Cieszyn

Gaden ul. Głęboka i Cieszyn set mod Jagtslotten og (øverst) borgen

Afstande i km

31 km sv, 18 km nø, 23 km nv, 57 km sø, 18 km nv, 18 km s, 0 km v, 53 km nv, 39 km nø, 43 km nø, 26 km n, 89 km nø, 51 km nø, 61 km nv, 63 km n, 21 km sø, 31 km sø, 38 km n, 61 km sø

Indbyggertal

35.421 (2011)

Beliggenhed og historie

Byen Cieszyn ligger i det sydlige Polen, sydvest for Katowice-området, umiddelbart ved den tjekkiske grænse. Floden Olza (på tjekkisk: Olše) løber gennem byen og deler den i en tjekkisk del (på venstre flodbred) og en polsk del (på højre flodbred). Den tjekkiske by hedder Český Těšín og kaldes således officielt for at adskille den fra Těšín, der på tjekkisk betegner den polske by Cieszyn. Der er ikke nogen større forskel på udtalen af bynavnet på polsk og tjekkisk, men stavemåden er forskellig. De to sprog – polsk og tjekkisk – hører begge til de vestslaviske sprog og er derfor beslægtede; det letter naturligvis også kommunikationen på tværs af grænsen. Staten Tjekkoslovakiet opstod efter 1.verdenskrig (1918) på ruinerne af det østrig-ungarske imperium. I 1993 blev Tjekkoslovakiet delt i 2 nationer: Tjekkiet og Slovakiet. Begge disse lande blev sammen med Polen medlemmer af EU i 2004. Statsgrænsen mellem Tjekkiet og Polen, der som nævnt følger floden gennem Cieszyn, er således i dag en indre grænse i EU og Schengen-området og dermed en åben grænse.
I modsætning til den tjekkiske by, så er det polske Cieszyn i dag meget homogen i etnisk forstand, idet over 96 % af indbyggerne er af polsk nationalitet. I religiøs henseende rummer Cieszyn både romersk-katolske og lutheranske menigheder – for at nævne de største grupper.

Skønt Cieszyn i dag er en mindre by, så er den et vigtigt kulturelt, administrativt og uddannelsesmæssigt centrum. Den er desuden en vigtig handelsby, også for indbyggere i den Tjekkiske Republik. Udover at være distriktscenter i Polen er byen centrum i Euroregionen Cieszyn-Schlesien. I byen findes en afdeling af det Schlesiske Universitet. Hvert år afholdes flere festivaler, bl.a. International Teaterfestival “Bez Granic” (Uden Grænser), Filmrevyen “Kino na Granicy” (Film på Grænsen) og Festival for Vokalmusik “Viva il canto”. En række kulturelle institutioner og organisationer fungerer i byen. Kendt i både Polen og udlandet er den lokale folkemusikgruppe Zespół Pieśni i Tańca Ziemi Cieszyńskiej. Beliggenheden nær bjergområdet Beskid Śląski, ved vej- og jernbaneforbindelsen til Tjekkiet samt det attraktive historiske centrum og det store antal gamle, fredede bygninger giver byen betydelige muligheder for udvikling. Cieszyns popularitet som turistcentrum er stigende. Økonomien er især indstillet på handel og serviceydelser.
Indtil fornylig var der to vejbroer over floden i Cieszyn – sydligst Frihedsbroen ved ul.3 Maja, derefter Venskabsbroen ved ul.Zamkowa, hvortil kom jernbanebroen længere mod nord. Længst mod nord, i udkanten af byen (ved ul.Graniczna) føres hovedvej E75 over floden. Indtil Schengen-aftalen trådte i kraft, var der her den største grænseovergang på den polsk-tjekkiske grænse. I 2012 byggede myndighederne i den tjekkiske by en tredje bro til persontrafik i selve byområdet. Den nye bro (kaldet “Sportowy”) er dog forbeholdt gående og cyklende trafik.

Cieszyn befinder sig som grænseby naturligt nok i en særlig situation, har særlige vilkår og en ganske særlig historie.

Historisk indledning:
Cieszyn opstod i det 10.årh. som et befæstet område, der skulle forsvare den polske sydgrænse.
Den endnu tidligere historie i dette område er knyttet til den slaviske stamme Golęszycy, hvis område mod nord grænsede til Opolanie-stammens land. Syd for Golęszycy-stammen boede stammen Morawianie (tjekkisk: Moravané), som i det 8.-9.årh. organiserede sig i den stærke statsdannelse: Velká Morava (Stormæhren), dvs. en slavisk stat, der kan betegnes som en forløber for den langt senere tjekkoslovakiske stat.
Den bebyggelse, der opstod i forbindelse med grænsefæstningen udviklede sig til en selvstændig by. Byen anses for at være grundlagt ca. 1220.Fra ca. 1290 var Cieszyn hovedstad i det selvstændige fyrstendømme Cieszyn-Oświęcim, senere i den region, der opstod på basis af fyrstendømmet: Śląsk Cieszyński (Cieszyn-Schlesien). Fra reformationstiden var byens indbyggere fordelt på flere religioner og forskellige nationaliteter. Udover polakker boede her tyskere, tjekker, jøder og senere også adskillige ungarere. Striden vedrørende Cieszyn-Schlesiens nationale tilhørsforhold førte til, at byen blev delt i 1920 – med floden som en naturlig grænse.

Lidt om Schlesiens historie:
Slaviske stammer indvandrede til det schlesiske område fra begyndelsen af 500-tallet. De første statsdannelser, der omfattede dele af Schlesien, var Velká Morava (Stormæhren) og Čechy (Bøhmen). I det 10.årh. indkorporerede Mieszko I Schlesien i den polske stat. Her forblev området indtil splittelsen af landet i hertugdømmer fandt sted. Schlesien blev opdelt i flere uafhængige fyrstendømmer ledet af fyrster af Piast-dynastiet. I middelalderen voksede den tyske – kulturelle og etniske – indflydelse på grund af de mange immigranter fra tysk-talende områder mod vest. Omkring 1290 opnåede den tjekkiske konge, Václav II, overhøjhed over fyrstendømmerne i Øvre Schlesien. Efterfølgende kom Schlesien til at høre under den tjekkiske krone under Det Hellige Romerske Rige og som sådan blev det underlagt Habsburg-monarkiet i 1526. I 1742 blev størstedelen af Schlesien erobret af Friedrich der Grosse og fik status som en provins i Preussen. Efter 1.verdenskrig forblev Nedre Schlesien under Tyskland, men Øvre Schlesien blev delt mellem den genopstandne polske stat og Tyskland. østrigsk Schlesien, den lille del af regionen, som Østrig beholdt efter de schlesiske krige, blev en del af den nye stat Tjekkoslovakiet og er i dag en del af Tjekkiet. Det tjekkiske navn på området er: Slezsko. Efter 1945 var både Nedre og Øvre Schlesien besat af Sovjetunionen. I henhold til Potsdam-aftalerne blev det meste af området overladt til Polen. Som en følge heraf blev den tyske befolkning udvist og erstattet med indvandrere fra de tidligere polske landsdele mod øst, der nu var blevet en del af Sovjetunionen.

Byens Cieszyn’s historie:
Cieszyn er en af de ældste byer i Schlesien. Oprindelsen til byen er dels Borghøjen (Góra Zamkowa), hvor de ældste spor af beboelser går tilbage til det 6.årh. før vores tidsregning, dels den slaviske, befæstede bebyggelse et par kilometer nord for den nuværende tjekkiske del af Cieszyn dvs. vest for floden. Efter at denne bebyggelse var blevet ødelagt af den stormæhriske hær i slutningen af det 8.årh., opførte slaviske bosættere en ny befæstet bebyggelse på det, der senere blev borghøjen ved det nuværende Cieszyn. I det 11.årh. byggedes her et kapel i romansk stil, der er bevaret til i dag. Samtidig bredte der sig en bebyggelse ved foden af borghøjen, og fæstningen i Cieszyn blev ophøjet til center i et borgdistrikt, der var underlagt den polske konge – indtil opsplitningen af riget fandt sted, herefter hørte det under de schlesiske fyrster. Den første, sikre, skriftlige omtale af Cieszyn (Tessin) stammer fra 1155, men uofficielt mener man dog, at stedet også er omtalt i dokumenter, der vedrører år 1000. I det 12.årh. var Cieszyn en af de vigtigste fæstninger i Fyrstendømmet Opole-Racibórz. Den officielle grundlæggelse (med tildeling af købstadrettigheder) fandt sted ca.1220. Ca. 1240 blev der bygget en sognekirke i byen.
I middelalderen var Cieszyn langs floderne Olza og Bobrówka omgivet af volde af jord og træ samt palisader og mod sydøst af en vold med voldgrav, udenfor hvilken der bl.a. befandt sig et dominikanerkloster, grundlagt i 2.halvdel af det 13.årh.
Efter opdelingen af Fyrstendømmet Opole-Racibórz omkring 1282 og senere delingen af Fyrstendømmet Racibórz i 1290 blev Cieszyn hovedstad i Fyrstendømmet Cieszyn-Oświęcim, og den første fyrste blev Mieszko, grundlæggeren af Cieszyn-Piasternes dynasti. Som hovedstad udviklede byen sig fortsat.
Fyrste Przemysław I Noszak gav i 1374 Cieszyn nye købstadrettigheder efter mønster fra Wrocław og byggede en grundmuret borg i stedet for den hidtidige bygning af træ. Omkring samme tidspunkt blev der udnævnt en borgmester og et byråd og der blev bygget et rådhus ved det nyligt skabte torv (det nuværende Stary Targ). Sandsynligvis virkede der også et hospital i byen på det tidspunkt. Cieszyn var nu en af de vigtigste og største byer i Schlesien.
En ny udvikling fulgte under Kazimierz II, der i 1496 flyttede torvet til det nuværende sted og omgav Cieszyn med en bymur af sten. I muren fandtes tre porte: Brama Wodna og Brama Frysztacka nær borgen samt Wyższa Brama i den modsatte side af byen. Desuden udnævnte han en Adelsdomstol.
Udviklingen fortsatte i det 16.årh., men i det 17.årh. skete der store ødelæggelser i byen under 30-årskrigen. I 1653 uddøde Cieszyn-Piasternes linie; magten overtoges nu direkte af de tjekkiske konger – og dermed Habsburg-monarkiet, hvilket medførte en vis økonomisk og politisk stagnation i byen.
Afslutningen på modreformationens periode muliggjorde bygningen af en stor evangelisk-augsburgsk kirke i Cieszyn i årene 1709-1750; denne kirke er nu den største lutheranske kirke i Polen. Byens position blev forstærket ved afslutningen på de schlesiske krige i midten af det 18.årh., hvor Cieszyn som en udaf ganske få byer i Schlesien forblev under Østrig. I 1779 blev fredsaftalen mellem Østrig og Preussen underskrevet. Fremgangen i byen blev dog snart afbrudt af en række naturkatastrofer: brande og et jordskælv. Især genopbygningen efter den ødelæggende brand i 1789 tog adskillige år; til gengæld har flertallet af de bygninger, der blev opført dengang, bestået indtil i dag.
I 1802 skabte Leopold Szersznik et museum (det nuværende Museum for Cieszyn-Schlesien), der nu anses for at være det første offentlige museum i Polen. Da Wien i 1805 blev truet af Napoleons styrker flyttede det kejserlige hof og den østrigske regering til Cieszyn, der således i en kort periode kunne siges at være hovedstad i kejserdømmet. I 1839 blev Piast-dynastiets borg nedrevet; på Borghøjen blev der bygget et klassicistisk palæ med en park – og i denne form har Borghøjen bestået indtil i dag. En ny brand i midtbyen i 1836 beskadigede også rådhuset; dette blev genopbygget i 1846 og har siden bestået uændret. I 1848 udkom den første avis på polsk i byen (Tygodnik Cieszyński) Omkring denne avis samledes en stadig stærkere national, polsk, bevægelse. Da jernbanen kom til Cieszyn i 1869, blev banegården bygget på vestsiden af floden og omkring stationen voksede snart et industrikvarter frem. Den industrielle udvikling skete dog relativt langsomt i Cieszyn, så i den henseende mistede byen terræn i forhold til det nærliggende Bielsko-Biała. Cieszyn’s betydning som administrativt og kulturelt center ændredes dog ikke. Fra 1911 forbandt en sporvognslinie banegården med byens centrum på den østlige flodbred. Under 1.verdenskrig var betydelige styrker fra den østrigske hær stationeret i Cieszyn, og i en vis periode var byen sæde for hærens generalstab.
Efter kejserdømmets fald og afslutningen på 1.verdenskrig blev Cieszyn og Cieszyn-regionen genstand for en territorial strid mellem Polen og Tjekkoslovakiet. I januar 1919 kom det endda til krig. Striden fandt først sin afslutning ved Ambassadørrådets afgørelse i Paris i 1920, hvorved Cieszyn-Schlesien blev delt. Selve byen Cieszyn blev delt langs floden Olše, således at byens historiske del nu var polsk, mens industrikvarteret med banegården kom til at ligge i Tjekkoslovakiet. Delingen foregik ikke på et etnisk grundlag, og derfor var en stor del af indbyggerne i den nye tjekkiske by polakker. Adskillelsen fra banegården og industriområdet var naturligvis ikke til fordel for den polske by, og det hæmmede i nogen grad udviklingen. Mellem 1938 og 1945 var de to bydele forenet igen, idet den polske hær i 1938 indtog den tjekkiske bydel samt et område øst for grænsen fra 1920 – det såkaldte Zaolzie, mens hele Cieszyn-Schlesien i september 1939 blev besat og inddraget under Det Tredie Rige. Straks efter afslutningen på 2.verdenskrig blev delingen af byen og området genetableret. Efter 1945 skete der ikke helt den samme dynamiske udvikling i Cieszyn som i andre schlesiske byer. Byen var fortrinsvis kendt for den største grænseovergang ved den sydlige grænse samt for produkter fra en række mellemstore virksomheder: Olza, Celma, Polifarb Cieszyn, Polwid, Termika, Zampol m.fl. Det administrative førerskab i regionen overtoges af Bielsko-Biała. Som kulturelt center i området fik byen først en genfødsel i 1990-erne.

Grænsefloden Olza

Turistattraktioner

Cieszyn har bevaret sin byplan fra middelalderen med adskillige bygningsmindesmærker. Til de mest interessante dele af byen hører Borghøjen, hvor man bl.a. finder den romanske rotunde fra det 11.årh. – en af de ældste kristne kirker i Polen; Piast-tårnet fra det 14.årh. – det eneste bevarede af de tidligere 4 tårne af den type, der omgav den øvre borg – med en fremragende udsigt over byen og omegnen; Det Sidste Forsvars Tårn – en rest af den øvre borgs forsvarssystem; Habsburgernes Jagtslot, der i dag huser Śląski Zamek Sztuki i Przedsiębiorczości, en institution til fremme af kunst og kunsthåndværk, samt Statens Musikskole.

Borghøjen (Wzgórze Zamkowe)
Højen er det ældste beboelsessted i Cieszyn; den var beboet allerede i det 5.årh. før vores tidsregning. Fra slutningen af det 10.årh. var der her en grænsefæstning i den polske stat; borgen på højen blev center i et borgdistrikt før 1155 og var således residens for en kastellan. I 1290 blev den befæstede bebyggelse hovedstad i fyrstendømmet Cieszyn, så herefter var borgen en fyrstelig residens. I det 14.årh. opførtes en grundmuret, gotisk forsvarsborg, der bestod af: 1: den øvre borg med beboelsesbygninger omgivet af en mur med murtårne og et centraltårn samt et borgkapel i borggården og 2: den nedre borg, hvor der fandtes kælderrum, driftslokaler og boliger til de ansatte – med murtårne og en vindebro. Det der førte til den fyrstelige borgs forfald var først og fremmest trediveårskrigen fra 1618 til 1648 samt Piast-liniens uddøen (1653). Efter 1653 var borgen sæde for Komora Cieszyńska, der var et styrende organ, der skulle varetage den økonomiske administration af de ejendomme og den jord, der hørte under Fyrstendømmet Cieszyn; dette organ blev skabt efter Habsburgernes magtovertagelse. Indtil 1918 var stedet også sommerresidens for Habsburg-slægten, der o.1840 – på fundamenterne af den nedre borg – lod opføre Pałac Myśliwski (Jagtslottet). Resten af borgområdet blev udlagt som park, hvor man i dag som rester af den tidligere borg kan se Piast-tårnet og Sankt Nikolajs Rotunde. På resterne af det cylindriske forsvarstårn blev der i 1914-16 bygget en kunstig ruin, der giver et vist indtryk af dette tårns funktion i sin tid.

Borgkapellet (Kaplica zamkowa)
En af de ældste sakrale bygninger i Polen er denne romanske rotunde på Borghøjen i Cieszyn. Den er bygget i 1.halvdel af det 11.årh. af lokale brudsten. Rotunden blev opført som borgkapel, men også som forsvarsobjekt og samlingssted for lederne på stedet. I det 14.årh. blev bygningen ombygget i gotisk stil, hvilket de spidsbuede vinduesåbninger i dag vidner om. I den renoverede bygning afholdes regelmæssigt koncerter med kammermusik, og hvert år, den 6.december (Sankt Nikolaus dag) afholdes gudstjeneste. Rotunden er åben for besøgende hele året.

Piast-tårnet (Wieża Piastowska)
Stentårnet, bygget over en kvadratisk grundplan, blev opført i det 12. eller 13.årh. som en del af borgens forsvarssystem. Det blev udbygget i 2.halvdel af det 14.årh. og udsmykket på hjørnerne med våbenskjolde med Piast-slægtens ørn.I slutningen af det 15.årh. blev tårnet forhøjet med en etage mere, forsynet med vægtergang og murtinder af mursten. Det hele blev dækket med et højt telttag. I midten af det 19.årh. gennemgik tårnet en renovering, hvorved det fik det nuværende udseende. I det 19.årh. var Piast-tårnet også klokketårn.

Det Sidste Forsvars Tårn (Wieża Ostatecznej Obrony)
“Det sidste forsvars tårn” er et kendt begreb i borgarkitekturen. Det kendes under forskellige navne (barfred, borgtårn, centraltårn, kernetårn, donjon, keep, stołp), men et af formålene med dette element i forsvarsanlægget var det samme: at sikre borgens beboere og forsvarere et sidste tilflugtssted i det tilfælde, hvor det lykkes den fjende, der belejrer og angriber en borg, at trænge gennem de ydre forsvarsværker og ind til den indre borggård, dvs. den øvre borg. Tilflugtsbygningen, oftest bygget som et tårn, var svært tilgængelig, med tykke mure, snoede trapper og en indgangsdør, der sad højt oppe på muren, og hvortil man kom via en løs trappe, der i givet fald let kunne fjernes. Tårnet var stærkt befæstet og tjente iøvrigt som observationspunkt. I den nederste del af et sådant tårn var der ofte indrettet fængsel, mens de øvrige etager tjente beboelses- og forsvarsformål.
Arkæologiske undersøgelser på Borghøjen har afsløret nogle hidtil ukendte bygningsdele fra den tidligere borg, først og fremmest det cylindriske tårn. Tårnet er bygget af kalksten og har en diameter på 12 meter og en murtykkelse på 4,2 meter. Det tårn, man har fået kendskab til, har en højde på 12 meter, hvilket man ud fra kendskabet til lignende bygninger skønner at være ca. halvdelen af den oprindelige højde. Tårnet blev sandsynligvis opført i 2.halvdel af det 13.årh. og blev som det dengang vigtigste forsvarselement bygget i den nordvestlige del af den øvre borg. Ved opførelsen blev volden fra den tidligt middelalderlige befæstning anvendt som fundament. øverst var tårnet forsynet med krenelering , dvs. tinder og skydeskår, der igen var dækket med et konisk trætag. I det 14.årh., hvor borgen blev udbygget og omgivet af en ringmur, indgik tårnet i ringmurens konstruktion som et hjørnemurtårn. Efter trediveårskrigen (1618-1648) begyndte borgen at gå i forfald og endte som en ren ruin. I det 19.årh. blev resterne af det cylindriske tårn dækket af sten og jord. På stedet opførte man i 1916 en kunstig ruin og man skabte hermed et romantisk hjørne i denne del af slotsparken. I forbindelse med de arkæologiske udgravninger har man fundet adskillige eksempler på husgeråd, diverse metalgenstande, ovnkakler og ikke mindst mange sølvmønter. I 2001-2002 blev resterne af tårnet underkastet renovering, hvorved den bevarede del fik sit oprindelige udseende tilbage.

Rester af porttårnet
fra slutningen af det 13.årh. – I forbindelse med forsvarsanlæg som en befæstet by eller en borg var adgangsporten et af de vigtigste elementer. Men samtidig gjorde selve eksistensen af en åbning i volden eller ringmuren porten til det svageste punkt i hele forsvarssystemet. Derfor samlede man på dette sted en række bygningselementer med forsvarsformål, således en portbygning med opholdsrum til vagten, portpassage med faldgitter, voldgrav med vindebro eller et porttårn. I Cieszyn-borgen blev den øvre borg adskilt fra den nedre borg af en indre sydmur (der ikke findes i dag) med en port og et porttårn. Dette tårn havde tykke stenmure og smalle skydehuller og stod i forbindelse med vægtergangen øverst på ringmuren.

Jagtslottet

Jagtslottet (Pałac Myśliwski)
Slottet blev opført i 1838-40 i wienerklassicistisk stil efter tegninger af Joseph Kornhäusel fra Wien. Bygningen, der skulle være sommerresidens for Habsburgerfamilien, blev bygget på resterne af den nedre borg. Slottet står med facaden vendt mod byen. Den midterste del med 3 etager er omgivet af to sidefløje med 2 etager. Ved siden af residensen fandtes tidligere et orangeri, hvor bl.a. Franz Liszt gav koncerter. På første sal var der indrettet en speciel lejlighed til kejser Franz Joseph. I dag har Statens Musikskole til huse i bygningen, som derudover – dels i slottet, dels i det rekonstruerede orangeri – rummer Śląski Zamek Sztuki i Przedsiębiorczości, en institution til fremme af kunst og kunsthåndværk. Endelig er der cafe, vinstue og turistkontor.

Dom Narodowy
på adressen Rynek 12 stammer fra 1901, hvor det hed Dom Polski og var et kulturelt og politisk center for den polske befolkning. I dag er huset sæde for Cieszyn Kulturcenter.

De Barmhjertige Brødres (Bonifratres) Kirke og Kloster
Kirken der er indviet til Jomfru Marias Himmelfart danner sammen med klostret en bygningsfirkant. Ordenen De Barmhjertige Brødre af Sankt Johannes af Gud kom til Cieszyn i 1696. Kirken blev opført i 1697-1714 og ombygget i 1788. Både kirken og klosterbygningen blev grundigt renoveret i det 19. og 20.årh. Ved klosteret oprettedes et hospital og et apotek. På hospitalet blev alle behandlet uden hensyn til tro, nationalitet eller økonomisk formåen. Under det nuværende banegårdsterræn fandtes en kirkegård for dem, der døde på hospitalet. Ordensbrødrene derimod fik et gravsted på klosterets område. Det tidligere klosterhospital rummer nu et hjem for psykisk syge mænd, stadig under ordenens ledelse.

Sankt Georgs Kirke (Kościół św. Jerzego)
Kirken ligger ved ul.Liburnia, nær den lille flod Bobrówka, en biflod til Olza. Den stammer fra overgangen mellem det 14. og 15.årh. og blev på det tidspunkt opført i en forstad uden for bymuren. Oprindeligt var det et kapel – bygget ved siden af et dengang eksisterende hjem for fattige indbyggere. Senere blev det filialkirke. Udbygget i det 19.årh.

Ul.Szersznika med Helligkorskirken

Helligkorskirken
ved krydset mellem ul.Szersznika og ul.Szeroka opstod i begyndelsen af det 18.årh. som en udbygning af et fyrsteligt kapel. Bygningen er blevet ombygget flere gange. Tårnet er først kommet til i 1781.

Treenighedskirken
Kirken opstod oprindeligt (i 1585) som et træbygget kapel på en begravelsesplads for ofre for en pestepidemi. Byggeriet blev bekostet af fyrstinde Katarzyna Sydonia. Kapellet blev i 1594 erstattet af en grundmuret kirke, der indtil 1653 tilhørte protestanterne.

Maria Magdalenas Kirke

Sankt Maria Magdalenas Kirke
ved Plac Dominikański, i gotisk stil, blev bygget i det 13.årh. Først tilhørte kirken Dominikanerordenen, men under reformationen – mellem 1544 og 1611 – blev den overtaget af den evangeliske menighed. Fra 1611 til 1789 hørte kirken igen under ordenen. Efter branden i 1789, hvor dominikanerne forlod Cieszyn, blev bygningen sognekirke. Kirken blev genopbygget i barokstil, hvilket udseende den har bevaret til i dag.

Sankt Elisabeth Søstrenes Kloster
Nonneordenens kloster og hospital er beliggende på en let forhøjning i terrænet og blev opført i 1900-1903.

Borromeus-Søstrenes Kloster
er beliggende ved ul.Górny Rynek. Efter at søstrene kom til Cieszyn i 1876 købte de en grund til klosteret. Ved siden af klosteret blev der bygget et kapel. Søstrene har i Cieszyn beskæftiget sig med undervisningsvirksomhed; de har således drevet en grundskole, en husholdningsskole og en børnehave. Desuden har de stået for et pensionat.

Fra centrum i Cieszyn med udsigt mod Jesuskirken

Jesuskirken
på Plac Kościelny blev opført i 1709-22 i senbarok stil som en evangelisk kirke efter tegninger af arkitekten Johann Hausrücker fra Opava.

Byretten i Cieszyn
Den nuværende retsbygning er fra 1905, men retsvæsenets historie i Cieszyn går tilbage til det 13.årh.

Rådhuset på torvet

Rådhuset
Adresse: Rynek (Torvet) nr.1. – Ved slutningen af det 15.årh. rejste fyrste Kazimierz II på dette sted et grundmuret rådhus med et tårn af træ. Dette rådhus brændte i 1552. Det genopbyggede rådhus blev beskadiget under 30-årskrigen, men udbedret i 1661. Rådhuset blev påny beskadiget ved branden i 1720. Efter en ny brand i 1789 blev det genopbyggede rådhus indviet i år 1800. Rådhustårnet blev senest renoveret i 1984.

Ulica Głęboka (Dybegade)
Denne gade, der oprindeligt hed Ulica Polska, var helt fra den tidlige middelalder byens hovedfærdselsåre, der forbandt byens centrum med borgen. Gadens senere navn skyldes vejbanens nedsænkede form på grund af de specielt høje fortove. Fra Głęboka-gaden er der stadig direkte udsigt (mod nordvest) til den øverste del af Piast-tårnet, den mest markante rest af den gamle borg.
(Se billedet øverst på siden).

Det Tyske Hus – med folkebibliotek og boghandel

Biblioteksbygningen (Dom Niemiecki), ul.Głęboka 15
Det hus i Głęboka-gaden, der nu rummer et folkebibliotek og en boghandel, var tidligere kendt som Dom Niemiecki (Det Tyske Hus). Huset er bygget i sin nuværende form i slutningen af det 19.årh. i nederlandsk neorenæssancestil med rigt svunget gavlfacade og interessant interieur. Denne såvel som den tidligere bygning på dette sted stod nær Stary Targ (Gamle Markedsplads), fra gammel tid en af de vigtigste plader i Cieszyn. Huset var tidligere en adelsresidens, der tilhørte flere velhavende, lokale familier.

Ulica Górny Rynek (Øvre Torv)
Denne torveplads opstod i det 18.årh. På pladsen blev der først handlet med kvæg, siden mest med tømmer, hvorfor pladsen også blev kaldt Drewniany Rynek (Tømmertorvet).

‘‘Cselestinum’‘
ved ul.Kochanowskiego er en tidligere “konwikt”, dvs. en form for kostskole for elever, der går i en skole, ledet af en orden under den katolske kirke. Kostskolen er grundlagt i 1796. Den nuværende bygning er fra 1824, i klassicistisk stil med mansardtag og et søjlebåret indgangsparti (porticus). Huset rummer nu kommunens civilstandskontor samt det kommunale vagtværn.

Bludowski-huset
ved ul.Mennicza (Møntergade) nr.46. – I 1719 ombyggede baron Jerzy Bludowski det tidligere møntværksted til sin residens. Fyrsterne af Cieszyn havde fra det 13.årh.ret til at slå mønt. – Ved slutningen af det 19.årh. blev facaden udsmykket af arkitekt Eugen Fulda.

Det gamle skydehus
Bygningen virkede i begyndelsen af det 19.årh. som skydehus for Cieszyn Skytteselskab, grundlagt af Leopold Szersznik i 1790. Det er en klassicistisk bygning, opført på stedet for et franciskanerkloster, der virkede her indtil 1545.

Ulica Przykopa
Denne gade, hvor de nuværende bygninger fortrinsvis stammer fra det 18.årh., er karakteristisk ved sine små broer over kanalen Młynówka (derfor kaldet Cieszyn’s Venezia). Ulica Przykopa var tidligere en håndværkergade, hvor man fandt garvere, vævere, klædemagere, smede og handskemagere, der alle havde brug for vand til deres produktion.

Ulica Ratuszowa (Rådhusgade)
Her bemærkes især den tidligere teaterbygning i klassicistisk stil fra midten af det 18.årh., ombygget i 1816 og efter en brand genopført sammen med rådhuset efter tegninger af den østrigske arkitekt Joseph Georg Kornhäusel. Bygningen er nu biograf.

Larisch-palæet / Museum
Det tidligere Larisch-palæ var i sin tid residens for greve Jan Larisch. Bygningen blev opført efter den store brand i 1789 på fundamenterne af et par mindre borgerhuse. Hovedfacaden mod ul.Regera er i barok og klassicistisk stil, facaden mod parken hviler på resterne af bymuren. I den bageste fløj blev der i 1840’erne bygget en speciel hestestald; det er et smukt, rundt rum i 2 etagers højde, hvor der i dag er indrettet en café. Bag palæet findes haven og Fredsparken. Palæet rummer i dag Museet for Cieszyn-Schlesien.

Torvet

Torvet (Rynek)
På sit nuværende sted opstod torvet i slutningen af det 15.årh. Her findes nogle af de vigtigste kommunale bygninger, herunder rådhuset samt en række huse tilhørende de rigeste borgere, forsynet med buegange og opført i det 16.årh. i renæssancestil. De ældste dele af husene er dog i dag kun bevaret i kælder- og stueniveau. Generelt har de fleste af husene ved torvet fundet deres nuværende form og udseeende i det 19.årh. Endnu i begyndelsen af det 20.årh. fungerede torvet som markedsplads.

‘Pod Brunatnym Jeleniem’

Hotel “Under den Brune Hjort” (‘‘Pod Brunatnym Jeleniem’‘)
ved torvet er bygget i 1912 efter tegninger af arkitekten Kohler fra Wien og med dekorationer og interieur i wienerneobarok stil. På dette sted fandtes i det 18.årh. en gæstgivergård med navnet “Under den Gyldne Krone”. I hotellet “Under den Brune Hjort” har mange kendte personer fra ind- og udland været gæster, herunder kejserne af Østrig-Ungarn og Rusland.

Adelsforsamlingens bygning
ved ul.Sejmowa. I denne bygning afholdtes fra slutningen af det 17.årh. lokale adelsforsamlinger. I 1779 underskrev man her fredstraktaten for Cieszyn-freden. Bygningen blev ombygget i det 18.årh. Tidligere var husets indre udsmykket med våben for et stort antal adelsfamilier.

Det tidligere bryggeri
ved ul.Śrutarska. Den klassicistiske bygning, der blev opført ganske nær den gamle bymur i det 18.årh. og genopbygget efter en brand i 1810, var Cieszyn’s stadsbryggeri. Byens våben kan stadig ses på facaden, hvor man også kan læse en indskrift, der oplyser, at bygningen under protektorat af kejser Franz og med støtte af fyrst Albert af Cieszyn og på grundlag af en beslutning fra byråd og borgmester er opført til borgernes vel.

De Tre Brødres Brønd (Studnia Trzech Braci)
Navnet på brønden henviser til en legende om byens opståen, hvor tre brødre mødes ved denne brønd. I det 14.årh. tilhørte brønden Dominikanerordenen, senere fik stadsbryggeriet ret til at bruge vand fra brønden. I 1868 byggedes på stedet et lille lysthus af støbejern med en tekst, der henviser til legenden.

Sankt Florians Brønd
på torvet er en rest af den gamle vandforsyning i byen. Oprindeligt var brønden opbygget af træ, men siden 2.halvdel af det 16.årh. af sten. Stenfiguren af Sankt Florian på et firkantet fodstykke midt i et ottekantet bassin er formentlig udført af W.Donay i 1770’erne.

“Under Den Gyldne Okse”
Denne tidligere gæstgivergård ligger på Górny Rynek og blev bygget i år 1800. I det 19.årh. var det overnatningssted for de folk, der drev kvæg fra Galizien til Wien. Huset blev ombygget i 1874 og har været sæde for adskillige foreninger og institutioner, herunder Folkets Læsesal (Czytelnia Ludowa).

Madonna med barnet
Denne skulptur på Stary Targ er fra 2.halvdel af det 14.årh. og er udført af billedhuggeren Peter Parler fra Prag. Det er en af de få gotiske stenskulpturer, der er bevaret i Cieszyn-området. Originalen findes på Museet for Cieszyn-Schlesien.

Det tidligere Generalvikariat for Bispesædet i Wrocław
Bygningen, der tidligere rummede Generalvikariat for Bispesædet i Wrocław (1770-1925) er i neobarok stil og opført i 1894 på stedet for et nedrevet dominikanerkloster. Huset er nu præstegård for sognet under Maria Magdalenas Kirke.

Naturreservater
Der findes tre naturreservater i Cieszyn, tæt på det bebyggede område, hvor man tilstræber at bevare dele af den særlige flora i området. Det ene af reservaterne – oprettet 1961 – udnyttes tillige som stadspark.
En af de planter, der beskyttes i reservaterne, er “Gul vårskærm”, der er naturligt hjemmehørende i Centraleuropa, men i isolerede regioner. I Polen forekommer den hyppigst i Cieszyn-området, hvorfor man med det seneste polske navn har opkaldt planten efter byen: Cieszynianka wiosenna.

Omegnen

Powiat Cieszyński

Indkvartering

Booking.com
Cieszyn (Byens egen side – på polsk, engelsk, tysk, fransk og tjekkisk)

Andre internetsider og kilder

Cieszyn (Byens egen side – på polsk, engelsk, tysk, fransk og tjekkisk)

borghøje

borgkapeller

bryggerier

bybrønde

forsvarstårne

klosterkirker

klostre

museer

naturreservater

palæer

porttårne

retsbygninger

slotte