Et land værd at berejse
For blot 20 år siden var den almindelige vesteuropæers vurdering af Polen som turistland meget lav. Det generelle indtryk var, at Polen var et land med en omfattende forurening, med grå og triste bygninger, en politisk underkuet befolkning (trods oprør nu og da), mangel på de fleste forbrugergoder, og et land, det var farligt at færdes i. Desværre var ingen af disse postulater helt uden baggrund i virkeligheden, men først og fremmest var synet på Polen farvet af en omfattende mangel på viden om landets historie, geografi og politisk-økonomiske forhold.
Litterære og sproglige interesser førte i slutningen af 1960’erne og igen i slutningen af 1970’erne undertegnede på rejser til Polen – en kontakt, der videreførtes med årlige rejser rundt i Polen fra begyndelsen af 1980’erne og til i dag, nu med min hustru (der er født i Polen), som rejseledsager. Jeg har således haft mulighed for at iagttage den udvikling, der er sket i landet – både før og efter systemskiftet 1989/90.
Miljøforbedringer:
Forureningen (hvis omfang i den almindelige opfattelse var vildt overdrevet) er blevet formindsket væsentligt på grund af installering af filtre, bygning af rensningsanlæg og nedlæggelse af forurenende industrier; det gælder også i det mest forurenede område: Katowice-regionen. Naturligvis er der stadig – som i alle industrilande – en vis forurening, men det er ikke noget, den almindelig turist bemærker. I betydelige dele af det store land har man hverken dengang eller nu haft nogen forurening af betydning.
Tankstationer og toiletter:
For 15-20 år siden var mangelen på offentlige toiletter (og håndvaske) ved vejene virkelig et problem (og ikke blot ved vejene), både hvad angik antal og kvalitet. Det samme kan siges om mangelen på tank- og servicestationer. I dag er der næsten en overflod af tankstationer, i hvert fald langs de større veje, og alle med udmærkede eller acceptable toiletforhold.
Renovering og boligpleje:
Det lidt grå, triste og nedslidte indtryk, man tidligere kunne få ved at køre igennem landsbyerne og ved at færdes i de større byer er gennem de sidste 15 år blevet ændret til et mere lyst og positivt billede: i landsbyerne ser man nyanlagte fortove, husene er malet, de små haver med blomster er velholdte, græsset langs vejene og omkring husene er klippet, der er måske endda blomster på altanerne; i byerne ser man renoverede huse, pudsede og malede facader, velanlagte og smukke torve og pladser. Det er i hvert fald det generelle indtryk; naturligvis er der stadig undtagelser. Men der, hvor der er sket forbedringer, fornemmer man en større optimisme og tro på fremtiden, der også får almindelige mennesker til at gøre en ekstra indsats, når det drejer sig om deres nærmeste omgivelser; mange kommuner har også gjort meget med hensyn til forbedring af veje, fortove, pladser, anlæg og generel bygningsrenovering. Men desværre er de offentlige midler ikke alle steder tilstrækkelige.
Turistfaciliteter:
I dag er Polen som bekendt et land med fuldt demokrati og med en driftig økonomi, der bl.a. ytrer sig gennem voksende – om end stadig ikke tilstrækkelige – investeringer i turistsektoren. Antallet af moteller, hoteller, pensionater, værelsesudlejninger, rastepladser, restauranter, kroer, caféer og lign. er eksploderet i de seneste år.
Tidligere kunne vareudbuddet i de polske forretninger være ganske begrænset, ja en overgang nærmest en katastrofe.I dag er der ingen varemangel overhovedet, både polske og importerede varer er til stede i stort omfang. Faktisk må man sige, at hvis blot man har penge, så kan man få alt.
Som gæst på polske hoteller, moteller, restauranter og cafeer får man i dag de fleste steder en ydelse og service, der er fuldt på højde med tilsvarende ydelser i Vesteuropa, og så er ydelsen – som regel – billigere.
Kriminalitet?:
Den generelle demokratisering i samfundet, herunder kraftig beskæring af politiets overvågningsfunktioner, har sammen med den stigende velstand og det voksende vareudbud gjort Polen til et bedre sted at bo for den almindelige borger, men har desværre også gjort livet lettere for de kriminelle elementer (der tidligere blev holdt nede af det allestedsnærværende politi). For naturligvis er der kriminalitet i Polen, ligesom det er tilfældet i f.ex. Italien, Spanien, Frankrig, USA og andre lande, som vi ikke tøver med at besøge som turister. Også i Polen kan man færdes overalt uden frygt, blot man opfører sig nogenlunde fornuftigt.
Under ture i Polen bemærker man som dansk turist visse særpræg i det polske landskab: Ganske vist findes der både store landbrugsarealer og flade områder som i Danmark, men generelt er landskabet mere “utæmmet” end i det velplejede Danmark. Omfanget af uopdyrkede områder er betydeligt. Selv om hovedparten af Polen er lavslette eller højslette, findes der forskellige højdedrag og bjergformationer flere steder. I Polen er den gennemsnitlige højde over havet 173 m.
Bjerge:
Egentlige bjergkæder med bjerge af betydelig højde findes dog kun i det sydlige Polen (Sudeterne og Karpaterne). Som dansker er det let at føle sig tiltrukket af disse fremmedartede og smukke bjerglandskaber. Karkonosze-bjergene i vest og de centrale Beskidy- og Tatry-bjerge hører vel de mere kendte endnu, men turisterne har efterhånden også fået øjnene op for Bieszczady-bjergene (Karpaterkæden) i det sydøstlige Polen, der rummer et væld af uspoleret natur.
Floder, kyster og søer:
Polen gennemskæres af et stort antal floder, mange heraf særdeles lange og brede; nævnes skal her blot Wisła, der strømmer gennem det centrale Polen fra syd til nord, Odra og Warta i vest, Narew i nordøst, Bug i øst og San i sydøst. Adskillige steder er vandet i floderne opdæmmet til kunstige søer; kraften herfra anvendes i vandkraftværker og opdæmningen skal desuden bl.a. hindre eller formindske oversvømmelseskatastrofer. Den polske kyststrækning langs Østersøen har mange velbesøgte badesteder med gode sandstrande. Inde i landet, ikke mindst i den nordlige halvdel af landet kan man glæde sig over mange søer med godt badevand og forskellige andre faciliteter; det gælder således i Pommern, men helt specielt mod nordøst, hvor landskaberne Warmia og Mazury er et veritabelt sølandskab med – foruden søer – flere floder og kunstfærdige kanaler, der giver muligheder for både individuel sejlads med kajak, kano eller sejlbåd samt passagersejlads i større stil.
Skove:
Når man kører gennem Polen, passerer man gang på gang større eller mindre skovområder, eller man kører gennem alléer af vejtræer (de ældste i den nordlige del af landet). Det samlede indtryk af skove, parker, vejtræer, overdrev (græsgange, enge), moser, heder, skovlysninger og marker m.m. er et indtryk af grønhed og friskhed. Og indtrykket bekræftes af statistikerne, der fortæller at ca. 30 % af landet er dækket af skov, hvortil kommer grønne områder og parker i og omkring byerne. Af de mange skove er flere egentlige urskove med en tæt og oprindelig bestand af træer; den mest kendte urskov er Białowieża-skoven i det østlige Polen, på grænsen til Hviderusland.
Naturbeskyttelse:
Polen har for mange år siden – i modsætning til Danmark – taget skridt til beskyttelse af landets mest værdifulde naturområder. Resultatet er 23 nationalparker i bjergområder, skove, højsletter, lavsletter, kyststrækninger, søer, floder og andre vådområder. Et antal naturreservater er underlagt en speciel beskyttelse. Hertil kommer adskillige landskabsparker over hele landet. Et vidnesbyrd om de udstrakte vådområder er iøvrigt de tusindvis af storke, både hvide og sorte, som man ser overalt.
Religionens (især den katolske tros) betydning for polakkerne i fortid og nutid afspejles i det store antal kirker og klostre. De mest troende polakker foretager stadig pilgrimsvandringer/rejser til de hellige steder, hvoraf det befæstede kloster på Jasna Góra-højen i Częstochowa er det vigtigste pilgrimsmål og et sted med enorm national og religiøs betydning for alle i Polen. Det næstvigtigste valfartssted i Polen er Kalwaria Zebrzydowska sydvest for Kraków.
I landets østlige regioner ser man et betydeligt antal “cerkwie”, der er betegnelsen for kirkebygninger, tilhørende de ortodokse menigheder.
Borge og slotte ligger i stort antal spredt i det polske landskab. I det nordøstlige hjørne – det østlige Pommern samt Warmia og Mazury – er de fleste borge grundlagt i middelalderen af Korsridderordenen og bærer vidnesbyrd om denne særdeles militante ridderordens ekspansionbestræbelser og dens strid med den polske stat; et fremragende eksempel herpå er borgen i Malbork. Andre borge og slotte her og i resten af landet vidner om adelens og kirkens rigdom og magtstilling i ældre tid. Et eksempel på en smuk barokbygning er slottet i Rydzyna nær Leszno, der har tilhørt slægter som Leszczyński og Sułkowski. Mange borge er dog blevet ødelagt under angreb og diverse krigshandliger i tidens løb, heraf en stor del under svenskekrigene i 1600-tallet; flere af dem findes derfor i dag kun som dekorative ruiner, eksempelvis Ogrodzieniec, der ligger mellem Częstochowa og Kraków.
Forhistorisk tid:
For at få indblik i landets forhistorie kan man bl.a. besøge det arkæologiske museum i Biskupin. På dette sted har arkæologerne afdækket og genskabt en træbygget boplads, som den så ud for 2700 år siden.
Middelalder og nyere tid:
Iøvrigt har Polen jo haft en særdeles omtumlet og blodig historie. Nævnt er allerede korsriddernes ekspansion i middelalderen og svenskernes angreb i det 17.årh. Polen har haft stridigheder med de tyske stater, Rusland m.fl. Efter en union med Litauen var landet en stormagt med et enormt landområde, der omfattede store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine og strakte sig fra Østersøen til Sortehavet. Men siden, i slutningen af det 18.årh., blev landet delt mellem de omkringliggende stater, Preussen, Rusland og Østrig-Ungarn og ophørte med at eksistere som selvstændig stat indtil 1918 – dog med flere oprør og delvise selvstændighedsperioder undervejs. Gennem landets lange historie har Polens grænser forskubbet sig mod øst og siden mod vest. To byer med stor betydning for polsk historie og kultur ligger i dag uden for landets grænser: Wilno (nu Vilnius i Litauen) og Lwów (nu L’viv i Ukraine).
De to verdenskrige og mellemkrigstiden:
Afslutningen på Den første Verdenskrig betød genfødelsen af Polen som stat og i begyndelsen af mellemkrigstiden fremtvang den nye selvsikre stat under ledelse af marskal Piłsudski en for Polen mere fordelagtig grænsedragning mod øst. Den anden Verdenskrig med først den tyske besættelse fra vest og siden den sovjetiske besættelse af de østlige områder var en katastrofe for den polske nation og befolkning. Både jødiske og polske medborgere blev dræbt i uhyggeligt omfang og de materielle ødelæggelser var enorme. Efter en opstand mod tyskerne i Warszawa blev denne storby lagt i ruiner. Et særligt uhyggeligt minde om besættelsen er bevaret i museet i den tidl. koncentrationslejr i byen Oświęcim (Auschwitz) vest for Kraków.
Efter 2.verdenskrig:
Efter krigen fik Polen erstatning i form af landområder mod vest til gengæld for de områder mod øst, som Sovjetunionen beholdt. På den måde fik de oprindeligt slavisk/polske vestområder deres polske identitet tilbage efter mange århundreders fortyskning. To eksempler på store byer i vest er Wrocław, gennem lange tider tysk under navnet Breslau, og Poznań (tidl. Posen), der nu har fået deres polskhed tilbage. Hvis man besøger storbyen Gdańsk (tidl. Danzig) ved nordkysten, så kan man opleve det sted (Westerplatte) hvor 2.verdenskrig begyndte. Den socialistiske periode, der fulgte efter krigen, havde mange negative sider og har været årsag til mange skræmmebilleder af det “grå og triste Polen”. Men man skal ikke glemme, at der også i den periode blev gjort en kæmpeindsats bl.a. for at få landet industrielt på fode og for at genopbygge landet efter krigsødelæggelserne. Når vi i dag som turister kan glæde os over de smukke gamle bycentre i f.ex. Warszawa, Gdańsk og Wrocław, skal man tænke over, at det var en kolossal opgave at genskabe disse centre ud fra de ruiner, der stod tilbage efter krigen. Det arkitektonisk smukke og menneskeligt varme miljø der i dag hersker i Den gamle By i Warszawa er et resultat af mange menneskers hårde arbejde gennem mange år, og det blev skabt i det socialistiske Polen. Men socialismen måtte dog falde som statsform; strejker samt oprettelsen af fagforeningen Solidaritet i 1980 førte frem til det demokratiske systemskifte i 1989/90. Også i 1980 var byen Gdańsk i begivenhedernes centrum.
En rejse i Polen kan føre den rejsende vidt omkring, ikke blot i rum men sandelig også i tid. Historien er til stede mange steder: her en uindtagelig korsridderborg, der en borgruin på en kalkklippe, hævet over landskabet, der en himmelstræbende klosterkirke, et magtfuldt adelspalæ, et torvemiljø med genskabte beboelseshuse fra forgangne århundreder eller mindeplader for polakker, faldet for fædrelandets frihed. Men man kan også som turist glæde sig over den naturens uberørthed, den umiddelbarhed, der stadig er tilbage utroligt mange steder. Polen er et stort land med mange facetter og mange oplevelsesniveauer. Der er noget for enhver i Polen.
Christian N. Spangshus
20.1.2005
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software