Fra en ridderturnering, der arrangeres i Kętrzyn. – Photo by: robert.zakrzewski on Flickr
28.256 (2012)
Kętrzyn ligger i det nordøstlige Polen, i regionen Mazury, 32 km syd for grænsen til det russiske Kaliningrad-distrikt.
Det område hvor Kętrzyn nu ligger, var i den tidlige middelalder beboet af bartianerne, en prusisk (baltisk) stamme. De blev udryddet, fordrevet eller germaniseret af korsridderne, der i det 13.årh. trængte ind i og efterhånden beherskede det prusiske område, formelt med det formål at kristne og pacificere de hedenske indbyggere. Ordenen opførte en borg ved det nuværende Kętrzyn. I midten af det 14.årh. opførtes en forsvarsmur omkring bebyggelsen.
Området blev siden en del af det tyske Østpreussen. Ordet Preussen er iøvrigt afledt af ordet “prusere” (tysk: prussen), de baltiske stammer, der befolkede området før tyskerne og polakkerne.
Kętrzyn voksede op i borgens skygge og fik i 1357 tildelt købstadrettigheder. Et bombardement i 1942 og kampe i 1945 medførte ødelæggelse af ca. 40 % af byen.
Efter 2.verdenskrig, i 1946, blev området polsk og indlemmet i det nyoprettede Olsztyn amt. Byens polske navn var først Rastembork, der dog kort efter, i 1946, blev ændret til Kętrzyn.
Korsridderborgen
Korsridderne opførte ved det nuværende Kętrzyn en mindre træbygget fæstning, der i 1329 er benævnt i dokumenterne som Rastenburg. Fra midten af 1300-tallet opførte ordenen en stenbygget borg i det sydøstlige hjørne af byen. Det var – og er stadig i dag – et trefløjet bygningskompleks, der mod vest var lukket med en spærremur hvorigennem førte en port. Den vigtigste fløj var den nordlige. De øvrige fløje var økonomibygninger. I borggården var der gravet en brønd til borgens vandforsyning.
Borgen blev delvis ødelagt under 2.verdenskrig, men rekonstrueret i 1960’erne efter gamle tegninger. Bygningerne rummer i dag et museum.
Sankt Jerzy-kirken
Kirken blev opført i midten af 1300-tallet på stedet for den første korsridderfæstning. Det er den bedst bevarede forsvarskirke i Mazury. Af interiøret skal fremhæves prædikestolen fra det 16.årh. og orglet fra det 18.årh.
Store Skole
Nær Sankt Jerzy-kirken står en anden kirkebygning, Sankt Jans Kirke. Den blev opført i midten af det 16.årh. ved ombygning af et kirkegårdskapel fra slutningen af det 15.årh. Den kaldtes “den polske kirke”, fordi gudstjenesten her foregik på polsk. Fra 1546 var der også skole i bygningen. Der blev undervist på latin, men til de obligatoriske fag hørte også tysk og polsk sprog. Undervisningen i polsk ophørte dog omkring 1830. En af skolens elever var den senere historiker Wojciech Kętrzyński (1838-1918), der kæmpede mod germaniseringen af den polske befolkning, og som byen nu er opkaldt efter.
Søområdet:
Mod øst er der kun få kilometer til et kompleks af store søer, hvoraf Mamry og Dargin er de største. Tættere på byen, også mod øst, ligger to mindre søer: Mój og Siercze.
Ulveskansen
I Gierłoż-skoven 8 km øst for Kętrzyn opførte Hitler i 1941 et hovedkvarter med det formål herfra at lede de hærstyrker, der kæmpede mod de sovjetiske styrker. Hovedkvarteret kaldtes Wolfsschanze (på polsk: Wilczy Szaniec, på dansk: Ulveskansen). Det var et meget omfattende kompleks af mange bygninger, de fleste i beton, mens nogle dog var murstensbygninger. Der var flere bunkere, herunder Hitlers egen bunker, der var specielt sikret mod luftangreb. Bygningskomplekset var indhegnet, befæstet og bevogtet i ekstrem grad. Vagtmandskabet var selvsagt talrigt. Ialt var over 2000 personer beskæftiget i hovedkvarteret. Den 20.juli 1944 udførte Claus von Stauffenberg et mislykket attentat mod Hitler i et konferencelokale her. I januar 1945, da den sovjetiske hær nærmede sig, blev bygningerne sprængt i luften. Stedet er nu et museum, der kan besøges af turister.
Spisesteder:
Kętrzyn Byens officielle side.
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software