751. Fra 2.halvdel af det 19.årh. er krypten begravelsesplads for mange fremtrædende polakker.

Sankt Katarinas Kirke
ved ul. Augustiańska, blev i 1363 skænket af kong Kazimierz den Store til Augustinerordenen. Den er et eksempel på Kraków-skolen inden for gotisk arkitektur, bl.a. karakteriseret ved et midterskib, der er væsentligt højere end sideskibene og ved en samtidig anvendelse af kampesten og mursten i byggeriet. Kampesten blev således anvendt til de dekorative elementer i bygningen.

Bernardinerkirken
Den første kirke blev opført i træ i 1453. Den nuværende kirke er bygget 1659-80 som en treskibet bygning i barokstil.

Bernadinerkirken

Kazimierz – Kraków’s jødiske bydel
ligger lige syd for Den Gamle By. De første jøder slog sig ned i Kazimierz i 2.halvdel af det 14.årh. Hertil søgte jøder, der var blevet fordrevet fra andre lande. Der opstod her synagoger, jødiske skoler og trykkerier. Mange jødiske intellektuelle boede og virkede her.
Ved slutningen af det 18.årh. – efter Polens deling – udstedte de østrigske myndigheder en ordre om at forflytte alle jøder fra hele Kraków til Kazimierz, hvormed begrebet “jødisk ghetto” for første gang blev indført i Kraków. I 1930’erne, efter Hitlers magtovertagelse, ankom også jødiske flygtninge fra Tyskland til denne bydel. Ved udbruddet af 2.verdenskrig boede der ca. 64.000 jøder i Kraków, dvs. omkring 25% af det samlede indbyggertal. Efter krigen vendte kun få jøder tilbage til Kazimierz.

Det tidligere rådhus i Kazimierz. Bygningen rummer nu Etnografisk Museum

Den jødiske bydel Kazimierz var et center for jødisk kultur i hele Polen, men dens betydning rakte også langt ud over landets grænser. Man kan sige, at Kazimierz i en vis periode var en jødisk verdenshovedstad.

Den gamle synagoge i Kazimierz – den ældste sakrale, jødiske bygning i Polen; opført i det 15.årh., genopført efter ødelæggelsen under 2.verdenskrig. Nu museum for jødernes historie i Krakow

Kazimierz. østsiden af ulica Szeroka

I dag kan turister i denne bydel se jødiske synagoger, teatre, skoler, kirkegårde og den jødiske menigheds administrationsbygning.

Guds Legems Kirke (Kościół Bożego Ciała) i Kazimierz, set fra Wolnica-pladsen

Nowa Huta – Kraków’s største bydel
Nowa Huta – ca. 10 km øst for Den Gamle By – regnes i dag som en del af Kraków, men blev oprindeligt planlagt som en selvstændig by. Indbyggertallet er i dag ca. 220.000. Byen blev opført fra 1948 og skulle rumme boliger og alle andre bymæssige faciliteter for de ansatte ved det samtidigt opførte, enormt store stålværk på stedet (Lenin-værket / Huta im.Lenina), hvor der skulle forarbejdes jernmalm fra Sovjetunionen. Stålværket hedder i dag Huta im. T.Sendzimira. Udover dette rummer byen store tobaksfabrikker og cementværker.
Byen blev planlagt og bygget på ganske kort tid. Byplanen vækker mindelser om baroktidens planlægning af hele byer. Fra en rund, central plads, udgår 5 gader som radier. Hele planlægningen af byen såvel som realiseringen af enkelte dele, således bygningen af den centrale plads, anvendelsen af søjlegange m.v. blev et af de mest betydningsfulde eksempler på bygningskunsten i den socialistiske realismes periode.

Tyniec
er en lille forstad sydvest for centrum, ved Wisła-floden, først og fremmest kendt for det gamle, befæstede benediktinerkloster, beliggende på den høje bred ud mod floden. Fra det befæstede kloster kunne man i middelalderen kontrollere adgangen til Polens hovedby gennem floddalen fra sydvest. Klosteret, der stammer fra det 11.årh., var med sin beliggenhed naturligt beskyttet og vanskeligt at indtage. Alligevel blev det brændt ned af mongolerne i det 12.årh., af svenskerne i det 17.årh. og af russerne i det 18.årh. Benediktinermunke har boet og arbejdet i klostret i næsten et årtusinde. Kun lidt er bevaret af klosterbygningen fra det 11.årh. Først blev den erstattet af en gotisk bygning, siden – i det 16.årh. – af en bygning i renæssancestil. Den nuværende klosterkirke i barokstil stammer fra det tidlige 17.årh.Man går ind i klostret gennem en imponerende port, der åbnes hver dag før klokken 5. Fra Tyniec-højen er der en smuk udsigt over Wisła-dalen og Kraków. I kirken kan man hver dag under gudstjenesten kl.17 høre munkene synge på latin.

Ulica Kanonicza set mod syd; i baggrunden ses Wawel

Museer i Kraków

Muzeum Historyczne Miasta Krakowa , Rynek Główny 35
Kraków Byhistoriske Museum
Muzeum Historyczne Miasta Krakowa, Oddział Dzieje i Kultura Żydów Krakowskich , ul. Szeroka 24
Kraków Byhistoriske Museum. Afdeling for jødisk historie og kultur i Kraków
Muzeum Historyczne Miasta Krakowa, Oddział Dzieje Teatru Krakowskiego , ul. Szpitalna 21
Kraków Byhistoriske Museum. Afdeling for Teatrets historie i Kraków
Muzeum Historyczne Miasta Krakowa, Oddział Walka i Męczeństwo Polaków , ul. Pomorska 2
Kraków Byhistoriske Museum. Afdeling for polakkernes kamp og martyrium
Muzeum Historyczne Miasta Krakowa, Wieża Ratuszowa , Rynek Główny 2a
Kraków Byhistoriske Museum. Rådhustårnet

Wawel
Museet på Wawel, se ovenfor under afsnittet om Wawel

Muzeum Narodowe , Gmach Główny, al. 3 Maja 1
Nationalmuseet. Hovedbygningen
Muzeum Narodowe, Dom Jana Matejki , ul. Floriańska 41
Nationalmuseet. Jan Matejko’s Hus (polsk maler)
Muzeum Narodowe, Muzeum Stanisława Wyspińskiego w Kamienicy Szołayskich , ul.Szczepańska 11
Nationalmuseet. Museet for Stanisław Wyspiański (polsk digter og billedkunstner) i Szołayski-bygningen
Muzeum Narodowe, Sukiennice , Rynek główny 1-3
Nationalmuseet. Afdelingen for polsk kunst fra det 19.årh. i Sukiennice-bygningen på Hovedtorvet
Muzeum Narodowe, Muzeum Książąt Czartoryskich , ul. św. Jana 19
Nationalmuseet. Czartoryski-fyrsternes Museum

Dworek Jana Matejki , ul. Wańkowicza 15
Den polske maler Matejko’s museum.

Muzeum Archeologiczne , ul. Poselska 3
Arkæologisk Museum

Muzeum Etnograficzne , pl. Wolnica 1
Etnografisk Museum

Muzeum Geologiczne , ul. Senacka 3
Geologisk Museum

Muzeum Historii Akademii Górniczo-Hutniczej , ul.al. Mickiewicza 30
Historisk Museum for Akademiet for Minedrift og Metallurgi

Muzeum Historii Fotografii , ul. Józefitów 16
Fotografihistorisk Museum

Muzeum Historii Armii Krajowej , ul. Bosacka 13
Museet for den polske Hjemmehærs historie.

Muzeum Farmacji , ul. Floriańska 25
Farmaceutisk Museum

Muzeum Archidiecezjalne , ul. Kanonicza 19
Ærkebispdømmets Museum

Muzeum Pamięci Narodowej , pl. Bohaterów Getta 18
Museet for National Erindring

Muzeum Lotnictwa Polskiego , al. Jana Pawła II 39
Museet for den Polske Luftfart

Muzeum Przyrodnicze PAN , ul. św. Sebastiana 9
Naturhistorisk Museum under det Polske Videnskabernes Akademi

Muzeum Teatru Starego im. Heleny Modrzejewskiej , ul. Jagiellońska 1
Helena Modrzejewska-Museet for ældre Teaterhistorie

Muzeum Ukraińskiej Sztuki Sakralnej , ul. Paulińska 28
Museet for Ukrainsk Kirkelig Kunst

Muzeum Uniwersytetu Jagiellońskiego , Jagiellońska 15
Jagiełło-Universitetets Museum

Muzeum Ubezpieczeń , ul. Dunajewskiego 3
Forsikringshistorisk Museum

Muzeum Zoologiczne , ul. Ingurdena 6
Zoologisk Museum

Centrum Sztuki i Techniki Japońskiej “Manggha” , ul. Konopnickiej 26
Center for Japansk Kunst og Teknik “Manggha”

Centrum Kultury Żydowskiej
Center for Jødisk Kultur

Ośrodek Muzealny PTTK , ul. Westerplatte 15
Museumscenter under PTTK (Polsk Selskab for Turisme og Hjemstavnslære)

Regionalne Muzeum Młodej Polski , “Rydlówka”, ul. Tetmajera 30
Regionalmuseum der belyser den litterære og kunstneriske gruppe og epoke Młoda Polska fra overgangen mellem det 19. og 20.årh.

Ulica Wiślna set fra Planty mod torvet. Tv. tilbygningen (med våbenhus) til Sankt Norberts Kirke (Kościół św.Norberta), bygget 1636-43

Omegnen

Kraków ligger i Wisła-floddalen. Nordvest for Kraków findes et bakket terræn med hvide klipper fra juratiden, den såkaldte Jura Krakowsko-Częstochowska. Wawel-højen danner begyndelsen til dette klippelandskab, der strækker sig mod nordvest over Ojców, Olkusz og Ogrodzieniec til Częstochowa.
Straks syd for Kraków begynder et kraftigt bakket landskab, der længere sydpå går over i egentlige bjerge, hørende til Beskidy-bjergområdet.

Wieliczka
Ca.15 km sydøst for Kraków ligger den lille by Wieliczka. Byen blev grundlagt i 1290. Den største turistattraktion – og grunden til at byens navn er verdenskendt – er Muzeum Żup Krakowskich, dvs. Saltminemuseet. Dette museum, der er et af de største museer for minedrift i Europa, befinder sig i de underjordiske udgravninger og dækker minedriften i den over 700 år gamle saltmine. I 1978 blev minen og museet opført på UNESCO’s liste over verdens kultur- og naturarv. I 1994 blev museet anerkendt som historisk mindesmærke af den polske præsident. Saltminen består af en 200 kilometer lang labyrint af gange, beliggende på ni niveauer. Minen måler 327 meter i dybden og labyrintens gange forbinder ialt ca. 2000 kamre.
Se den selvstændige side om Wieliczka med fotos og links.

Krzeszowice .
*Se den selvstændige side om Krzeszowice, herunder om Klosteret i Czerna og borgen Tęczyn i Rudno

Ojców Nationalpark
med bl.a. borgen Pieskowa Skała ligger ca. 20 km mod nordvest.
Se den selvstændige side om Ojców Nationalpark

Motiv fra Hovedtorvet

Indkvartering

Booking.com
Kraków:

Generelle links vedr. indkvartering i Kraków:

Magiczny Kraków (polsk, engelsk, fransk, tysk, russisk, spansk og italiensk). – med praktiske oplysninger for turister, herunder indkvartering.

Indkvartering i omegnen:

*Bed & Breakfast *
Maków Podhalański

Spisesteder:

Magiczny Kraków (polsk, engelsk, fransk, tysk, russisk, spansk og italiensk). – Med praktiske oplysninger for turister, herunder spisesteder

Wawel-borghøjens sydlige skråning

Andre internetsider og kilder

Magiczny Kraków (polsk, engelsk, fransk, tysk, russisk, spansk og italiensk). Her findes en meget omfattende underside om turisme, både attraktioner, transportformer, kultur, overnatningssteder, bykort, bydelene Kazimierz og Nowa Huta og meget andet.

Wawel klædt i sne – Foto: Sylwia Dziedzina

borge

bycentre

byporte

domkirker

floder

gademiljøer

kirkeklokker

kirker

klædeboder

klostre

museer

portbefæstninger

rådhustårne

synagoger

torvemiljøer

Kort

Søg efter overnatning

Booking.com

Kraków

Afstande i km

Indbyggertal

Beliggenhed og historie

Turistattraktioner

Omegnen

Indkvartering

Andre internetsider og kilder

borge

bycentre

byporte

domkirker

floder

gademiljøer

kirkeklokker

kirker

klædeboder

klostre

museer

portbefæstninger

rådhustårne

synagoger

torvemiljøer

Kort

Rating

Søg efter overnatning

Søg

Tags med flest steder

Kraków

Afstande i km

Indbyggertal

Beliggenhed og historie

Turistattraktioner

Omegnen

Indkvartering

Andre internetsider og kilder

borge bycentre byporte domkirker floder gademiljøer kirkeklokker kirker klædeboder klostre museer portbefæstninger rådhustårne synagoger torvemiljøer

Kort

Rating

Søg efter overnatning

Søg

Tags med flest steder

borge

bycentre

byporte

domkirker

floder

gademiljøer

kirkeklokker

kirker

klædeboder

klostre

museer

portbefæstninger

rådhustårne

synagoger

torvemiljøer