Cistercienserordenen

Cistercienserordenen – En dansk-polsk forbindelse (Esrum – Kołbacz – Oliwa)

Cisterciensermunkene tilhører en orden, der blev grundlagt i Frankrig i byen Citeaux, på latin: Cistercium, hvoraf ordenens navn. Cistercienserordenen blev skabt som en protest mod en stigende afvigelse fra klosterreglerne indenfor benediktinerordenen.
Cistercienserne beskæftigede sig med landbrug og håndværk. Munkene ernærede sig ved deres hænders arbejde og gav afkald på en overdådig livsstil og enhver form for overflødig rigdom. På de steder, hvor de bosatte sig, indførte de moderne metoder indenfor landbruget og udviklede håndværksfagene.

Den østpommerske fyrste Subisław I’s beslutning om at hidkalde cistercienserordenen var sikkert blandt andetdikteret af et ønske om at fremme den erhvervsmæssige udvikling i Pommern.

Det blev dog det vestlige Pommern, der først stiftede bekendtskab med cistercienserordenen. Den 2.februar 1174 ankom de første cisterciensere under ledelse af abbed Reihold fra det danske kloster i Esrum til Kołbacz i Pommern.
Prisen for at få ordenen til Pommern var høj, idet fyrsterne gav munkene store jordområder sammen med hele landsbyer, fiskerettigheder, ret til at opkræve tiende af toldindtægter og andre rettigheder. Alligevel blev fordelene ved ordenens tilstedeværelse snart synlige.

Kastellanen af Szczecin, Warcisław Świętoborzyc, gav cistercienserne 6 landsbyer: Kołbacz,Rekowo, Reptowo, Zdunowo, Sosnowo og Dąbie (der alle havde tilhørt slægten Świętoborzyc). I 1176 fik cistercienserne yderligere øst for søen Miedwie tildelt Przylep, Obryta m.fl. Endnu senere overtog ordenen et jordområde mellem Stargard og Choszczno, hvor de grundlagde Dolice, samt et andet område ved Płoń-søens nordlige bred (Ukiernica, Lubiatowo og Luków). Iøvrigt fik munkene midlertidigt tildelt jord i andre dele af Pommern, således omkring Kołobrzeg.

I 1188 blev cistercienserne fra Kołbacz af fyrst Sambor af Gdańsk (førnævnte fyrst Subisław’s efterfølger) inviteret til Oliwa (ved Gdańsk) i forbindelse med grundlæggelsen af klostret der. Da klostret i Kołbacz endnu var for ungt og for lille til selvstændigt at sende et stort antal munke til det nye kloster, er det sandsynligt, at flertallet af munkene kom direkte fra Danmark; lederen af gruppen fra Kołbacz var danskeren Bernard Dithard fra Esrum kloster. Dithard blev den første abbed for klostret i Oliwa. Ved bygningen af klosterkirken i Oliwa var man indirekte inspireret af dansk arkitektur.

I 1210 begyndte man at bygge en kirke i Kolbacz. Denne kirke, der stadig eksisterer, blev ofte omtalt som “den danske kirke”.

I året 1274 ejede cistercienserordenen i Pommern over 18 landsbyer og 2 byer. Udvidelsen af deres jordejendomme skete gennem donationer, opkøb og bytte.
Ifølge cistercienserordenens regler skulle hvert abbedi være en fuldstændigt selvforsynende enhed. Klosteret rådedeindenfor sine jordejendomme over alt, hvad der var nødvendigt for, at fællesskabet kunne fungere, og det overskud, der fremkom ved egen produktion, blev solgt i den nærmeste eller fjernere omegn.
Abbederne i alle klostre var i stadig kontakt med hinanden; hvert år mødtes de til sammenkomster, kaldet kapitler.På denne måde blev alle nye opfindelser og arbejdsmetoder gjort alment kendte indenfor hele ordenen. Til Kołbacz-cisterciensernes største præstationer hører utvivlsomt ændringen af floden Płonia’s løb (1183) samt opdæmningen af vandet i Miedwie-søen.

På deres ejendomme havde munkene mange fåre- og svinestalde samt adskillige vandmøller; de drev et bryggeri og værksteder for skræddere, garvere, sadelmagere, vævere, filtmagere og smede samt spinderier.
Landbrugsvirksomheden ved klosteret omfattede kornmagasin, hestestald, lader, bageri, slagteri, bryggeri, vinpresse, mejeri, værksteder, teglværk, mølle, kro og beboelsesbygninger. Lignende store gårde lå spredt ud over hele det landområde, som ordenen ejede.
I cistercienserordenens center i Kołbacz var der beskæftiget ca. 150 personer, bl.a. ølbryggere, bagere, kokke, gartnere, fårehyrder, vinplantører samt mandskab, der beskæftigede sig med skovbrug og jagt.
Cistercienserne anlagde byer, grundlagde markeder, erhvervede huse i byerne og havde adskillige kroer.

Den 3.juli 1403 udnævner Pave Bonifacius 9. – efter ansøgning af dronning Margrete – abbederne Salomon og Niels i Esrum og Sorø klostre til generalvikarer for cistercienserordenens klostre i Danmark, Norge og Sverige samt for Colbatz (Kołbacz) og Eldena klostre, så længe det kirkelige skisma varer, da Citeaux har sluttet sig til modpaven, og den nye generalvikar sidder i Italien.

Krigene i det 15.årh. medførte økonomiske nedgangstider for klosteret i Kołbacz, og reformationens påvirkninger førte til ordenens opløsning. I 1535 overgik ordenens ejendom til fyrsterne.

Cistercienserklosteret i Oliwa led en tilsvarende skæbne. Efter en betydelig udvikling fulgte dårlige år, hvor klosteret blev overfaldet og røvet. Værket fuldførtes af krigene og den protestantiske reformation.

Udarbejdet af MTS bl.a. på grundlag af:
Parafia w Kołbaczu pod wezwaniem Najświętszego Serca Pana Jezusa
Esrum Kloster
Danmarks Riges Breve. 1403. Nr.142
Jan Wołucki: Gdańsk. Duńskie karty historii. Gdańsk, 2000.