Gorlice


Torvet i Gorlice (Foto: Gorlice Kommunes Arkiv)

Afstande i km

12 km nø, 69 km nv, 71 km nø, 19 km sv, 33 km nø, 121 km nv, 57 km nø, 47 km sv, 56 km sv, 41 km v, 64 km sv, 65 km sø, 98 km nø, 92 km sø, 48 km v, 66 km nv

Indbyggertal

28.500 (2006)

Beliggenhed og historie

Gorlice ligger i den østligste del af Małopolska-regionen, umiddelbart nord for bjergområdet Beskid Niski. Gennem byen løber floden Ropa, der i byområdet optager bifloden Sękówka, der kommer sydfra, fra bjergene.
I 1354 udstedte kong Kazimierz den Store et privilegium, der gav ret til at grundlægge en by ved floderne Ropa og Sękówka’s sammenløb. Gorlice var i middelalderen en håndværks- og handelsby. De lokale håndværkere var kendt ikke blot i byer i Podkarpacie og Kraków, men også i byer i det nuværende Slovakiet. I det 18.årh. sker der en større, gradvis udvikling af byen. Efter Polens første deling befandt Gorlice sig under Østrig. Omkring midten af det 19.årh. talte byen næsten 4000 indbyggere. I det 19.årh. fik især den lokale olieindustri stor betydning for byens vækst. I 1865 blev Gorlice distriktsby. Indbyggertallet var i begyndelsen af det 20.årh. vokset til over 5000. Under 1.verdenskrig blev byen næsten helt ødelagt i forbindelse med kamphandlinger. I mellemkrigstiden skete der en omfattende genopbygning, og en systematisk udvikling igangsattes. Denne udvikling blev afbrudt af 2.verdenskrig, der dog heldigvis ikke medførte væsentlige skader på byen. Efter den sidste krig genopbygges erhvervslivet samtidig med, at byen udvikles som turistcenter, ikke mindst for turister, der besøger bjergområdet Beskid Niski.


Gorlice. Panorama (Foto: Gorlice Kommunes Arkiv)

Turistattraktioner

Regionalmuseet findes i et fredet borgerhus fra ca.1780 i Wąska-gaden. Her er bl.a. en samling, der belyser slaget ved Gorlice i 1915. En anden samling omhandler olieindustriens historie i området.


Rådhuset

Rådhuset . Den ældste del af rådhuset stammer fra 1780-1790. Her fandtes tidligere et apotek, der blev ledet af farmaceut Ignacy Łukasiewicz, kendt for sit arbejde med at forbedre destilleringen af olie og for konstruktionen af en olielampe.


Jomfru Maria Fødselskirken i Gorlice (Foto: Gorlice Kommunes Arkiv)

Jomfru Maria Fødselskirken (sognekirke) er bygget 1875-92 i italiensk renæssancestil, tegnet af M.F.Pavoni. I kirken er der et alter skabt af Marconi med et Jomfru Maria-billede af Jan Styka.


Gorlice. Dwór Karwacjanów (Karwacjan-palæet) (Foto: Gorlice Kommunes Arkiv)

Karwacjan-palæet (Dwór Karwacjanów)
tilhørte og har navn efter byens grundlægger og ejer. Bygningen blev opført i det 15.årh. og blev ombygget flere gange indtil 1.verdenskrig, hvor den i 1915 blev næsten fuldstændigt ødelagt som følge af artilleribeskydning. I 1989-92 blev huset genopbygget og rummer nu et kunstgalleri.

Byparken er én af de ældste byparker i Polen. Den omfatter bl.a. 20 ha skov og rummer flere sjældne plantearter.


Gorlice. Midtbyen set fra floden Ropa (Foto: Gorlice Kommunes Arkiv)

Omegnen

Bjergområdet Beskid Niski syd for byen når højder på over 800 m.o.h.; Toppen af Magura Małastowska, der ligger ca.15 km fra Gorlice, og hvor der kan dyrkes skisport, er således 819 m.o.h.
Mod øst er en del af området udskilt som nationalpark: Magurski Park Narodowy. Afstanden fra Gorlice til grænsen for nationalparken er kun omkring 12 km. (Se også: Nationalparker i Polen .)
I Beskid Niski syd for Gorlice ligger også den kunstige sø, Klimkówka, én af de yngste opdæmmede søer i Polen. Afstanden fra Gorlice er ca. 17 km. Langs søbredderne er der store rekreative muligheder, f.ex. mulighed for kajakroning og windsurfing og for at overnatte på teltpladser.

Indkvartering

Booking.com
Miasto Gorlice – med praktiske informationer for turister

Spisesteder

Miasto Gorlice – med praktiske informationer for turister

Andre internetsider og kilder

Miasto Gorlice Byens officielle side

Kort
Gorlice
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software