Torvet og rådhuset i Chojnice
40.000 (2003)
Chojnice (ca.40.000 indbyggere (2003)) ligger i Krajna Sølandskabet nær en større koncentration af søer og skove. Byen er et handelsmæssigt og kulturelt centrum.
Chojnice fik i det 13.årh. købstadrettigheder, udstedt af den pommerske fyrste, Mestwin II. I 1310 blev byen overtaget af korsridderne. Fra 1466-1772 var byen polsk, derefter og indtil 1920 hørte Chojnice under Preussen.
Udsigt fra torvet mod Człuchów-porten
Torvet i den gamle by, Stary Rynek, blev fornyet i 2002. Interessant er ombygningen af facaderne på de huse, der står langs torvets sydlige side. 3-etagers, grå boligblokke, typiske for efterkrigstidens boligbyggeri i Polen, har fået en “ansigtsløftning” og er blevet til pæne huse i en stil, der kunne være fra slutningen af det 19.årh. Her i byens centrum finder man en hyggelig atmosfære med mange blomster og beplantninger. På selve torvet animerer flere caféer de besøgende til at slå sig ned.
Kirke i gotisk stil fra det 14.årh.
Bymurene og Człuchów-porten fra det 14.årh.
Kirke i sen-barok stil med rigt udstyr.
Rådhuset i neogotisk stil fra 1904.
Chojnice ligger i ganske kort afstand fra et antal national- og naturparker; der er således kun 3 km (mod nord) til grænsen til Zaborski Park Krajobrazowy (naturpark), 10 km (mod nord) til Nationalparken Bory Tucholskie og 10 km (mod øst) til Tucholski Park Krajobrazowy (naturpark). Den centrale og nordlige del af kommunen dækkes af postglaciale sandsletter, bevokset med fyrreskove. Frodig jord er der kun lidt af; til gengæld er naturen ofte bevaret i jomfruelig tilstand. I kommunen findes ca. 40 søer af forskellig størrelse. Byens omegn er et godt turistmål, såvel for kajakroere og sejlsportsfolk som for sportsfiskere, svampesamlere, vandrere og yndere af cykelsport og ridesport.Af de vigtigste landsbyer bør nævnes: Charzykowy, Funka, Bachorze og Swornegacie. Skovtætheden er stor i omådet, der gennemstrømmes af flere floder og småfloder (Brda, Zbrzyca, Chocina, Czerwona Struga).
Charzykowy – (6 km mod nord). Turistlandsby, beliggende ved Charzykowy-søen. Søen dækker 1360 ha med en længde på 9,5 km, en bredde på 2,5 km og en dybde på op til 30 m. Her opstod den første sejlsportsklub i det nye Polen efter 1.verdenskrig (1920).
Leśno – (25 km mod nord). Her ses stenkredse, der vidner om de skandinaviske goter, gravhøje fra romersk tid samt en smuk trækirke fra midten af det 17.årh.
Swornegacie – (15 km mod nord) ved Karsiński-søen.
Nationalparken “Bory Tucholskie” , se: Nationalparker i Polen
Zaborski Park Krajobrazowy. Denne naturpark blev skabt i 1990. Under parkens beskyttelse befinder sig 34000 ha skov såvel som landbrugsjord i kommunerne Chojnice og Brusy. 36 søer og adskillige floder findes på parkens område. Flere vandre- og cykelstier samt didaktiske naturstier letter tilgængelighed og orientering i parken.
Udsigt fra torvet i Chojnice mod Johannes Døber-Basilikaen (t.h.) og Jomfru Maria Kirken (med to tårne)
Booking.com
Chojnice (På polsk, engelsk og tysk)
Spisesteder:
Chojnice (På polsk, engelsk og tysk)
Chojnice (På polsk, engelsk og tysk)
This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software