Træskulpturer af fiskerfamilie i en park i Dziwnów. – Billede af kempes69 fra Pixabay
3.982 (2018)
Kommunen Dziwnów ligger ved kysten omgivet af vand på begge sider: mod nord Østersøen, mod syd Kamień-fjorden. Den vestlige del af kommunen er beliggende på øen Wolin. Den nærmeste større by er Kamień Pomorski. – Lokaliteter i kommunen: Dziwnów (hovedby), Międzywodzie, Dziwnówek og Łukęcin.- Allerede 1243 nævntes Dziwnów første gang i dokumenterne, idet stedet lå på handelsvejen, der forbandt Szczecin-fjorden med Østersøen. Siden, dvs indtil det 19.århundrede var områdets småbyer dog først og fremmest fiskerlejer. Ravforarbejdning forekom også i betydelig grad. Fra omkring 1820’erne udviklede fiskerlejerne (først Dziwnów og Dziwnówek) sig til badesteder.
Vindebroen over floden Dziwna i Dziwnów. – Billede af kempes69 fra Pixabay
Dziwnów kommune har fremragende badestrande. Der er gode muligheder for sejlsport, herunder en beskyttet lystbådehavn og sikre fortøjningsmuligheder ved Dziwna-flodens munding. Flere steder i nærheden kan man fiske (både i søer, ved fjorden, i floden og i havet), ligesom golf og ridning er en mulighed. Afmærkede vandre- og cykelstier (27 km.) findes også.
Dziwnów by ligger på en ganske smal landtange. Omgivet af vand, som den er, er der mulighed for at opfylde de fleste feriegæsters ønsker. I 1999 opnåede byen en tredieplads i en konkurrence om “den mest populære ferieby”.
Dziwnówek : Her findes flere store feriecentre, men det er også let at leje et værelse hos private. God campingplads findes. Stedet har gode, brede sandstrande.
Łukęcin er den mindste lokalitet i Dziwnów kommune, smukt beliggende i et skovområde. Her findes ridecenter og golfbane. Bag stranden ligger en stejl klintekyst.
Międzywodzie ligger omgivet af skove. Dyrkerne af vandsport kan benytte både havet og Kamień-fjorden. Her findes flere kurcentre, især for personer, der lider af sygdomme i luftvejene eller bevægelsesorganerne.
Som noget ret sjældent, har Międzywodzie en adgang/nedkørsel til stranden beregnet for handicappede i kørestole, specielt bygget i siksak gennem klitterne og kun med svag stigning/fald.
Indkvarteringsmulighederne omfatter ca. 20.000 sengepladser, fordelt på hoteller, moteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og privat værelsesudlejning.
Gmina Dziwnów (Kommunen officielle side på polsk, engelsk og tysk)
Międzywodzie zaprasza (polsk)
Gmina Dziwnów (Kommunen officielle side på polsk, engelsk og tysk)
Międzywodzie:
Międzywodzie zaprasza (polsk)
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software