Chełmno

Chełmno. Udsigt til byens tårne og tinder fra Wisła’s østlige flodbred, nord for byen.

Afstande i km

83 km sv, 77 km sv, 26 km sø, 38 km ø, 65 km s, 71 km sø, 53 km sv, 67 km sø, 62 km sø, 38 km nø, 81 km s, 49 km sv, 74 km nø, 9 km n, 44 km sø

Indbyggertal

20.822 (2007)

Beliggenhed og historie

Chełmno ligger i det Kujavisk-Pommerske amt, på Wisła’s højre (østlige) bred – højt hævet over floden, omtrent midt mellem de tre større byer: Bydgoszcz (mod sydvest), Toruń (mod sydøst) og Grudziądz (mod nordøst). Floden Wisła, der på højde med Bydgoszcz beskriver en bue mod vest, løber ved Chełmno i nordøstlig retning. Hovedvej nr.1, der fører fra Cieszyn ved den tjekkiske grænse til Gdańsk, passerer Chelmno’s østlige udkant og føres over Wisla på en bro nord for byen; på den vestlige side af floden fortsætter hovedvej nr.1 mod nordøst, mens nr.5 fører mod sydvest, i retning af Bydgoszcz.
Bynavnet Chełmno kommer af det slaviske ord chełm, der betyder en bakke eller høj. En lignende betydning har den latinske betegnelse for byen: Culmen og det tyske navn: Kulm, der begge betegner en højde eller bjergtop. Den første omtale af stednavnet stammer fra det 11.årh., på hvilket tidspunkt det forekom i den lokale, slaviske form: Chołmien. Chelmno kan således oversættes som: byen på højen.

Historie:
Chełmno-området har været en del af den polske stat helt tilbage til fyrste Mieszko I’s tid (ca.922-992), hvor det var et grænseområde, der stødte op til prusernes land. Det ældste Chełmno var en bebyggelse beliggende på højen, der nu kaldes Góra św.Wawrzyńca, i landsbyen Kałdus, ca. 3,5 km sydvest for den nuværende by. Den befæstede bebyggelse på stedet havde forsvarsmæssig betydning fra det 12.årh. På det nuværende voldsted kan man se, at der indenfor fæstningsvoldene har stået et betydeligt sakralt bygningsværk. Den polske fyrste Konrad I Mazowiecki (ca.1187-1247) forsøgte at undertvinge de prusiske stammer eller i det mindste forhindre dem i at trænge ind i Chełmno-området. Det lykkedes ikke for ham, og i den forbindelse blev Chełmno-fæstningen ødelagt. Herefter hidkaldte han i 1226 Korsridderordenen til Chełmno-området med det formål at bekæmpe pruserne men samtidig beholde polsk overhøjhed over de områder, hvor korsridderne bosatte sig, og de områder, som de erobrede. Dette sidste lykkedes heller ikke, men pruserne blev nedkæmpet. Hermann von Balk, lederen af ordenens kampe mod de hedenske prusere, fik titel af landmester for Preussen (af ordet prusija (litauisk) / prusy (polsk), dvs. prusernes land) og han valgte at placere sit embedssæde på det højdedrag, hvor nu landsbyen Starogród ligger, ca. 6 km fra den nuværende by. Her opførtes en ny borg og en by. Korsridderordenens stormester Hermann von Salza og landmesteren Hermann von Balk tildelte i 1233 den nyligt grundlagte by en række privilegier. Dette dokument, kaldet Chełmno-privilegierne, gjaldt også byen Toruń; de var en modificering af dels de meget anvendte magdeburgske, dels de flamske og ungarske privilegier, og de blev mønster for købstadordningerne i de byer, der efterfølgende blev grundlagt i korsridderstaten såvel som adskillige byer i Polen. Med disse privilegier forudsås en opbygning af Chełmno som provinshovedstad. Chełmno-privilegierne var meget vidtgående og detaillerede og de skabte et godt grundlag for borgernes og byens økonomiske udvikling, for udviklingen af handel og kultur samt retstilstanden i byen. I 1239 flyttede korsridderne – igen – byen til en placering længere mod nord, nemlig til det, der nu hedder Rybaki og udgør den ældste (og i nogen grad forfaldne) bydel i Chełmno, nordvest for det nuværende centrum. Endelig i 1251 blev Chełmno grundlagt på den nuværende placering. Der blev ikke bygget en borg i forbindelse med denne nye og endelige placering, men i det nordvestlige hjørne opførtes et befæstet hus, hvor ordenens komtur i det “nye” Chełmno residerede. Resterne af denne bygning (Mestwina-tårnet) findes i dag på klosterets område.
I det 13.-14.årh. blomstrede byen op og grundlaget for dens betydning og berømmelse blev lagt, bl.a. via den omfattende transithandel. Købmænd fra vestlige lande: tyske, engelske, hollandske og danske m.fl. slog sig ned i byen og bidrog aktivt til byens udvikling. Et markedsprivilegium blev udstedt af Korsridderordenen i 1298. Mellem 1300 og 1443 var byen et aktivt medlem af Hanseforbundet. Et privilegium udstedt af paven gav i 1386 mulighed for at grundlægge et universitet.
I 1410 deltog Chelmno i slaget ved Grunwald. Trettenårskrigen fra 1454-66 afsluttedes med (den anden) fredsslutning i Toruń, hvorved Chełmno-landet vendte tilbage til Polen. I 1457 blev byen erobret af den militære kommandant Bernard Szumborski (Bernard von Zinnenberg), der var i tjeneste (lejesoldat) hos Korsridderordenen. Da han ikke fik løn udbetalt af ordenen, beholdt han Chełmno samt andre erobrede byer og borge som pant, og Chełmno forblev besat indtil 1479. Besættelsestiden betød et økonomisk tilbageslag for byen.
I 1473 grundlagdes en læreanstalt på niveau med et højere gymnasium, der senere blev omformet og fik navnet: Akademia Chełmińska – Chełmno-Akademiet.
Fra 1505 blev byen styret af Chelmno-biskopperne. I det 16. og 17.århundrede sker der en fornyet opblomstring af økonomien. Flere hollændere og skotter bosætter sig i byen.
Det 18.årh. er i det store og hele en nedgangstid på grund af flere krige og en epidemi i begyndelsen af århundredet, som følge af hvilken befolkningstallet faldt drastisk. I 2.halvdel af det 18.årh. blev Chełmno-Akademiet en filial af Jagiełło-Universitetet i Kraków. I 1772 – ved Polens første deling kom Chełmno under preussisk styre.
1807-1815 lå Chełmno indenfor Fyrstendømmet Warszawa’s grænser.
I 1850 blev den lokale avis “Nadwiślanin” grundlagt.
Lægen Ludwik Rydygier, der havde en privat klinik i Chelmno, gennemførte i 1880 og 1881 to komplicerede maveoperationer på en kræftpatient (1880) og en mavesårspatient (1881). Rydygier var henholdsvis den første (1881) og den anden (1880) i verden, der fuldførte denne type operationer .
I januar 1920 blev Chełmno befriet af den polske hær under ledelse af general Józef Haller.
Ved den 2.verdenskrigs udbrud og den tyske besættelse af landet gennemførte besættelsesmagten massearrestioner og henrettelser af befolkningen i Chełmno og omegn. I januar 1945 blev byen befriet af soldater fra den 2.Hviderussiske Front.
Efter krigen kommer en ny positiv periode med økonomisk udvikling; der opstår nye industrivirksomheder og der bygges nye boligkvarterer. I 1963 bygges vejbroen over Wisła.

Dominikanerkirken i Chełmno

Turistattraktioner

Seværdigheder:
Chełmno hører til de smukkeste byer i det nordlige Polen; byen har en rig historie, der strækker sig over flere århundreder, og en velbevaret bykerne med bymur og kirker. Byens beliggenhed på randen af Wisła-dalen gav den gode forsvarsbetingelser i middelalderen. Den gamle by indenfor bymuren er et eksempel på en middelalderlig bystruktur, der opstod på et nyt sted og på grundlag af en detailleret plan, der var udarbejdet på forhånd.
I planen for den nye by var helheden opdelt i fire fjerdedele eller kvarterer. I byens centrum planlagdes et rektangulært torv. Den centrale bygning på torvet var rådhuset. Ved planlægningen anvendtes en særlig målestok: pręt chełmiński, der var lig med 4,35 m. Gadernes bredde blev eksempelvis planlagt til 2,5 pręta chełmińskiego, dvs. ca. 11 meter.

Byens befæstning : bymuren, fæstningstårne, byporte, Krudttårnet.
Bymuren er bevaret i næsten hele sin udstrækning og måler i dag ialt 2.270 m; muren afgrænser det flade område på højdedragets top, hvor byen i sin tid blev opført. Den murstensbyggede befæstning blev opført fra midten af det 13.årh. til midten af det 14.årh. i stedet for de oprindelige befæstninger af træ og jord. I det 14. til 16.årh. blev muren forhøjet og udvidet, bl.a. efter svenskekrigene i 1678. I 2.halvdel af det 19.årh. blev to afsnit af muren og 5 porte nedrevet for at lette den interne kommunikation i byen. I slutningen af det 19.årh. påbegyndte man konserveringsarbejde på muren.
Oprindeligt fandtes der 25 eller 27 fæstningstårne indbygget i muren; en del var vagttårne, der var åbne ind mod byen; heraf er 17 bevaret fuldt ud mens 6 kun er delvis bevaret.
Byporte: For enderne af byens hovedgader fandtes 7 porte i bymuren. Mod øst var muren yderligere sikret med en voldgrav. Hovedadgangen til byen skete fra nordøst gennem Grudziądz-porten, der fortsatte i Grudziądz-gaden; mod syd fandtes Brama Tkacka (Væverporten), og trafikken gennem denne port fortsatte ind gennem byen ad Tkacka-gaden (i dag ul. 22-Stycznia). Begge disse porte stod ved voldgraven og de var i sin tid forsynet med en vindebro. De øvrige porte var Wodna-porten mod sydøst (for enden af Wodna-gaden), mod syd Toruń-porten, mod sydvest Brama Mostowa (ved ul.Szkolna), mod vest Franciskanerporten og Brama Merseburska. I dag er kun Brama Grudziądzka og Brama Merseburska bevaret, og den sidste kun delvis, idet den allerede i det 14.årh. mistede en del af sin betydning, blev muret til og indrettet til kapel.
Brama Grudziądzka blev bygget ved slutningen af det 13.årh. Omkring 1620 blev ovenpå tilbygget et kapel, kaldet “Na Bramce”, der var knyttet til kulten omkring Gudsmoder af Chełm.

Grudziądz-porten for enden af Grudziądz-gaden

Af de mange fæstningstårne skal nævnes Baszta Panieńska (Jomfrutårnet), Baszta Prochowa (Krudttårnet) samt det førnævnte Mestwina-tårn.
Baszta Prochowa (Krudttårnet) blev opført ved overgangen mellem det 13. og 14.årh., oprindeligt som et åbent tårn, der blev lukket i det 15.årh. I middelalderen anvendtes tårnet som magasin for krigsmateriel og som fremstillingssted for krudt. Det er nu regionalmuseum med en fast udstilling om byen Chełmno’s og omegnens forhistorie.

Parti af bymuren med Baszta Prochowa (Krudttårnet). I baggrunden anes Helligåndskirken

Baszta Panieńska er siden 1999 hjemsted for en organisation, der plejer de middelalderlige riddertraditioner, og besøgende i tårnet kan se en udstilling af våben, klædedragter og andre effekter, der belyser denne tradition.

Torvet
I den nordøstlige del af torvet fandtes i middelalderen lave bygninger til handel og håndværk, f.ex. til fremstilling af brød og kødvarer og til skomagerhåndværket. I den sydøstlige del fandtes en vagtbygning, nedrevet i det 19.årh., vandreservoir til brandslukningsformål, 3 brønde, pumper og vandtårn. Ved torvet lå også købmandsgårde og -huse, f.ex. Det Engelske Hus, Arturs Gård (Dwór Artura) samt Det Hollandske Hus og Det Danske Hus.I tidens løb har torvets udseende ændret sig; de gotiske stenhuse er stort set forsvundet og erstattet af borgerhuse fra det 19. og 20.årh. Torvet dækker ca. 1,5 ha og herfra udgår hovedgaderne i byen. Midt på torvet står rådhuset.

Fra torvet i Chełmno

Rådhuset .
Rådhuset er den vigtigste bygning på det middelalderlige torv i Chełmno og samtidig et af de smukkeste eksempler på byggekunst fra renæssancetiden i Polen. Det blev opført i 1567-72 i stedet for det tidligere rådhus, bygget i gotisk stil omkring 1298. Tårnet er tilbygget i 1584-96 og krones af en hjelm i barokstil, udført af Krzysztof Wagner fra Gdańsk i 1721. Det nuværende rådhus er i 3 etager med en kunstfærdigt udført attika. I bygningen fungerer siden 1983 Chełmno-egnens museum, og der er både faste og skiftende udstillinger af lokalhistorisk karakter.

Det gamle rådhus i Chełmno, der nu rummer regionalmuseet

Kirker og klostre .
Skønt Chełmno ikke er nogen stor by, har den ikke mindre end 6 gotiske kirker: Jomfru Marias Himmelfarts Kirke (sognekirke), Franciskanerkirken, Dominikanerkirken, Johannes Døberens og Evangelisten Johannes’ Klosterkirke, Helligåndskirken og Sankt Martins Kirke. Herudover findes – eller fandtes – yderligere: Den stadig eksisterende neoromanske Garnisonskirken samt 2 ikke mere eksisterende: Den Evangeliske Kirke og Sankt Georgs Kirke ved byporten ved navn Brama Sukiennicza (eller Brama Tkacka); denne sidste kirke spillede i middelalderen bl.a. en rolle ved isoleringen af de spedalske.
Jomfru Marias Himmelfarts Kirke (sognekirke) (Kościół Archiprezbiterialny pw. Wniebowzięcia NMP):
Denne kirke, der er et fremragende kunstværk indenfor gotisk arkitektur, blev grundlagt af Korsridderordenen og er nævnt i byens privilegiebrev fra 1233. Allerede fra det 13.årh. virkede både en skole og et bibliotek ved sognekirken. I 1519 fik kirken status af kollegiatkirke. Restaureringer af kirken i 1920-erne afdækkede bl.a. vægmalerier fra omkring 1400. Oprindeligt var kirken bygget af træ. Murstenskirken opførtes i flere etaper i årene 1280-1320. Bygningen af det nordlige tårn blev afsluttet i 1501, mens det sydlige tårn aldrig blev færdiggjort. Kirken er orienteret præcist i retningen øst-vest og består af et forlænget, lige afsluttet korafsnit, et tredelt hovedskib samt en massiv vestfacade med to tårne af uens højde. Kirkens interiør stammer fra såvel renæssance- , barok- og rokokkotiden. Hovedalteret er et værk af træskæreren Maciej Rodte fra 1708-10 med en fremstilling af Jomfru Marias himmelfart. Nær koret findes to kapeller: det nordlige er Gudsmoder af Chełmno’s Kapel, men det sydlige er Guds Legems Kapel.

Jomfru Marias Himmelfarts Kirke

Udsigt fra torvet mod vest; th. ses Franciskanerkirkens tårn

Området sydøst for torvet med Helligåndskirkens tårn i baggrunden

Det tidligere Cistercienser/Benediktiner-Klosterkompleks
Cisterciensernonnerne slog sig ned i Chelmno i 1266. Nonnerne forlod dog klosteret i første halvdel af det 15.årh., hvorefter det blev overtaget af benediktinernonnerne. Denne sidste orden måtte afbryde sit virke i 1821 og fra 1822 og fremover drives klosteret af Borromeus-søstrene. Klosterkomplekset opstod ved overgangen mellem det 13. og 14.årh. i nærheden af korsriddernes fæstningstårn, kaldet Mestwina-tårnet, ved bymuren. I komplekset indgår klosterbygninger, hospitalsbygninger, haver samt en kirkebygning. Klosterkirken var efter cisterciensernes skik placeret i den nordlige del af komplekset. I slutningen af det 19.årh. skete en betydelig ombygning og udbygning af komplekset. Mod nordvest på klosterets område står det førnævnte Mestwina-tårn (eller Mściwój-tårnet); det var tidligere residens for korsriddernes komtur samt vagttårn. Tårnet er en firkantet teglstensbygning. På 2.etage findes en stor sal dækket af krydsribbehvælv.

Klosterkomplekset

Johannes Døberens og Evangelisten Johannes’ Klosterkirke
der hører til forannævnte klosterkompleks er en salkirke, der indvendigt rummer en art 2.etage i form af en empore (galleri) til brug for nonnerne og dækket af et stjernehvælv. Bemærkelsesværdig er stenportalen mod syd, fra 1619. Inde i kirken bemærkes de i 1932 afdækkede polykromier fra midten af det 14.årh., prædikestolen, hovedalteret m.m.

Gader og huse .
Ved den seneste grundlæggelse af Chełmno blev byen (nu den gamle bydel) planlagt så regelmæssigt som et skakbræt, hvor alle gader – med undtagelse af dem, der løb langs bymuren – krydsede hinanden i lige vinkler. Bortset fra bymuren og kirkerne er dette gadeforløb det eneste, der i dag står fuldstændigt uændret i sin oprindelige skikkelse. Gadernes udseende, sådan som de præsenterer sig i dag, er blevet udformet i 3 etaper: under det økonomiske opsving fra det 16. til det 17.årh., ved overgangen mellem det 18. og 19.årh. efter Polens deling samt ved overgangen mellem det 19. og 20.årh., hvor byen blev intensivt udbygget i østlig retning. Af den oprindelige bebyggelse er der kun få spor tilbage, således Cywiński-familiens hus (Kamienica Cywińskich).

Udsigt fra torvets sydside mod sydvest; længst borte ses sognekirkens tårn

Andre seværdigheder:
Akademia Chełmińska (Chełmno-akademiet), ul. Szkolna 6.
Fra 1473 virkede en højere læreanstalt i Chełmno; skolens eksistens blev truet efter Polens første deling, og i 1818 blev Chełmno-akademiet lukket. Akademibygningen rummer nu det kommunale Gymnasium nr.1. Bygningen blev moderniseret i 1998.
Spichlerz (Lagerbygningen), ul. Podmurna 2
Dette er det mest interessante af byens gamle lagerbygninger/varemagasiner, det blev opført ved overgangen mellem det 18. og 19.årh. som en bindingsværkskonstruktion (der i Polen kaldes “pruski mur”, dvs. preussisk mur) på et fundament af kampesten og i 2 etager.

Omegnen

Landskabet i omegnen af Chełmno er naturligt nok præget af den brede Wisla-flods nærhed.

Kałdus (3,5 km sydvest for Chełmno)
Voldsted med rester byen Chełmno’s første placering.

Starogród (6 km sydvest for Chełmno)
Fundamenter stammende fra en korsridderborg (byen Chełmno’s 2.placering).

Wabcz (10 km øst for Chełmno)
Gotisk kirke fra det 13.årh. samt et voldsted fra tidlig middelalder.

Watorowo (6 km syd for Chełmno)
Chełmno-fæstningen fra begyndelsen af det 20.årh.; flyvebase.

Kijewo Królewskie (9 km syd for Chełmno)
Gotisk kirke fra det 13.årh.

Trzebcz Szlachecki (15 km sydøst for Chełmno)
Gotisk kirke fra det 13.årh.; gods og parkanlæg fra det 19.årh.

Grzybno (22 km syd for Chełmno)
Gotisk kirke fra det 13.-14.årh.

Indkvartering

Booking.com
Chełmno Byens officielle side – på polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk.

Spisesteder:

Chełmno Byens officielle side – på polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk.

Andre internetsider og kilder

Chełmno Byens officielle side – på polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk.

Stemningsbillede fra Wisła-floden nord for Chełmno

akademibygninger

bycentre

bymure

byporte

fæstningstårne

klosterkirker

klosterkomplekser

krudttårne

lagerbygninger

rådhusbygninger

regionalmuseer

torve

voldsteder