Feriecentret Bocianie Gniazdo

Internetadr.: Bocianie Gniazdo
Email: bocianiegniazdo@poczta.gazeta.pl
Adresse: Osrodek Wczasowy “Bocianie Gniazdo”, ul. Leonida Teligi 3, 72-351 Pogorzelica.
Tlf. (00-48) 91-386-31-00, 91-386-31-01. Privat: 91-386-31-02.

Beliggenhed

Landsbyen og badebyen Pogorzelica ligger på Østersøkysten, 46 km vest for Kolobrzeg.

Afstande i km

Syd / Sydvest: Swinoujscie (færgehavn): 75 km, Szczecin: 125 km, Lufthavnen ved Goleniów: ca. 80 km.- Øst: Kolobrzeg: 46 km.

Feriecentret “Bocianie Gniazdo“ (“Storkereden”) ligger 200 m fra havet og råder over 300 sengepladser. Personalet behersker tysk.

Overnatning

Der er ca. 300 sengepladser på feriecentret, fordelt på 71 dobbeltværelser, 22 3-personers værelser, 21 4-personers værelser samt 4 suiter. Alle værelser er udstyret med bad og satellit-TV.

Andre faciliteter

Der findes restaurant m. 400 siddepladser og café; køkkenet serverer sund og let mad; diætkost kan serveres efter ønske.
Der er også et diskotek samt en legeplads for børnene.
Parkeringspladsen er bevogtet.
Desuden råder centret over sauna, solarium, fitness-center, billardstue, bordtennislokale, gymnastiksal, volleyball- og basketball-baner, overdækket svømmebassin samt – 100 m fra centret: tennisbane.
Endelig findes der på feriecentrets område et Internet-værksted, klinik for kosmetisk behandling, en helseklinik samt en minibørnehave.
Der kan arrangeres transport fra lufthavnen til feriecentret.

Konferencer og fester

Centret stiller lokaler til rådighed for konferencer og møder (max. 180 personer) samt private fester (ligeledes max. 180 personer).

Priser

Pris pr. døgn pr. person incl. 3 måltider: min. 86 zloty, max. 193 zloty.
Betalings-valuta: polske zloty.
Betalingskort, der accepteres: Visa, Eurocard, Mastercard, Maestro.
Afstand til nærmeste pengeautomat: 10 km.
Udstyr for handicappede:
“Bocianie Gniazdo” er delvis udstyret til at modtage handicappede gæster.

Omegnen

Fiskemulighed i en afstand af 1 km.
Cykelture i omegnen anbefales; cykler kan lejes i feriecentret.

Spadserestier

I to kilometers afstand ligger den fredede sø Liwia Luza med en betydelig fuglebestand og med udmærkede spadserestier rundt om søen.

Kort
Feriecentret Bocianie Gniazdo
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software