Goleniów


Bro over floden Ina i Goleniów. – Photo by: I, Zwiadowca21, Most Ina Goleniów, CC BY-SA 3.0

(Kortfattet udgave)

Afstande i km

Golczewo
47 km nø,
Maszewo
19 km sø,
Nowogard
24 km nø,
Pyrzyce
77 km s, 65 km nv, 57 km nø, 52 km n, 136 km s, 104 km nø, 62 km nv, 49 km v, 40 km sø, 78 km nv, 42 km sv, 44 km nv

Indbyggertal

22.327 (2010)

Beliggenhed og historie

Goleniów ligger i det nordvestlige Polen, i regionen Vestpommern – nordøst for regionshovedstaden Szczecin.

Byens historie under det nuværende navn går tilbage til 1200-tallet. En ældre bebyggelse fandtes dog på stedet allerede i det 10.årh. Byen fik købstadrettigheder i 1268. Efter 1368 hørte byen til Hanseforbundet, hvilket i betydelig grad bidrog til udviklingen. Det 14. og 15.årh. var byens glansperiode. I 1386 fik byen ret til at slå sin egen mønt. Omkring byen opførtes en bymur med 4 byporte. i 1720 kom Goleniów under preussisk styre. Under 2.verdenskrig blev ca. 70 % af byen ødelagt – af den gamle by ca. 90 %.

Siden det 19.årh. er træindustrien den dominerende industrigren i byen, men også metalindustrien er godt repræsenteret.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Wolin-porten
Den ene af de oprindelige 4 byporte. Dette er den nordlige port; den er bygget i det 14.årh. i gotisk stil.

Katarina-kirken
Kirken blev opført i det 15.årh. Efter ødelæggelserne under 2.verdenskrig blev bygningen repareret/genopført, idet man bestræbte sig på at genskabe kirkens middelalderlige udseende.

Magasinbygningen ved flodhavnen
Dette er en tre-etages bygning fra det 18.årh. i bindingsværk. Det er den sidste rest af bygningerne omkring den tidligere flodhavn.

Vandtårnet ved jernbanen
Vandtårnet blev bygget i 1912 og havde til formål at sikre vandforsyningen til damplokomotiverne. Den nederste del af bygningen (basis) er udført i røde mursten, mens den øverste del er i bindingsværk. Tårnet forsyner stadig i dag stationsbygningerne med vand.

Omegnen

Byen ligger ved Ina-floden. Denne flod løber ca. 15 km mod vest ud i Odra kort før dennes udløb i Szczecin-fjorden.

Nord for byen strækker sig det store skovområde Puszcza Goleniowska.

Lufthavnen
Umiddelbart nordøst for byen findes Port Lotniczy Szczecin-Goleniów, der er lufthavn for Szczecin-området, og hvorfra der er flytrafik både til indland og til udland – herunder København.

Indkvartering

Booking.com
Goleniów – Her er der praktiske informationer for turister. Herfra kan også downloades en folder om byen som PDF-fil. Denne folder er på polsk og tysk.

Andre internetsider og kilder

Goleniów

Kort
Goleniów
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software