Kanaler og andre vandveje i det nordøstlige Polen

Passagersejlads på kanalerne og søerne i Mazury og Podlasie

Ostróda-Elbląg-kanalen ved slæbestedet Jelenie (nær landsbyen Jelonki, vest for Pasłęk)

Ostróda-Elbląg-kanalen

(På kortet vises flg. lokaliteter (fra nord): Elbląg, Miłomłyn, Ostróda, Iława, Stare Jabłonki)

Kanalen består af tre hovedafsnit med en samlet længde på 129,8 km samt flere sidegrene.Disse omfatter søerne og de sejlbare afsnit af de floder, der løber ud i Druzno-søen og Wisła-fjorden.Den samlede længde af hele vandvejssystemet er 147 km.

Almindeligvis identificeres kanalen kun som strækningen Elbląg-Ostróda (82 km), men der er dog flere forgreninger:
Ostróda – Stare Jabłonki (16,8 km)
Miłomłyn – Iława (31 km).

Kanalen begynder ved punkt 0,00 i Miłomłyn for derfra at forgrene sig i tre retninger:
1. Afsnittet slusen ved Miłomłyn (0,00 km) – slæbestedet ved Buczyniec (36,77 km) – Druzno-søen (52,00 km), herfra til Wisła-fjorden er der en strækning på 15,5 km.
2. Afsnittet slusen ved Miłomłyn (0,00 km) – slusen ved Ostróda (15,11 km) – Szelag-søen (31,30 km).
3. Afsnittet slusen ved Miłomłyn (0,00 km) – Iława (32,22 km).

Slusen ved Miłomłyn

I dag sejler der passagerbåde med afgang fra Elbląg og fra Ostróda i tiden fra maj til slutningen af september. Bådene tilbagelægger strækningen i løbet af 11 timer.

Denne kanal blev bygget for i erhvervsmæssigt øjemed at skabe en vandvej mellem “Oberland”, som denne del af Østpreussen kaldtes på tysk, og Østersøen. Herved muliggjordes flådning af tømmer og fragt af korn fra de frodige områder i det vestlige Masurien til Elbląg og videre til havne ved Wisła-fjorden.

Kanalhavnen i Elbląg

Ingeniør og kongelig bygningsrådgiver Georg Jakob Steenke projekterede kanalen, og den blev bygget i årene 1848-1872. Det største tekniske problem var overvindelsen af niveauforskellen på 99 meter mellem vandspejlene i søerne Druzno og Piniewo over en strækning på 11 km. Steenke udarbejdede et originalt koncept, der stadig fungerer i dag i uændret form. Løsningen bestod i bygningen af to sluser (Miłomłyn og Zielona) samt fem slæbesteder (Buczyniec, Kąty, Oleśnica, Jelenie, Całuny). Bådene forcerer slæbestederne anbragt på specielle vogne på skinner.
I 1852 åbnedes ruten fra Iława til Elbląg.

Slæbestedet Jelenie

Afsnittet Miłomłyn-Ostróda blev først officielt åbnet i 1860, skønt det første skib sejlede gennem kanalen til Ostróda i 1856. Det sidste afsnit af kanalsystemet, nemlig fra Ostróda til Stare Jabłonki gennem Pauzeńskie-søen, var færdigbygget i 1873.

Byggeriet af en jernbanelinie i området, der fandt sted næsten samtidig med kanalbyggeriet, svækkede i nogen grad kanalens økonomiske betydning. Kanalen blev dog indtil 1912 udelukkende brugt til transport af landbrugsafgrøder, træ og industriprodukter. Herefter påbegyndtes den regulære turistsejlads på strækningen Ostróda-Elbląg.
Krigshandlingerne i 1945 medførte alvorlige materielle ødelæggelser af kanalen.
I 1948 åbnedes kanalen igen, og turistsejladsen genoptoges.

Drwęckie-søen ved Ostróda

Ostróda, der ligger ved Drwęckie-søen, er det sydlige udgangspunkt for ture på kanalen. Her findes en skibsmole og landgangssted for Rutefarten Ostróda-Elbląg.
Fra Ostróda til Stare Jabłonki og fra Miłomłyn til Iława forcerer bådene niveauforskellen ved hjælp af sluser. G.J.Steenke afprøvede også en anden måde at overvinde niveauforskellen på, idet han opbyggede en dæmning tværs gennem Karnickie-søen og udgravede kanalen i denne; herved kom vandspejlet i kanalen til at befinde sig 2 meter over vandspejlet i søen, hvilket muliggjorde sejlads på strækningen Miłomłyn-Iława.

Links til andre sider om emnet:
Der Oberländische Kanal
Elblag-Ostroda Canal
Oberland Kanal
Seen, Haffs und Ostsee
Oberländischer Kanal und Elbing
Kanał Ostródzko-Elbląski

Passagersejlads i “De Store Masuriske Søers Land”

(På kortet er vist flg.lokaliteter (fra nord): Węgorzewo, Giżycko, Mikołajki, Ruciane-Nida, Ryn)

Passagersejladsen på de største polske søer og på de søer, der forbinder dem, foregår fra foråret til hen på efteråret. Den største sø er Śniardwy med et areal på 113,8 km2; den næststørste masuriske sø er Mamry, hvis areal udgør 104,4 km2.
Søerne er omgivet af landskabeligt afvekslende kystlinier, en rig flora og smukke skove.
Med passagerbådene kan man foretage udflugtsture af flere timers varighed dels i henhold til sejlplanen, dels i henhold til evt. særlige ønsker og bestillinger. Der er afgange fra Węgorzewo, Giżycko, Mikołajki og Ruciane-Nida.

Giżycko – Węgorzewo (25,20 km)
Giżycko – Mikołajki (37,20 km)
Mikołajki – Ruciane-Nida (19,20 km)
Mikołajki – Ryn (20 km)

Sejladsen med passagerer går tilbage til 1854, da den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV foretog den første sejltur på ruten “De store masuriske Søer” ombord på dampbåden “Masovia”.

Links til andre sider:
Żegluga Mazurska

Augustów-kanalen

(På kortet vises flg. lokaliteter: Augustów, Dębowo, Rudawka)

Augustów-kanalen udgør en del af den vandvej, der forbinder Wisła og Niemen via Narew, Biebrza, Augustów-søerne og Czarna Hańcza. Oprindeligt blev kanalen primært anvendt til flådning af tømmer m.m. I dag tjener den som forbindelsesled mellem Augustów-søerne, hvor der foregår passagersejlads; samtidig er kanalen en populær kajakrute. Alle afgange med passagerbådene sker fra havnen i Augustów, hvor kanalens østlige afsnit begynder.

Denne kanal er den eneste fungerende kanal i sin art i Europa og iøvrigt er afsnittet mellem Augustów og Kudrynki(hvor floden Czarna Hańcza har sit indløb i kanalen) anerkendt som et teknisk mindesmærke og underlagt fredningsbestemmelser. Kanalens længde er 102 km og der er 18 sluser. Heraf er der på polsk område – over en strækning på 78 km – 14 sluser; på hviderussisk område er der 3 sluser; hertil kommer 1 sluse, der deles midt over af statsgrænsen. Seks af sluserne er ude af funktion. De hæver vandspejlet 15 meter mellem Biebrza og Augustów og 41 meter mellem Augustów og Niemen.
Fra det sted, hvor Augustów-kanalen forener sig med floden Biebrza kan man sejle i kajak på Biebrza til Narew-floden (84 km) og videre på Narew via Zegrzyńskie-søen til Wisła og på Wisła til Warszawa (240 km).

Projektet med bygning af en kanal, der gav adgang til Østersøen ved at omgå den preussiske stat østenom, opstod i Polen, efter at Wisla’s nederste løb med dens udløb i Østersøen var blevet preussisk område. Byggeriet, der var projekteret af Ignacy Prądzyński, påbegyndtes i 1825 og afsluttedes i 1839.
Kanalen består af 44 km kunstige udgravninger, 35 km regulerede flodløb og 21 km søer. Den vandmængde, der erbrug for, kommer fra Serwy-søen, der ligger på det højeste punkt på ruten. Til trods for en stadig udnyttelse, så har de grundlæggende funktioner, rutens forløb og fordelingen på slusestationer ikke undergået nogen større ændring siden byggetidspunktet. Systemet fungerer således på grundlag af ingeniørarbejder fra første halvdel af det 19.årh. Af de 14 sluser på polsk område har de 9 bevaret hele den originale konstruktion fra det 19.årh.

Links til andre sider:
Kanał Augustowski

Mazury-kanalen

(På kortet vises flg.lokaliteter: Mamerki, Bajory Wielkie)

Mazury-kanalen (Kanał Mazurski) er et meget interessant hydroteknisk anlæg, der ligger i Polens nordlige grænseområde, mellem Mamry-søen og den russiske grænse.
Kanalen er ikke sejlbar, men er værd at bese på grund af de originale tekniske løsninger, der er anvendt ved byggeriet, og på grund af den smukke natur, i hvilken, den er indkomponeret.Mazury-kanalen er anerkendt som et hydroteknisk mindesmærke. Den kan f.ex. beses i forbindelse med en udflugt på cykel eller i bil i området.
Kanalens samlede længde udgør 51 km fra Mamerki ved Mamry-søen til floden Łyna i det russiske Kaliningrad-område; heraf ligger 22 km i det nuværende Polen. Højdeforskellen mellem Mamry-søen (116,3 m.o.h.) og floden Łyna er 111,2 m.
De første udkast til kanalbyggeriet stammer fra årene 1862-1864. Disse udkast blev ændret flere gange. Det oprindelige formål med byggeriet var at føre vandet fra de store masuriske søer i nordlig retning op til floden Pregoła for derved at skabe en vandvej til Østersøen, samt at udnytte vandenergien til at drive vandkraftværker, og endelig for at kunne afvande omkring 17.000 ha eng. I en senere fase opgav man de energimæssige funktioner og planlagde at udnytte kanalen udelukkende som en vandvej til transport af tømmer, byggematerialer og tørv samt i turistmæssig henseende.
Byggeriet påbegyndtes i 1911, men krigsudbruddet i 1914 afbrød arbejdet, der først blev genoptaget i 1934. Under Det tredje Rige var denne kanal et hemmeligt anlæg. På topografiske kort fra 1939 er hverken sluser eller andre tekniske installationer afmærket. Byggeriet blev afbrudt i 1942 og ikke senere genoptaget. Ved arbejdets afbrydelse blev hele kanalen fyldt med vand. Efter at Den Røde Hær var trængt ind i Østpreussen blev anlægget plyndret og installationer bortført. Ødelæggelsen fuldførtes af lokale nybyggere.
Der findes sluser i landsbyerne Leśniewo Górne, Leśniewo Dolne og Guja samt længere mod nord ilandsbyerne Bajory Małe og Bajory Wielkie. På afsnittet indtil søen Rydzówka er kanalens bredde 20-25 m og dybden 1,4-1,6 m; på afsnittet fra søen Rydzówka er bredden 20 m og dybden 1,2 m. Kanalen løber på en strækning af 48 km gennem kunstige udgravninger eller gennem opbyggede dæmninger samt på en strækning af 3,3 km gennem søen Rydzówka.
På kanalruten findes udover 5 sluser også 3 jernbanebroer, 8 vejbroer og 3 dæmninger af jord.
Ved sluserne i Guja og Leśniewo findes der også bygninger til brug for slusevogterne.
Langs de ikke fungerende afsnit af kanalen, der er fyldt med stillestående vand, ses en rig plantevækst og kolonier af bævere.

En udflugt i området starter ved Mamerki, nær det sted hvor kanalen løber ud fra Mamry-søen.
Mamerki var under 2.verdenskrig et hovedkvarter for de tyske hærstyrker, hørende direkte under Hitler’s hovedkvarter, Wolfsschanze, ved Gierłoż, 17 km mod sydvest. Mamerki er det i Polen bedst bevarede kompleks af tyske militærbunkere (30 ialt).
Den første og den bedst kendte sluse på kanalruten er slusen i Leśniewo. Man kan spadsere dertil fra Mamerki; det er en tur på ca. 40 minutter gennem skovene. Fra Leśniewo kan man tage vejen via Dąbrówka til kanalens eneste virksomme sluse ved Guja. Den næste sluse ligger i Bajory Małe. Bygningen ser stor og massiv ud; desværre blev den ødelagt af tyskerne, da de trak sig tilbage under krigen. Man kan komme til den sidste sluse inden statsgrænsen ad en vej fra lokaliteten Bajory Wielkie.

Links til andre sider:
Kanał Mazurski

Slæbestedet Jelenie på Ostróda-Elbląg-kanalen