Kąty Wrocławskie


Kąty Wrocławskie. – Photo by: Bjoertvedt, Katy Wroclawskie IMG 5121, CC BY-SA 4.0

Afstande i km

Oborniki Śląskie
49 km nø,
Sobótka
19 km s,
Brzeg Dolny
41 km n,
Środa Śląska
23 km nv,
Jelcz-Laskowice
49 km ø,
Strzegom
36 km sv, 57 km sv, 61 km sø, 71 km nv, 51 km sv, 44 km v, 52 km nv, 63 km nv, 82 km nø, 42 km sø, 47 km sø, 56 km nø, 41 km sø, 38 km sv, 53 km sv, 47 km nø, 63 km sv, 48 km nv, 24 km nø, 60 km s

Indbyggertal

5.495 (2005)

Beliggenhed og historie

Kąty Wrocławskie ligger i Nedre Schlesien, ved floden Bystrzyca, umiddelbart nord for motorvejen E40 mellem den tyske grænse og Katowice – Kraków. Afstanden mod nordøst til regionshovedstaden Wrocław’s centrum er kun 24 km.
Byens navn: Navnet blev tidligere stavet Kant eller Kanth, et ord der utvivlsomt stammer fra det slaviske ord “kąt”, formentlig i den betydning, hvor ordet “kąt” eller “kut” anvendes om bopladser, anlagt i skovområder. Men andre forklaringer er også mulige. I nutiden bruges stednavnet i den polske form og i flertalsform: Kąty. Ca. 50 polske lokaliteter hedder i dag Kąty, hvorfor bynavnet Wrocław er tilføjet som præciserende efterled.
Allerede i 1100-tallet omtales en trækirke, indviet til Sankt Peter og Paul i den befæstede by Kant. I et dokument fra 1293 omtales Kant som en borg. I oktober 1297 fik Kant tilkendt købstadrettigheder af fyrste Bolko I af Świdnica og i et dokument fra oktober 1298 bekræftede den samme fyrste disse rettigheder.
Byen og borgen ejedes således først af fyrsten af Świdnica, siden af fyrsten af Jawor, hvorefter de i 1337 blev givet i pant til den tjekkiske konge. Siden tilhørte byen fyrsten af Ziębice, derefter fyrsten af Oleśnica og fra 1474 hørte den under domkapitlet i Wrocław.
I 1526 kommer Schlesien under østrigsk herredømme.
I slutningen af 1500-tallet blev bymuren udbygget og renoveret; på samme tidspunkt opførtes en galge – hovedsagelig i mursten – tæt ved bymuren. I 1613 opførtes et “byens tårn”, senere kaldet rådhustårnet. I 1624 opstod en voldsom brand, der ødelagde bl.a. rådhuset og omkring 165 huse i byen samt endda borgen, der lå uden for byen. Den meget omfattende og ødelæggende brand var opstået i et brænderi. Ejeren af dette brænderi og hans familie blev siden jaget ud af byen.
I 1600-tallet led byen desuden under krigshandlinger (plyndringer begået af hærstyrker), epidemier og nok en brand.
Om efteråret 1745 overtog den preussiske konge, Friedrich II, magten i Schlesien. I 1813 var der indkvarteret russiske styrker i Kąty i forbindelse med krigen mod Napoleon. I slaget den 26.8.1813 ved Kaczawa-floden (øst for Złotoryja) sejrede de preussisk-russiske styrker over Napoleons hær.
I 1825 talte byen 1285 indbyggere, herunder 133 evangelisk troende og 3 jøder. Den 2.januar 1848 fandt den første offentlige samling af byrådet sted. Bygningen af et nyt rådhus påbegyndtes i 1876 og afsluttedes i 1879. Antallet af indbyggere var i 1890 steget til 2785, heraf 1035 evangelisk troende og 11 jøder.
I 1922 rejste man på torvet et mindesmærke for de bysbørn, der faldt i krigen 1914-1918.
Ved afslutningen af 2.verdenskrig blev en del af den tyske befolkning i byen evakueret mod vest – sammen med mange af de tyske indbyggere fra Wrocław, hvis rejserute gik gennem Kąty. Byen blev befriet den 11.februar af sovjetiske styrker. I efteråret 1945 forlod den sovjetiske hær Kąty og overlod styret til de polske myndigheder.


Rådhuset på torvet i Kąty Wrocławskie

Turistattraktioner

Sankt Peter og Pauls Kirke
- sognekirken i Kąty, er opført i første fjerdedel af det 15.årh. på stedet for en tidligere kirke. Denne gotiske halkirke blev udbygget omkring 1520. Tårnet har en kvadratisk grundplan, men har øverst en ottekantet afslutning. Den øverste del af tårnet, herunder hjelmen stammer fra renoveringen i 1825-27. Kirkerummet er delt i 3 skibe ved hjælp af ottekantede søjler, der bærer stjernehvælvingerne. Ved tårnets sydøstlige hjørne er der tilbygget en trappeopgang. I sydmuren fører en stenportal fra ca. 1500 ind i våbenhuset. Kirkens udstyr spænder i tid fra gotikken i det 15.årh. til neogotiske elementer fra 1890’erne. Det ældste kunstværk er en skulptur i træ af Madonna med barnet fra 1410.
Kirkegårdsmurens nordlige del er en rest af bymuren, der blev opført i 1.halvdel af det 14.årh.

Omegnen

Kamionna (5 km s for Kąty). – Slottet i Kamionna, dvs. ruinerne af slottet, ligger i en park i landsbyens østlige del og tilhørte tidligere slægten von Zedlitz. Slottet var i sin tid omgivet af en vandfyldt voldgrav. Den oprindelige herregård på stedet stammede fra det 16.årh. Det senere barokslot blev opført i 1740-44.
Krobielowice (3 km sø for Kąty). – Slottet i Krobielowice ligger i landsbyens sydvestlige del. I den tidlige middelalder stod der her et fæstningstårn; i 1570 påbegyndtes opførelsen af slottet, i første omgang som to fløje. I 1702-1704 opførtes yderligere to fløje i barokstil. I 1878 fandt en vis ombygning sted og der blev tilføjet 3 runde tårne. 1938-39 foretoges igen enkelte ombygninger, bl.a. blev det nordlige hjørnetårn fjernet. Det nuværende slot er således et firfløjet anlæg i renæssance- og barokstil med buegange ind mod en indre slotsgård. I bygningerne er nu indrettet hotel og restaurant.

Indkvartering

Booking.com

Miasto i Gmina Kąty Wrocławskie – på polsk, engelsk og tysk, med praktiske oplysninger for turister

Spisesteder:

Miasto i Gmina Kąty Wrocławskie – på polsk, engelsk og tysk, med praktiske oplysninger for turister

Andre internetsider og kilder

Miasto i Gmina Kąty Wrocławskie – på polsk, engelsk og tysk

Kort
Kąty Wrocławskie
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software