Kołobrzeg


Molen i Kołobrzeg. – Billede af Przemysław Krzak fra Pixabay

Afstande i km

Lufthavnen ved Goleniów
97 km sv,
Nowogard
72 km sv, 38 km sø, 79 km nø, 67 km sv, 14 km, 224 km ø, 104 km sv, 49 km sv, 99 km nø, 66 km sv, 42 km ø, 40 km ø, 49 km sv, 46 km, 68 km sø, 157 km sv, 25 km ø, 51 km sø, 111 km sv, 144 km sv, 31 km sv, 13 km nø, 483 km sø

Indbyggertal

44.876 (2008)

Beliggenhed og historie

Kołobrzeg ligger ved Parsęta-flodens udmunding i Østersøen og er – næstefter Gdańsk/Gdynia – den største polske by, der ligger direkte ved havet.
Kołobrzeg er en af de ældste byer i Pommern. Siden slutningen af bronzealderen har flere folkestammer beboet området. Arkæologerne har fundet spor af bebyggelser fra det 6. og 7.årh., bl.a. på det sted hvor Kołobrzeg’s gamle bydel nu ligger. I det 9.årh. blev der opført en fæstning ved mundingen af Parsęta og i år 1000 blev der oprettet et bispesæde her. Efter at byen i 1266 havde fået købstadrettigheder udvikledes og udbyggedes den til en betydelig handelsby.I forbindelse med byens udvikling havde saltproduktionen meget stor betydning. I begyndelsen af det 14.årh. indtrådte byen i Hanseforbundet.
I tidens løb har Kołobrzeg været på både polske, svenske og tyske hænder.
I slutningen af 2.verdenskrig blev størstedelen af byen (ca. 85 %) ødelagt; den blev genopbygget efter regeringsbeslutninger herom i 1950’erne.
I midten af det 19.årh. begyndte man at udvide havnen og bygge kuranstalter, hvor man tilbød bl.a. saltbade. Kołobrzeg er en gods- og trafikhavn med forbindelser til bl.a. Skandinavien og Bornholm. Byen er hjemsted for Polska Żegluga Bałtycka (Det Polske Østersørederi).


Badestranden ved Kołobrzeg

Turistattraktioner

Bl.a.: Maria-kirken fra det 14.årh., det nygotiske rådhus, “Krudttårnet” fra det 15.årh., den gamle henrettelsesplads, saltvandskilden i Źródlana-gaden og de middelalderlige saltminer.
Hyggelige og smukke butikker, caféer og restauranter giver det gamle bycentrum nyt liv. Den lange (6 km) og brede sandstrand hører til de smukkeste ved Østersøen. Fyrtårnet og den 220 m lange mole besøges flittigt af turisterne.
Kołobrzeg er et ideelt mål både for en badeferie og et kurophold.

Seværdigheder i udvalg:

Den Allerhelligste Jomfru Marias Himmelfarts Konkatedral eller Maria-Basilikaen
er en femskibet halkirke i gotisk stil, bygget i det 14.årh. Fra 1972 er kirken konkatedral i Koszalin-Kołobrzeg stift. Opførelsestidspunktet kan ikke præcist fastslås, men man mener, at man er begyndt at bygge sognekirken i Kołobrzeg i begyndelsen af det 14.årh. på stedet for den tidligere Sankt Nikolaj-kirke. Mod slutningen af det 15.årh. blev det nordlige og det sydlige tårn forbundet til en stor tårnblok ved tilmuring af opholdet mellem dem. Samtidig blev midterdelen forsynet med en tårnhjelm, hvormed tårnsektionen fik det nuværende udseende. I 1945, under kampene om Festung Kolberg, var kirkebygningen en vigtig del af byens forsvar; i den forbindelse blev bygningen ødelagt af beskydning fra det sovjetiske artilleri. I 1957 påbegyndtes genopbygningen. Efter at en del af bygningen havde været indrettet til museum blev hele kirken i 1974 taget i brug til gudstjeneste. I 1979 fik kirken igen tilkendt funktionen som kollegiatkirke.


Maria-kirken

Johannes Døbers Kirke (Kościół św.Jana Chrzciciela)
I Kołobrzeg-Budzistowo ligger den lille Johannes Døbers Kirke, der er nævnt i de skriftlige kilder fra 1222. Kirken er det eneste bygningsmindesmærke fra det tidligt middelalderlige Kołobrzeg såvel som den ældste teglstensbyggede kirke i det centrale Pommern. Bydelen Budzistowo ligger syd for den nuværende gamle by. Her, langs Parsęta-flodens østlige bred, lå den ældste bebyggelse; siden byggede man længere nordpå, men stadig øst for floden, hvor byens centrum nu ligger. Kirken blev grundlagt af fyrstinde Mirosława, gift med den vestpommerske fyrste Bogusław II. Bygningen er i romansk stil med apsis mod øst. Senere blev kirken dog udvidet en del og fremtræder nu som en gotisk bygning. Oprindeligt var den nordlige kirkedør forbeholdt kvinder, mens den anden var beregnet for mænd.

Krudttårnet (Baszta Prochowa)
Ved Dubois-gaden i den gamle bydel finder man Krudttårnet. Det er den eneste bevarede del af de middelalderlige forsvarsværker. Tårnet er meget højt, med 4 etager. Murene er smykket med adskillige blændinger.
Tårnets oprindelige navn var Baszta Lontowa, men man ændrede navnet efter 2.verdenskrig. Der fandtes et andet Krudttårn ved de nuværende gader Katedralna og Rzeczna, men det blev ødelagt ved en krudteksplosion i 1652.
Tårnet rummer nu en afdeling af Selskabet for Polsk Turisme og Hjemstavnskundskab.

Fyrtårnet (Latarnia morska)
Fyrtårnet i Kolobrzeg er placeret på østersøkysten mellem fyrtårnene i Niechorze (34 km mod sydvest) og Gąski (22 km mod nordøst). Fyrtårnet administreres af Farvandsdirektoratet i Słupsk, og der er adgang for besøgende. Anvendelsen af navigationslys på dette sted begyndte i 1666. I de følgende århundreder anvendtes forskellige bygninger som fyrtårn. I 1909 blev en let bindingsværksbygning erstattet af en mere solid bygning af mursten. Lysets rækkevidde nåede op på 12 sømil, og gaslyset befandt sig i en højde af 25 m.o.h. I 1945 sprængte tyskerne dette fyrtårn i luften, da det blev anvendt som orienteringspunkt af de polske styrker under kampene om Kołobrzeg. Kort efter krigshandlingernes ophør begyndte man at bygge et nyt fyrtårn; det bortsprængte fyrtårn havde stået foran fæstningsværkerne; ved bygningen af det nye tårn anvendte man selve fæstningen som fundament. Det nuværende fyrtårn er 26 m højt og lysets højde over havet er 36,5 m. Lysets rækkevidde er 16 sømil (29,6 km).

Havnen i Kołobrzeg
Havneområderne er beliggende langs begge bredder af floden Parsęta. På højre side ligger handelshavnen og anløbsbroen for passagerskibe.I handelshavnen betjenes årligt over 150 skibe. Havnen kan anløbes af skibe med op til 4,5 meters dybgående. Bølgebryderne ved indsejlingen til havnen er under udbygning for at gøre havnen endnu mere sikker og tilgængelig for endnu flere skibe. På øen Solna ligger lystbådehavnen og på venstre bred fiskerihavnen og krigshavnen. Fiskerflåden i Kołobrzeg omfatter 114 både.


Havnebillede fra Kołobrzeg

Rådhuset (Ratusz Miejski)
Rådhuset var gennem århundrederne en borgernes fæstning og byens visitkort. En rådhusbygning kender man tilbage til 1380. Hansebyernes rådhuse var ofte prægtige bygningsværker, der skulle vidne om byernes rigdom og ambitioner. Under en belejring i 1807 blev det oprindelige, gotiske rådhus ødelagt og det blev overvejet helt at rive det ned. Dette skete dog ikke, man bevarede det, der kunne bevares for at bære vidnesbyrd for eftertiden om fortidens værdier. Det nye rådhus blev opført 1829-32 efter tegninger af den kendte arkitekt Karl Friedrich Schinkel. Den neogotiske bygning blev skabt i overensstemmelse med det nittende århundredes begejstring for romantikken og middelalderen. Rådhuset minder i udseende om en middelalderlig borg: tårne, murtakker og skydeskår kunne pege på en forsvarsmæssig anvendelse af bygningen. I kælderen under rådhuset, hvor de gotiske hvælvinger er bevaret, findes en musikcafé. Besøgende bedes bemærke de rester af den tidligere, middelalderlige bygning, der findes bevaret, især dennes nordøstlige hjørne.


Kołobrzeg. Rådhuspladsen med rådhuset til venstre

Middelalderlige stenhuse
Af disse bør især nævnes huset ved ul.Gierczak nr.5, der er bygget i det 15.årh, men senere dog ombygget. Huset blev beskadiget under 2.verdenskrig, men genopbygget i 1960’erne.

Parker
Kołobrzeg er en by med mange parker, hvor man kan gå rundt i timevis og nyde de grønne omgivelser.

Mindesmærket for Polens Giftermål med Havet (Pomnik Zaślubin Polski z Morzem)
står ved promenaden langs havet og blev afsløret den 3.november 1963. Ideen er at fejre Polens adgang til havet efter 2.verdenskrig. Mindesmærkets hovedelement er et stiliseret flag; andre elementer symboliserer Polens tilstedeværelse i Pommern gennem tusinde år, andre henviser til de hærenheder, der befriede byen i 1945; endelig er der symboler for “vinduet mod verden”, dvs. byens havn.


Kołobrzeg. Et grønt område i centrum med Maria-kirken i baggrunden

Fæstningen Kołobrzeg
Før Kołobrzeg blev et kursted, var det en befæstet by. I 1627 byggedes den første befæstning ved flodmundingen, der bevogte indsejlingen til havnen. Senere byggede preusserne et mere omfattende system af befæstninger med bastioner, redouter (lukkede skanser), raveliner (udenværker, omgivet af grave) og lynetter (skanser, der er åbne bagtil). Senere opførtes et solidt, rundt fort med tykke mure, på hvis øverste platform stod kanoner, der havde hele havneområdet indenfor skudvidde. Herfra blev byen forsvaret under russernes belejring. I 1807 var der således voldsomme kampe omkring Fort Wilczy. De største befæstninger blev bygget i det 17. og 19.årh., hvoraf nogle er bevaret indtil i dag. Mest kendt er Fort Ujście med fyrtårnet. På venstre side af kanalen, lige overfor Fort Ujście kan man se Fort Kleist. Den velbevarede Redoute Morast findes på øen Solna, ved lystbådehavnen og i nærheden, ved Drzewny-kanalen findes en anden redoute: Solna. På det tidligere Fort Wilczy (ul.Fredry) er der nu amfiteater. Fragmenter af fæstningsgrave fra det 18.årh. samt volde, snoede stier og fundamenter til bastioner kan ses i Henryk Dąbrowski-parken.

Det Polske Våbenmuseum (Muzeum Oręża Polskiego) Museet omfatter tiden fra middelalderen til nutiden og dets udstillinger rummer interessante eksempler på våben, uniformer og andre militære emner.

Lystfiskeri
For at kunne fiske i havet skal man købe fiskekort på havnekontoret. Indenfor Kołobrzeg omfatter havet floden Parsęta’s og Drzewny-kanalens udløb i Østersøen, regnet fra jernbanebroerne i byen. Desuden kan fiskes fra bølgebryderen ved havnen, promenademolen og molen ved sanatoriet Arka.

Kurbyen Kołobrzeg
Kołobrzeg har vundet anerkendelse som en af de bedste og største kurbyer. Ud over de sygdomsbekæmpende kure med mineralbade og lign., som man kan gennemgå, så er selve luftens indhold af jod og salt også helsebringende.
For over 150 år siden opstod de første kuranstalter. De kurformer, der er adgang til i Kołobrzeg er saltbade, kulsyrebade, dampbade, inhalation (individuel eller for grupper). Mudder fra Kołobrzeg-området er blevet undersøgt og anvendes nu til lægende formål (mudderbade). I Kołobrzeg anvendes også drikkekure (fårevalle, mælk, mineralvand).I det 20.årh. begyndte man også at anvende filtreret havvand i drikkekurene.
Kurvirksomheden har i dag et betydeligt omfang. Dusinvis af kuranstalter råder tilsammen over ca. 7000 sengepladser. De lidelser, som man i denne kurby først og fremmest sigter på at behandle er: sygdomme i åndedrætsorganerne, hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i bevægelsesorganerne og stofskiftesygdomme (herunder sukkersyge). Hos børn søger man at afhjælpe sygdomme i åndedrætsorganerne, fedme, sukkersyge og hudsygdomme.


Gade i kurbyen med hoteller og sanatorier

Omegnen

Der er mulighed for både ferskvandsfiskeri (floden Parsęta) og kystfiskeri.
13 km mod øst ligger badestedet Ustronie Morskie .

Der er skibsforbindelse fra Nexø til Kołobrzeg.

Indkvartering

Booking.com
Kolobrzeg Byens officielle side

Spisesteder:

Kolobrzeg Byens officielle side


Parti fra den indre by i Kołobrzeg

Andre internetsider og kilder

Kolobrzeg Byens officielle side

Østersøkysten
Vestpommern

Kort
Kołobrzeg
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software