Kościan


Rådhuset i Kościan. – Photo by: János Korom Dr on Flickr

Afstande i km

Wolsztyn
48 km v,
Sulechów
86 km v,
Szamotuły
80 km n, 81 km sv, 39 km sø, 74 km sø, 34 km s, 44 km nø, 112 km nv, 101 km sv, 47 km nø, 45 km s, 31 km ø, 57 km nø, 65 km nø, 105 km nv, 55 km sv, 108 km sv

Indbyggertal

23.952 (2014)

Beliggenhed og historie

Kościan ligger i det vestlige Polen, sydvest for Poznań.

Fra 1242 kendes den første omtale af byens navn, her i formen “Costan”. Byen fik købstadrettigheder i 2.halvdel af det 13.årh. I begyndelsen var Kościan ejet af de storpolske fyrster, fra 1296 af de schlesiske fyrster af Głogów-linien og fra 1332 var byen ejet af den polske konge. I slutningen af det 14.årh. blev Kościan hovedby i et distrikt (powiat) i spidsen for hvilket stod en kongeligt udnævnt starosta. Byen blev kendt for sin klædefremstilling; produkterne blev bl.a. leveret til det kongelige hof, og en del gik til eksport. Under svenskekrigene i 1600-tallet blev byen afbrændt og borgen nedrevet. Borgen (fra slutningen af det 14.årh.) er ikke siden blevet genopbygget. Der er ingen rester tilbage og på stedet byggede man siden et hospital. Fra 1793 hørte byen til Preussen, fra 1919 igen til Polen. Under den tyske besættelse i 2.verdenskrig blev mange af byens indbyggere myrdet, herunder patienter paa det psykiatriske hospital. Efter krigen blev byen genopbygget og der opstod nye virksomheder, herunder et slagteri og en tobaksfabrik, ligesom sukkerfabrikken genoptog sin virksomhed. I 2011 blev det lokale mejeri overtaget af koncernen SM Mlekovita, der stadig driver det.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Jomfru Marias Himmelfarts Kirke
Sognekirkens historie i Kościan går tilbage til ca.1289. Bygningen af den nuværende kirke påbegyndtes i 1333. I det 15.årh. blev der tilbygget sideskibe og seks kapeller. Tårnet brød sammen ved en brand i 1547. Det blev genopbygget, men styrtede påny sammen under en orkan i 1711, og det er ikke siden blevet genopbygget. Kirken er i gotisk stil, bygget i mursten i vendisk forbandt.

Herren Jesus’ Kapel
Denne kirke var oprindeligt en klosterkirke, der hørte under Dominikanerordenen. Kirken og klosteret brændte i 1503 og under svenskernes angreb i 1655 blev kirken påny afbrændt. Det blev genopbygget som et kapel, der fik sit nuværende udseende i 1905-1908.


Helligåndskirken i Kościan. – geo573, Kościół pw Ducha Świętego – panoramio, CC BY 3.0

Helligåndskirken
Kirken fandtes sandsynligvis allerede før 1385 og var bygget udenfor bymuren, i Poznań-forstaden. I 1385 fandtes ved denne kirke et tilflugtssted for gamle og syge, kaldet Helligåndshospitalet. Kirken blev ombygget til sin nuværende form (gotisk stil) i midten af det 15.årh. men dog med enkelte tilbygninger i 1600-tallet.

Rådhuset
Den første omtale af et rådhus i byen stammer fra 1385. Det nuværende rådhus blev bygget i begyndelsen af det 19.årh. og ombygget i eklektisk stil i begyndelsen af det 20.årh. Bygningen er i 3 etager med et firkantet tårn. Det tidligere rådhus rummer nu et regionalmuseum.

Det tidligere Bernadinerkloster
Klosteret blev opført i 1605-1611. Efter ordenens ophævelse i 1830 skete en betydelig ombygning og bygningerne blev i de følgende år anvendt til mange forskellige formål. I dag rummer disse bygninger det Amtslige Neuropsykiatriske Hospital. – Af klostermuren fra det 17.årh. står der stadig fragmenter tilbage.

Bymuren
Af bymuren fra det 14.-16.årh. findes stadig rester.

Den gamle vindmølle
Møllen er af gammel type med fire roterende vinger. Den blev bygget i 1714.

Vandtårnet
Vandtårnet i Kościan hører i arkitektonisk henseende til de mest originale bygninger af denne type i hele Polen. Vandtårnet har været et integreret element i byens vandforsyningssystem. Det er bygget i 1908 af ingeniør Xaver Geisler, For besøgende er der nu indrettet en klatrevæg. Desuden kan interesserede i alle aldre få adgang til det astronomiske observatorium, der er indrettet i tårnet. Med mellemrum afholdes her også populærvidenskabelige foredrag.

Omegnen

Kanaler
Mellem Kościan og Wolsztyn mod vest findes et større system af kanaler i forbindelse med Obra-floden – en biflod til Warta. Man begyndte at udgrave kanalerne for 200 år siden. Gennem Kościan løber Obra-floden, her også kaldet Kościan-kanalen. Nord for byen fortsætter den i Mosina-kanalen, der har sit udløb i Warta. Obra og kanalerne egner sig over store strækninger til kajaksejlads. Desuden kan man dyrke lystfiskeri i floden og kanalerne.

Indkvartering

Booking.com
Kościan

Andre internetsider og kilder

Kościan

Kort
Kościan
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software