Kazimierza Wielka


Søen i Kazimierza Wielka. – Photo by: Luk123KW, Zalew Kazimierza Wielka, CC BY-SA 4.0

Afstande i km

Działoszyce
20 km nv,
Słomniki
38 km v,
Miechów
39 km nv,
Pińczów
41 km n,
Dąbrowa Tarnowska
51 km sø,
Proszowice
21 km sv, 43 km s, 36 km nø, 84 km nø, 64 km sv, 85 km ø, 40 km sv, 70 km nø, 58 km sø, 56 km sv

Indbyggertal

6.265 (2002)

Beliggenhed og historie

Kazimierza Wielka ligger i den sydligste del af Helligkors (Świętokrzyskie) Amt, syd for Kielce og nordøst for Kraków.

Den første bemærkning i de historiske kilder vedr. Kazimierza Wielka stammer fra 1320 (i kong Władysław Łokietek’s regeringstid), dengang blev bebyggelsen omtalt som “Cazimiria”. I sin tid var floden Nidzica (der passerer Kazimierza Wielka) grænse mellem to administrative områder. Bebyggelserne Jakuszowice og Mała Kazimierza øst for floden lå i Sandomierz amt, mens Kazimierza Wielka, der lå vest for floden, hørte til det daværende Kraków amt. Ved slutningen af det 18.årh. bosatte familien Łubieński sig i byen. Kazimierz greve Łubieński byggede i 1845 en sukkerfabrik her, en af de første i det dengang delte Polen. Denne virksomhed fik en væsentlig betydning for byens udvikling. Mellem 1795 og 1809 var Kazimierza-området en del af Vestgalizien, mellem 1809 og 1815 hørte det under Fyrstendømmet Warszawa og mellem 1815 og 1918 blev det en del af Kongeriget Polen (“Kongrespolen”, reelt en satellitstat under russisk overherredømme). Fra 1919 hørte området under Świętokrzyskie amt. En frugtbar jordbund og udviklingen af sukkerfabrikken “Lubna” bidrog til, at Kazimierza Wielka kunne avancere til et væsentligt centrum i området. Fabrikkens hovedbygninger, som de kendes idag, blev i det væsentlige skabt i slutningen af det 19.årh. og begyndelsen af det 20.årh. Den oprindelige herregård fra midten af 1700-tallet blev grundlæggende renoveret i 1910. Der blev også opført boliger til de ansatte samt (i år 1900) et karakteristisk rundt tårn, der var tænkt som bolig for praktikanter. Aktieselskabets bestyrelsesformand, Julian Tolloczko, byggede desuden et elegant palæ. Fra midten af det 19.årh. og gennem ca. 100 år var Kazimierza Wielka kun en stor landsby omkring virksomheden, men dog center for en kommune. Efter 2.verdenskrig var byen fortsat sæde for en kommune, fra 1956 blev byen distriktscenter og i 1959 fik byen købstadrettigheder. Der kom flere industrivirksomheder til: udover sukkerindustrien fulgte nu fremstilling af gartneriprodukter samt byggematerialer.


‘Tårnet’ (‘Baszta’) i Kazimierza Wielka. – Photo by: Jakub Hałun, Kazimierza Wielka 20070421 1810, CC BY-SA 3.0

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Sognekirken
er en bygning bygget i barokstil i det 18.årh. Oprindeligt stod der på dette sted en trækirke fra det 14.årh.

Sukkerfabrikken
stammer oprindeligt fra 1845; fabrikkens nuværende bygningskompleks samt palæet og tårnet er opført omkring 1900.

Palæet “Lacon”
er i to etager med en loggia også i to etager og et tårn med en kuppelhjelm. Palæet var bolig for lederen af sukkerfabrikken. Siden 2004 tilhører bygningen en anden ejer og er under renovering.

“Tårnet”
En rund stenbygning med original, eklektisk dekoration. Tårnet er blevet et vartegn for Kazimierza-området.

Søen i Kazimierza Wielka
I selve byområdet, ved vej nr. 776 mellem Kraków og Busko-Zdrój, samt tæt udenfor byen har kommunen anlagt et kompleks af 6 vandreservoirer med et samlet areal på 12,5 ha og en gennemsnitlig vanddybde på 0,8 -2 meter. Siden 1996 forpagtes søen af den lokale fiskeriforening. De hyppigst forekommende fiskearter i søen er karpe, brasen, suder, aborre, sandart, gedde og ål.

Omegnen

Distriktet omfatter 5 kommuner: Kazimierza Wielka, Czarnocin, Skalbmierz, Bejsce og Opatowiec. Det er et typisk landbrugsområde; de vigtigste afgrøder er grøntsager, kartofler, sukkerroer og tobak.

Bejsce (6 km sø for Kazimierza Wielka)
Ved sognekirken findes et meget smukt kapel, der ofte sammenlignes med Zygmunt-kapellet på Wawel i Kraków. Nær kirken findes Baden-palæet, en forgænger for Belweder-slottet i Warszawa.

Skalbmierz (10 km nv for Kazimierza Wielka)
Stiftskirken i Skalbmierz stammer fra det 15.årh. og omfatter rester af en tidligere romansk kirke.

Czarnocin (12 km nø for Kazimierza Wielka)
I Czarnocin er kirken fra det 14.årh. bevaret. Dette er den ældste kirke i distriktet.

Opatowiec (ca. 15 km sø for Kazimierza Wielka)


Kirken i Opatowiec

Det er værd at besøge Opatowiec, der allerede i 1271 fik købstadrettigheder. I dag er det dog en ret lille bebyggelse med 3.800 indbyggere. Opatowiec er smukt beliggende på den venstre Wisła-bred på det sted, hvor Dunajec (fra sydøst) munder ud i Wisła. Hovedvej nr.79 (der går fra Sandomierz til Kraków) passerer gennem byen. I Opatowiec kan man beundre en smuk, gotisk, kirke, der tidligere hørte under dominikanerordenen.
Andre sider/kilder om Opatowiec: Gmina Opatowiec (Kommunens officielle side)

I Cudzynowice, Gorzków, Stradów og Topola er gamle, træbyggede kirker bevaret.

Indkvartering

Booking.com
Kazimierza Wielka (Byens og kommunens officielle side) – med praktiske informationer for turister

Andre internetsider og kilder

Kazimierza Wielka (Byens og kommunens officielle side)

Kort
Kazimierza Wielka
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software