De polske bjerge - sommer og vinter

Sommerferie

Vinterferie

Alment om bjergene

Polens sydgrænse forløber i sin fulde udstrækning gennem bjergområder.

Sudeterne
Sudeterne (Sudety) strækker sig fra vest mod sydøst ca 300 km i længden og ca 50 km i bredden. Dette er gamle bjerge, hvad angår deres geologiske opståen. Sudeterne er karakteriseret ved lange, flade bjergrygge med jævnt skrånende bjergsider. I visse områder af disse bjerge forekommer interessante, fritstående klipper, hvorom der undertiden fortælles legender, fordi deres form sommetider kan minde om menneskeskikkelser, f.ex. den forstenede ridder (således i bjergkæden Góry Stołowe).
Den højeste bjergkæde i Sudeterne er Karkonosze (mellem Szklarska Poręba og Karpacz), hvor det højeste punkt er Śnieżka (1610 m). Karkonosze er etableret som nationalpark såvel i Polen som på den tjekkiske side af grænsen, hvor den største del af bjergkæden er beliggende. De skovdækkede dele af Sudeter-bjergene er øverst bevokset med rødgran og længere nede med skove bestående af rødgran, ædelgran og bøg.

Karpaterne
Karpaterne: De polske Karpaterbjerge udgør kun den mindre, nordvestlige del af denne store bjergkæde. I Polen siger man ikke, at man “tager til Karpaterne”, men derimod, at man tager til Beskidy, Tatry eller Bieszczady, idet man anvender de særlige navne på de områder af Karpaterkæden, der – helt eller delvis – ligger i Polen.

Beskidy
Beskidy (der igen er opdelt i mindre bjergområder med særlige navne) strækker sig fra byen Cieszyn (på den polsk-tjekkiske grænse) og østover helt til den ukrainske grænse – og videre ind i Ukraine. Af den østlige gren af den samlede Beskidy-kæde findes på polsk område kun den del, der bærer navnet Bieszczady og ligger i Polens sydøstlige hjørne.
Nogenlunde midtvejs mellem Beskidy-bjergenes vestlige del og den ukrainske grænse ligger det højeste bjergområde i Karpaterne: Tatry. Dette bjergområde er beliggende på begge sider af den polsk-slovakiske grænse.
Beskidy – der ligesom Sudety er skovbevoksede – er generelt set lidt højere end Sudeterne (Sudety) og samtidigt lidt yngre end disse. Som regel er bjergsiderne i Beskidy stejlere og bjergryggene mere afrundede. Det højeste punkt i Beskidy er Babia Góra (1725 m); omkring dette bjergmassiv er der oprettet en nationalpark.
Beskidy-bjergene ligger i det område af Polen og Centraleuropa, der tidligere kendtes under navnet Galicien (Galicja).Denne provins var ganske sparsomt befolket og indbyggerne ernærede sig som hyrder eller småbønder. Indtil for ganske nylig havde man et udtryk i Polen: “bieda galicyjska” (“galicisk fattigdom”), som en betegnelse for meget vanskelige levevilkår. Det var fortrinsvis herfra, fra Galicien, at unge polske piger omkring århundreskiftet blev hentet til Danmark som arbejdskraft på roemarkerne på Lolland og Falster.

Tatry
Tatry ligger i lige linie syd for Kraków og størsteparten af området er beliggende i Slovakiet. Det er forholdsvis unge bjerge med spidse tinder. De laveste højder er over 900 meter og den højeste bjergtop, Rysy (i den polske del af Tatry) når op på 2499 m. De højeste partier har alpinske former. Den øverste bevoksning på bjergene er af samme type som den alpinske flora, længere nede findes lave dværgagtige vækster og først på højder under 1250 meter vokser der skove.
I de højest beliggende dele af Tatry findes adskillige bjergsøer og huler. 1393 m.o.h. ligger den største sø i Tatry,Morskie Oko, på 34,9 ha. – Tatry er udlagt som nationalpark.

Pieniny
Pieniny er en bjergkæde i det sydlige Polen og delvis i det nordlige Slovakiet; bjergkæden udgør en del af det udstrakte Pieniny-klippebælte mellem Bialka-dalen i Polen mod vest og Poprad-dalen ved St. L’ubovna i Slovakiet.
Pieniny-kæden er 35 km i længden og op til 6 km i bredden. Kæden deles af floden Dunajec’s gennemskæringer i tre dele: Pieniny Spiskie mellem Dursztyn og Niedzica med det højeste punkt Żar 883 m.), Pieniny Właściwe (De Egentlige Pieniny) mellem Czorsztyn og Szczawnica med bjerget Okrąglica (982 m.) som det højeste punkt i bjergmassivet Trzy Korony (Tre Kroner) samt Małe Pieniny (De Små Pieniny), der strækker sig mellem Dunajec på højde med Szczawnica og Rozdziele-passet mod øst; det højeste punkt i denne sidste del af bjergkæden er Wysoka (1050 m.).
Pieniny-bjergene og Spisz-regionen

Bieszczady
Bieszczady i den sydøstlige del af Polen har lange bjergrygge og en bevoksning, der øverst har karakter af bjergenge og længere nede skove. Det højeste punkt er Tarnica (1346 m).
Bieszczady

“Zdroje” – kursteder i bjergeneI de polske bjergområder findes mange forekomster af naturligt mineralvand, hvis betydning for sundheden har været kendt i lang tid; af denne grund opstod der flere samfund og bebyggelser, hvor man grundlagde institutioner: sanatorier og lignende, hvis virke var baseret på vandets helbredende kraft. Tidligere sagde man i Polen, at man rejste “do wód” , dvs. “til vandene”, i betydningen “til kilderne”. Adskillige byer i bjergene har et navn, der består af to dele: først byens egentlige navn og derefter tilføjelsen “Zdrój”; det sidste er et gammelt polsk ord, der betyder kilde.Eksempler er: Kudowa Zdrój, Polanica Zdrój, Ladek Zdrój, Krynica Zdrój, Iwonicz Zdrój, Duszniki-Zdrój og Rymanów Zdrój.

Połonina Caryńska i Bieszczady

Sommerferie

I bjergene er tiden helt fra maj og frem til oktober rig på varme, solrige dage.De korte, men voldsomme, byger, ofte med tordenvejr, varer højst 2-3 timer og bevirker, at luften forfriskes. De store områder med nåleskov bidrager til skabelsen af et specielt mikroklima, der har en helsebringede indvirkning på mennesker. Selv om der om sommeren kan være hedebølge i byerne og landsbyerne, beliggende i dalene, så behøver man blot at bevæge sig højere op i bjergene, for at kunne nyde den friskere luft der.
I forbindelse med en del bjergfloder er der bygget kunstige søer; disse tiltrækker om sommeren de turister, der ynder at dyrke vandsport.
Naturen og terrænet i Sudeterne, Beskidy, Bieszczady og Tatry giver glimrende muligheder for at dyrke aktiv turisme: vandreture (også hiking, trekking), bjergklatring, cykelture, spadsereture i skovene og ridning. Hvert år kommer der nye, afmærkede stier for vandrere og cyklister, som hermed sikkert kan bevæge sig rundt i bjergområderne, især hvis man også studerer lokale specialkort.

Sudeterne
Bedst forberedt på en turistmæssig udvikling er Sudeterne; her findes mange spændende småbyer og landsbyer, hvorfra man kan vælge at tage på ture op i bjergene eller besøge seværdigheder i den nærmeste omegn.

Beskidy
Beskidy er smukke bjerge og et velegnet rejsemål for vandreturister, der kan planlægge ture over flere dage, hvor de undervejs overnatter på vandrerhjemmene i bjergene. Man kan også blot spadsere kortere ture ad de afmærkede bjergstier eller tage på cykelture med mountain bikes og – i alle tilfælde – beundre panoramaudsigten fra bjergtoppene.

Babia Góra-bjergkæden. Udsigt fra bjerget Mosorny Groń mod syd. Man kommer op til toppen af Mosorny Groń (ved Zawoja) med en stolelift.

Bieszczady
Bieszczady er af polakkerne selv blevet kaldt for “det polske vilde vesten” (selvom det ligger helt mod øst i landet!). Efter 2.verdenskrig og den kommunistiske magtovertagelse i Polen blev Bieszczady hjemsted for adskillige grupper af partisaner, der bekæmpede det kommunistiske styre. Endnu i 1950’erne sagde man om Bieszczady, at dér gik folk rundt med våben i hånd.
I dag er Bieszczady turistmæssigt set kommet “på mode” blandt polakkerne. Naturen er smuk, der er dejlige bjergenge og et vidt udsyn. Og ikke mindst er Bieszczady et billigt feriemål for polakker. Man kan sige, at områdethar én mangel, nemlig at det ligger langt væk fra alting, men heri ligger også regionens særpræg og charme.
Se også: Bieszczady

Tatry
Tatry forbindes af mange med stednavnet Zakopane, og denne by er da også et glimrende udgangspunkt for ture til de lavere liggende partier af Tatry, såvel som mere krævende vandringer med bjergrygge og bjergtoppe som mål. Vandringer og ekspeditioner til “Høje Tatry” kræver lokal erfaring og f.ex. kendskab til passene; de kræver også et godt udstyr og en god fører. Det er ikke udflugter, der er egnet for individuelle, uerfarne turister.

Pieniny
Der er mange afmærkede vandre- og cykelstier i området. Den centrale del af de naturskønne Pieniny-bjerge er udlagt som nationalpark, og der er adskillige naturreservater, hvoraf en del er tilgængelige via turiststier. Man kan sejle i kajak på Dunajec. Meget populær er tømmerflådesejlads på Dunajec-floden, der meget malerisk skærer sig gennem bjerglandskabet.
Pieniny-bjergene og Spisz-regionen

Vinterferie

Det sydlige Polen har klimatiske forhold, der muliggør vintersport.
Sneen begynder at falde i november og ligger til slutningen af marts; i de højeste partier af Tatry (f.ex. Kasprowy Wierch) kan man stå på ski så sent som i maj.Generelt er der ikke tale om alpine forhold – undtagelsen er de højere partier af Tatry. Det højeste punkt i de polske bjerge (Rysy i Tatry-bjergene) ligger 2499 m.o.h., mens mange af de bjergsider, hvor skiløb kan foregå, ligger væsentligt lavere med relativt korte pister og uden de helt store faldhøjder.
Som helhed kan man anbefale de polske bjerge som ideelle vinterturistmål for de ikke specielt øvede i skisporten, samt for familier med børn.
Udover mulighederne for skisport i bjergene arrangerer mange vintersportssteder kaneture (kuligi) i omegnen; på disse ture er også indlagt hyggestunder omkring et bål, hvor man kan drikke gløgg og grille pølser (som iøvrigt er meget velsmagende; ikke uden grund er Polen kendt for at fremstille de bedste pølser i verden).

Sudeterne
I Sudeterne findes den største samling af skisportssteder i Karkonosze-området (f.ex. Karpacz og Szklarska Poreba).

Beskidy
De vestlige Beskidy-bjerge har mange glimrende vintersportssteder. Således er Szczyrk meget populær blandt skisportsfolk. Ligeledes tiltrækker Wisla mange unge mennesker – i de senere år ikke mindst, fordi den fremragende polske skihopper, Adam Malysz, bor og træner der.
I de centrale Beskidy findes der gode skiforhold bl.a. på Babia Góra-massivets skråninger; det bedste udgangspunkt er her Zawoja, der er ganske lille, men med meget langstrakt bebyggelse – af lokalbefolkningen kaldt “den længste landsby i Polen”.

Bieszczady
Bieszczady har bl.a. et skisportssted i Ustrzyki Dolne. Dette område er et paradis for langrendsløbere.

Tatry
Det er dog Tatry, der tiltrækker flertallet af de turister, der elsker det “hvide eventyr”. Zakopane bliver kaldt for Polens vinterhovedstad. Zakopane såvel som de omliggende småbyer er gode udgangspunkter for skiturister, næsten uanset i hvilken grad de er indviet i kunsten at stå på ski. Herfra kan man også hurtigt køre til de slovakiske dele af Tatry-bjergene, hvor der også findes velpræparerede styrtløbspister.
I Tatry finder man terræner og skiforhold, der kan sammenlignes med Alperne.

Indkvartering

Pensionater – Hoteller – Feriecentre

De polske bjerge - sommer og vinter

Alment om bjergene

Sommerferie

Vinterferie

Indkvartering

Links

Søg efter overnatning

Søg

Tags med flest steder